Dansk
Blog
Spilseriers retninger: MGS Part  II

Spilseriers retninger: MGS Part II

Skrevet af Antitomas den 11 juli 2012 kl. 00:14

Som en follow-up på mit sidste rant:

Noget jeg heller ikke forstår ved HD-genudgivelserne, er valget af samlede spil i samme pakke.

MGS2 virker fx en anelse malplaceret sammen med de to Koldkrigs-kapitler. Ville det ikke være mere naturligt med en HD-udgave af Portable Ops? Det var ikke et bedre spil end de 2 andre om Big Boss, men det ville klart give mere mening, særligt for nykommere af serien, at lægge netop denne trilogi sammen og kalde den noget i retningen af "Naked Collection/Boss Trilogy".
På den måde ville nykommere få den fulde, sammenhængende, indesluttede historie om Big Boss uden nødvendigvis at tænke på de andre, futuristiske og mindre relaterede spil i serien. Og jeg går ud fra, at de genudgav Peace Walker for at gøre det mere tilgængeligt til fans, der ikke ejede en PSP, så hvorfor ikke gå hele vejen, når nu de var i gang og tage MGS:PO med i gildet? Virker mystisk for mig, selvom det selvfølgelig ikke ville være lige så pænt som MGS3 i HD, men det gik jo med MGS:PW, så hvorfor ikke også den anden PSP-titel? Så ville dén kronologi give mere mening - for selvom PO ikke har en helt så vigtig plads i seriens historiske begivenheder, så skaber den ikke den samme forvirring som når MGS2 står ved siden af 3'eren og PW.

Der er da intet i vejen for at 2'eren så ikke måtte få en HD-genudgivelse stadigvæk. Næh, men MGS2 burde bare være bundlet anderledes. Det mest oplagte ville være sammen med Twin Snakes i HD og måske en mere strømlinet udgave af MGS4 (uden fx de åndssvage installations-dele). Den samling kunne kaldes Solid Trilogy/Snake Collection.

Det eneste argument imod 2 forskellige HD-samlinger, jeg kan komme på, ville være, at det ville være for omkostningsfuldt, hvis de skulle dele 3'eren og Peace Walker op fra 2'eren i en separat retail udgivelse.
Fair nok, så bare udgiv den oprindelige trilogi (3+OP+PW) da det er det bedste spil kombineret med de spil, færrest har spillet. Win-win. MGS2 og potentielt Twin Snakes, hvis de får styr på rettigheder i forhold til Nintendo og Silicon Knights, kunne blot holdes download-only digitalt køb.

Hvorfor skal det give så lidt mening, Kojima? 3'eren er fin og indesluttet og kan kobles med de fleste spil i serien, men hvis du vil have Peace Walker bredt ud til et bredere publikum (din nyeste perle, jeg forstår) hvorfor så ikke tage det fulde skridt med begge PSP-titler? De bruger begge tegneserie cutscenes, ser omtrent lige pæne ud, når de bliver opskalerede, og PO har, selvom det er en nerfed udgave af recruit-systemet i PO, også nogle interessante plot-twists og karakterer.
Kom nu, Kojima. Hvorfor 2'eren, seriens sorte får, blandet ind lige dér af alle steder?

HQ
Spilseriers retninger: Metal Gear Solid

Spilseriers retninger: Metal Gear Solid

Skrevet af Antitomas den 26 juni 2012 kl. 19:27

Jeg vil prøve at starte en ny blogserie, der tager udgangspunkt i hvilke valg forskellige spiludviklere foretager og hvilke retninger spilserierne derved får.

Første episode handler om mine tanker om Metal Gear Solid. Jeg har været fan siden The Twin Snakes, og har gennemført de store 3D-titler samt prøvet alle 2D-spillene (undtagen Snake's Revenge) - fx er jeg i gang med Game Boy Color-spillet - og jeg må konstatere, at serien har udviklet og ændret sig meget på få titler, på trods af at Hideo Kojima placerer mange genkendelige ting i spillene, så vi ikke med det samme lægger mærke til seriens skift i fokus.
For der er konstant et retningsskifte.

Jeg nyder for tiden Peace Walker gennem HD Collection og selvom jeg nyder det, så kan jeg ikke lade være med at være skuffet og forundret over Kojimas mærkelige valg for specielt dette spil, men også andre, nyere MGS'er. Jeg stiller mig selv nogle spørgsmål og disse fører så til andre spørgsmål:

1. Jeg elsker den gode lyd, men gud hvor kunne grafikken godt bruge et løft især i junglesektionerne. Det er ikke pænt at se på, og jeg må nærmest bruge min fantasi til at forestille mig hvordan det havde set ud i en jungle som i Uncharted for at kunne holde det ud og nyde spillet for dets andre kvaliteter. Udover det, så viser styringen såvel som hele måden spillet er inddelt i flere små bidder, at det her spil halter som ikke-håndholdt spil.

Så spørgsmålet er: hvorfor udgive spillet på PSP til at starte med? Den konsol var døende da du udgav Portable Ops, så hvorfor tage chancen og stole så naivt på Sonys håndholdte så tæt på dens totale endeligt?

2. Okay, Kojima, du vil altså absolut støtte Sony med deres lille, skide maskine, der kun har én analog-pind. Fint nok, du har en blind forkærlighed for Sonys maskiner, ligemeget hvor sort ud det ser for dem. Eller Sony har måske betalt dig ekstra for at satse med din serie, der i forvejen ikke just sælger konsoller, i hvert fald ikke siden 4'eren skuffede.
Men HVORFOR bliver du VED med at satse på MGS3+4 gameplayet, hvor en sekundær analog kræves for at spille optimalt? Helt ærligt. Du så hvordan MGS:PO fejlede, men du tænkte bare, "Det er fordi kontrollen skal fordeles anderledes; jeg omplacerer bare knapperne!" i stedet for at gøre det åbenlyse fra start af:
Lav et klassisk Metal Gear i 3D ligesom det første Solid-spil. Ægte, klassiske stealth, set fra oven, som serien startede med; dels så man kan se hvad man behøver, dels fordi det modsat det andet perspektiv IKKE påkræver en sekundær analogpind! If it ain't broke, why fix it? Det er som om du bare tænker: hey, jeg har lige implementeret det med 2 analoger i 3'eren og 4'eren, hvilket fungerede, så derfor skal det videreføres; æv-bæv, jeg gider ikke gå tilbage til det gamle, det er kedeligt og forældet!" Vel er det ej! Det er faktisk som skabt til sådan en maskine. Apropos:

3. Hvorfor porte MGS3, af alle MG-spil, du kunne vælge, til 3DS?! Endnu engang har du én analog som udgangspunkt, og en sekundær som add-on, hvilket ikke er optimalt, skulle jeg hilse at sige... og alligevel vælger du den type gameplay? Ved ikke engang, om man kan vælge fugleperspektivet, som var med fra start af på den første udgave til PS2. Selvom det netop blev kritiseret dengang, så tror jeg det ville være den eneste redning på en håndholdt med én analog.

Okay, fair nok, det er fordi du så kan kalde spillet MGS:3D, et pun over den oprindelige titel og det nye system. Selvom jeg ikke er meget for det, grundet de ovenstående mangler, så kunne jeg næsten godt acceptere det, hvis ikke det var for noget andet:

4. Hvorfor udgiver du så HD Collection lige inden, der faktisk indeholder det samme spil med bedre kontrol og framerate? Hvorfor?

Det er så her, jeg håbede: Oh please, lad det være fordi, at der i stedet for online MGS3 på HD-samlingen, er flyttet multiplayer til 3DS-udgaven. Det kunne gavne den stakkels konsol, der mangler multiplayer i den genre, og generelt god online udover Kid Icarus...
Men nej...

5. HVORFOR ikke give MGS:3D det løft fra katastrofe til acceptabel middelmådighed ved at implementere en fandens MULTIPLAYER? Online eller lokalt, bare én af delene, helst begge dele.

Dette leder mig så tilbage til Peace Walker, så cirklen kan fuldendes.

6. Hvor er folk online, når jeg har brug for dem, dvs. hvor er min lokale splitscreen-funktion, så jeg har et alternativ hvis jeg vil spille multiplayer? Det her med lokal flerspillerfunktion er ikke noget særligt for Konami, det er noget flere og flere udgivere/udviklere af en eller anden grund skærer fra til fordel for online. Når jeg spiller spillet, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til, hvor meget det lægger op til multiplayer, både i banerne, men så sandelig også i bosskampene, der nærmest skriger efter dem, hvis man skal klare dem på S-rank og få de Metal Gear-dele, man skal bruge.
Så hvorfor ikke have splitscreen multiplayer med? Måske var det bare mig, men jeg kunne aldrig finde nogen at spille med til kampagnen, når jeg søgte på de mest åbne kriterier på serveren.

Nogle rigtig gode spilidéer, du har, men du er fandme dårlig til at realisere dem. Du har en udmærket multiplayer i MGS3, men den lader du gå i glemsel, ignorerer dens potentiale fuldstændigt, selvom det nok var den mest populære.
Og når du endelig beslutter dig for at lave et håndholdt MGS, så skyder du dig selv i foden hver gang og vil lave port af et spil, der burde forblive og særudvikles til en konsol med bl.a. to analoger.
Du er forvirret Kojima, men jeg ved ikke om du virkelig giver en fuck omkring det. Jeg VIL rigtig gerne kunne lide dine spil, så hvorfor tager du ikke de små, men vigtige detaljer med i overvejelserne, så du i hvert fald kan gøre det LIDT sjovere for de fans, der giver dig dine få salgstal.

HQ
House of the week #8

House of the week #8

Skrevet af Antitomas den 22 november 2011 kl. 21:33

Er jeg den eneste der for tiden går og har en SRP foran mig? Til dem der ikke ved, er det den store 3.g-projektopgave.

Min største forhindring i forhold til at få gamet pt er ikke at mangle penge til spillene, men snarere manglende tid til at spille dem i. Og det er frustrerende, for der er rigtig mange gode spil for tiden... Jeg har bare ikke tiden til at game med så meget om ørerne. Desværre, men skolen er også vigtig, så jeg må udskyde spil som Skyward Sword og Arkham City til ferien. Æv.

Nå, men frem til det positive...
I denne uge skal vi lidt dybere:

http://youtu.be/kQom4vb0Vlc

Kan man få nok Deep House? Perfekt til at få sindet i ro og samtidig fokusere ens arbejde med.

På billedet: Nonami Takizawa

House of the week #7

House of the week #7

Skrevet af Antitomas den 2 oktober 2011 kl. 23:50

I denne uge er jeg vendt tilbage til den klassiske, geniale Chicago house-musiker, Paul Johnson. Særligt hans album We Can Make The World Spin har fanget min interesse denne gang.

Harmonica Love:
http://www.youtube.com/watch?v=wNp-G0AhGss

I'm Feeling It:
http://www.youtube.com/watch?v=0dDHFhVIj94&feature=related

Og så er jeg blevet smålun på Drea de Matteo efter at have set hende i Sopranos og Desperate Housewives. En sand milf.

House of the week #6

House of the week #6

Skrevet af Antitomas den 19 september 2011 kl. 00:18

Flere fantastiske remixes fra Todd Edwards aka. Sunshine Brothers:

Mantra - Away
http://www.youtube.com/watch?v=VJXsX2vAyCg

Sound Of One - As I Am
http://www.youtube.com/watch?v=Z9xLYXB5Gws&feature=related

Enya - After Ventus
http://www.youtube.com/watch?v=nMBvecTJNEI&feature=related

Jay Collins Super 20 - Don't Turn Your Back On Love
http://www.youtube.com/watch?v=MgckOOTnr1o&list=PLF6D5DAE
C8A34983B&index=109

På billedet er Sharon Stone.