Dansk
Spilseriers retninger: MGS Part  II

Spilseriers retninger: MGS Part II

Skrevet af Antitomas den 11 juli 2012 kl. 00:14

Som en follow-up på mit sidste rant:

Noget jeg heller ikke forstår ved HD-genudgivelserne, er valget af samlede spil i samme pakke.

MGS2 virker fx en anelse malplaceret sammen med de to Koldkrigs-kapitler. Ville det ikke være mere naturligt med en HD-udgave af Portable Ops? Det var ikke et bedre spil end de 2 andre om Big Boss, men det ville klart give mere mening, særligt for nykommere af serien, at lægge netop denne trilogi sammen og kalde den noget i retningen af "Naked Collection/Boss Trilogy".
På den måde ville nykommere få den fulde, sammenhængende, indesluttede historie om Big Boss uden nødvendigvis at tænke på de andre, futuristiske og mindre relaterede spil i serien. Og jeg går ud fra, at de genudgav Peace Walker for at gøre det mere tilgængeligt til fans, der ikke ejede en PSP, så hvorfor ikke gå hele vejen, når nu de var i gang og tage MGS:PO med i gildet? Virker mystisk for mig, selvom det selvfølgelig ikke ville være lige så pænt som MGS3 i HD, men det gik jo med MGS:PW, så hvorfor ikke også den anden PSP-titel? Så ville dén kronologi give mere mening - for selvom PO ikke har en helt så vigtig plads i seriens historiske begivenheder, så skaber den ikke den samme forvirring som når MGS2 står ved siden af 3'eren og PW.

Der er da intet i vejen for at 2'eren så ikke måtte få en HD-genudgivelse stadigvæk. Næh, men MGS2 burde bare være bundlet anderledes. Det mest oplagte ville være sammen med Twin Snakes i HD og måske en mere strømlinet udgave af MGS4 (uden fx de åndssvage installations-dele). Den samling kunne kaldes Solid Trilogy/Snake Collection.

Det eneste argument imod 2 forskellige HD-samlinger, jeg kan komme på, ville være, at det ville være for omkostningsfuldt, hvis de skulle dele 3'eren og Peace Walker op fra 2'eren i en separat retail udgivelse.
Fair nok, så bare udgiv den oprindelige trilogi (3+OP+PW) da det er det bedste spil kombineret med de spil, færrest har spillet. Win-win. MGS2 og potentielt Twin Snakes, hvis de får styr på rettigheder i forhold til Nintendo og Silicon Knights, kunne blot holdes download-only digitalt køb.

Hvorfor skal det give så lidt mening, Kojima? 3'eren er fin og indesluttet og kan kobles med de fleste spil i serien, men hvis du vil have Peace Walker bredt ud til et bredere publikum (din nyeste perle, jeg forstår) hvorfor så ikke tage det fulde skridt med begge PSP-titler? De bruger begge tegneserie cutscenes, ser omtrent lige pæne ud, når de bliver opskalerede, og PO har, selvom det er en nerfed udgave af recruit-systemet i PO, også nogle interessante plot-twists og karakterer.
Kom nu, Kojima. Hvorfor 2'eren, seriens sorte får, blandet ind lige dér af alle steder?

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.