LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | Crysis Remastered
Dansk

Breaking news!

Jeg er en mindre rynket Ulla T., og frisk med en brækkende nyhed. Der har i de sidste år indenfor gaming manglet en brik. Hvem laver de fede lyde? Vi har alle elsket dem, men få har søgt og ..........søgt, og så igen søgt. Men tror faktisk, at vi har overset noget. Dette er indenfor redaktionens egne rækker - eller minimum en generation derfra ;)

https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=YIv
SGLkkN0s#!

Min datter :)

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Start af en gamerkarriere - 1

Start af en gamerkarriere - 1

Nyhedshjemmesiderne er læst og den baconbaserede søndagssmoothie er bundet. En kedelig søndag formiddag hvor gråvejret dominerer udenfor og energiniveauet er ligefrem proportional med mængden af tåge. Jeg har indtaget sofaen med lidt litteratur i pulp fiction-genren og familien syner at have givet mig et frikvarter. Hjernen gider dog ikke rigtigt stå stille og fordybelsen i den ellers udemærkede bog er umulig. Først bliver jeg generet af tanker om min fremfærd i fjerde afsnit af Walking Dead. Slår det hen med et klik forbi DMI som bekræfter mig i, at jeg sikkert får gråvejr nok til at komme videre i den zombificerede verden senere denne søndag.

Næste angreb på min koncentration, kommer fra en pludselig følelse af nostalgi. Hvordan startede denne interesse for spil og gadgetnørderier egentligt? Vi skal tilbage til min barndom, hvor den første berøring af spilmediet kom, ved besøg hos min noget ældre fætter i Asnæs. Ham og hans familie spillede et tennislignende spil på deres enorme træklods af et 70-er TV. Det var intet mindre end episke Pong, som blev smidt i hoved på den unge Reinhold der. Jeg husker ikke de store detaljer, men fascinationen var øjeblikkelig og intens.

Hjemme i betonblokkene i Holbæk, fik jeg nogle år senere endnu en oplevelse af det spirende spilmedie. Flere af gutterne havde forældre med lidt mere økonomisk råderum end min mor havde, så jeg blev blandt andet præsenteret for en Amstrad PC - husker ikke modelnavn, men erindrer at det var tyndt med spil. I samme periode fik en af mine bedste mates en ZX Spectrum, pakket med spil. Udseendet mindede mest om en forvokset lommeregner med bløde gummitaster. Men mystisk og meget fascinerende var den.

En af de første rigtige spiltitler jeg husker er Leisure Suit Larry, afviklet på en PC hos ZX Spectrum-vennen. Jeg er ikke helt sikker på, at vi forstod alle de seksuelle undertoner, men underholdt var vi. På dette tidspunkt havde jeg endnu ikke selv ejet noget som kunne minde om en spilmaskine. Men 80-er dillen med bip-bip-spil gik ikke henover mig, og jeg fik Donkey Kong Jr, som den første gamergadget og brugte uforholdsmæssigt mange timer på platformene.

En del mønter blev også brugt nede på "Burgeren" - det hippe sted i downtown Holbæk, hvor ejerne havde lavet et rum med spilmaskiner. Der var mange af de store klassikere, men min kærlighed faldt dog hurtigt på Ghost'n Goblins - en titel som stadig sidder dybt forankret i mit gamerhjerte. Der var en god udskiftning af titlerne, og vi fik alt fra shoot'em up- til fightertitler. Husker ikke deres mad, men spilmaskinerne var mindeværdige. Endnu tidligere i min barndom, erindrer jeg en restaurant i et sommerhusområde, hvor min familie havde et arrangement. Jeg deltog i festsange med mere, lige indtil jeg fandt en spillemaskine i baglokalet. Det var intet mindre end et bilspil, hvor man så bilen oppefra - man kunne ikke andet end at køre til den ene eller anden side på det tilhørende rat. Titlen lå i de hjerneceller jeg har smidt hen ad vejen, så den må ligge til en kvik læser.

Omkring denne periode begyndte jeg at arbejde i fritiden. Op på cyklen og ud med Holbæk Amts Venstreblad. Her kunne historien lyde som en begyndelse på skabelsen af et finansimperium, men så langt er jeg langtfra nået i livet endnu. Den spinkle opsparing i Unibank voksede. Jeg havde en periode haft kik på en Commodore 16 og da midlerne var store nok, så smed jeg mønter efter en brugt model. Jeg fik en mængde gode spil med, som alle blev gennemtæsket. For en ung gamer i vore dage kan det lyde som en joke, men alle spillene kom på kassettebånd og blev afspillet via en lille ekstern båndspiller. Ærligt husker jeg ikke navnene på flertallet af de titler, som jeg nød - men spil som Who Dares Wins II, Zodiac og Airwolf erindre jeg dog.

Hurtigt blev min C16 dog forældet og flere af drengene hjemme fra the hood begyndte at få en ny maskine ind af døren. Den lignede på overfladen min trofaste C16, men i modsætning til dens mørkegrå farve, så var dette dyr lyst. Commodore 64 havde fundet vej ind i mine vennekreds, og denne maskine blev altdominerende på kort tid. I samme periode fik jeg et bedre fritidsjob som cykelbud for byens advokater, og pengene på min bankbog blev flere. Uundgåeligt solgte jeg min C16 og købte en spritny C64 nede hos den lokale fotomand, som på det tidspunkt var eneste sted i min hjemby med PC- og spilmaskiner.

Min første C64 havde ligesom min trofaste C16 en båndspiller til at afvikle spillene. Med indtræden i de bonede C64-haller, fulgte også et nyt element i min verden. Hvor jeg før havde købt alle mine spil, blev jeg pludselig introduceret for bånd med flere spil på. Vennerne lånte dem friskt ud, og i mit naive barnehoved tog det lidt tid før jeg erkendte, at dette nok ikke var fuldt lovlige kopier. Alle havde dem.

Denne vidunderlige maskine var den virkelige start på min karriere som gamer, og jeg kan den dag i dag få fugtige øjne, når jeg tænker på de mange fantastiske titler og minder, der er forbundet med denne brødkasse af en maskine. Det er i sig selv et helt separat blogindlæg, at forsøge at beskrive mine spiloplevelser med C64, hvorfor jeg vil stoppe for denne gang og gemme resten til flere fremtidige blogindlæg. De fleste af jer kan vel næsten også se, hvilken maskine der ligger ude i horisonten efter min C64?

Min pixelerede ønskeseddel

Lufthavne er noget af det mest kedelige i min verden. Fortravlede forretningsfolk vimser rundt som hovedløse lemminger, mens kvalmende parfumetåger hænger uundgåeligt rundt omkring. Sært mikrokosmos. Desværre startede min julemåned med endnu en arbejdsrejse, og denne gang bragte den mig hertil - en anonym lufthavn midt i Europa.

Listen over mulige aktiviteter til at fordrive tiden med er lang. For et par minutter siden stregede jeg først "arbejde" og derefter "tælle antallet af kiksede touper på midaldrende mænd" af listen, og den medbragte bog trækker ikke og ej heller jagten efter endnu en achievement på min Windows telefon. Familien derhjemme har været på min nakke den seneste periode - "lav nu en ønskeseddel til jul fister".

Er der en ting som ligger ligeså højt som lufthavne på min kedsomhedsskala, så er det udarbejdelse af ønskesedler. Jeg bliver øjeblikligt komplet tom for ideer. Men man vil jo ikke skuffe folket hele tiden, så efter netop at have bundet min tredje espresso, så vil jeg lettere høj på koffein lave en ønskeseddel. Men desværre for mine nære derhjemme, så bliver denne liste komplet ubrugelig og alene tænkt som min egen underholdning indtil gaten kalder.

Nu er det tid til at være fjern i blikket og lege en lille tankeleg. Ønskesedlen kommer til at bestå af ting fra spil. Virtuel materialisme og pixelerede pakker under det ikke-eksisterende juletræ.

Jeg har pantsat den danske våbenlov, og dykker først ned i de hårde pakker. På toppen af listen er uden sammenligning Gordon Freeman´s gravity gun. Husker stadig scenen fra Half-Life 2, hvor man leger med robotten ved at smide forskellige ting langt bort - for derefter at se den store fyr kaste dem tilbage. Et næsten identisk gevær er også en central brik i Portal 1 og 2, og hvem har ikke drømt om at lege med portaler i skolen eller hjemme foran opvasken? Et par hurtige skud, og flugtvejen er sikret.

Fra naturens side er jeg ikke en voldelig fætter, men har ikke sjældent ønsket lidt tegneserievold, når jeg eksempelvis upåagtet løber på en parkeringsvagt som hårdnakket påstår, at jeg har smidt min gamle Volvo i en betalingszone uden den tilhørende parkeringsbillet. Her kunne mit næste ønske lynhurtigt komme i spil, og lave én vagt om til to halve. Marcus Fenix´s savgevær fra Gears of War-spilserien har sikkert andre fredelige anvendelsesmuligheder - men en alvorlig konkurrent til en mere praktisk (og gabende kedelig) schweizerkniv bliver den aldrig.

En klassisk juleønskeseddel til den voksne mand skal også indeholde andet end fantastiske gadgets og gør-det-selv-våben, så tankelegen må drejes i retning af bløde pakker.

Jeg kunne starte med at ønske mig Lara Croft´s standardoutfit til truntepigen derhjemme. Måske ikke den mest praktiske vinterpåklædning, men jeg er overbevist om, at det vil hæve min kropstemperatur markant - og en ønskeseddel er per definition hovedsagelig en egoistisk omgang, så pigebarnet må stå igennem de forkølelser, som logisk vil følge med.

Hvis man til tider bryster sig med mærkatet "first mover", så kan man modemæssigt slippe af sted med utroligt mange ting. En kortvarig pause fra tankelegen og et kik rundt i lufthavnen kan hurtigt bekræfte dette - et par enkelte farverige gøgeunger i havet af kedelige grå jakkesæt. Nu er mit næste ønske et vindue tilbage til min barndom, hvor smækbukser var en alders-og kønsneutral påklædning. Jeg ønsker mig Mario´s blå bukser. Tror nok der hurtigt vil dannes en kø af giftelystne hunkønsvæsner i min slipstrøm - særligt hvis mesterværket toppes af med en rød kasket og et par hvide handsker.

Selv med en solid bunke år på bagen, så syntes jeg stadig bløde pakker er småkedelige. Derfor vil jeg med mit sidste ønske tilbage til gadgetuniverset. Bionic Commando-spillene præsenterer den über-fede biomekaniske arm. Med den er ingen småkagedåser placeret for højt eller myldertrafikken i midtbyen længere ugennemtrængelig. Den største frihed, og et oplagt objekt til min ønskeseddel. Sving over hustage og ingen grund til at rejse sig fra sofaen, hvis man lige har glemt ketchuppen ude i køkkenet. Livet ville være en dans på roser derefter.

Netop som man leger bedst, så skal de voksne altid afbryde. Den høflige maskinstemme brummer i baggrunden, og gaten med flyet mod København skal findes. Min mission omkring meningsløs og komplet infantil underholdning lykkedes, og jeg nedfælder sikkert et par af ønskerne på min IRL-ønskeseddel bare for at forvirre folket. En rigtig ønskeseddel som så desværre stadig ikke er lavet, da jeg har spildt min tid her i lufthavnen, og nu også jeres, på et kik tilbage i spilkataloget.

Lømmel!?

Jeg skal nok være den sidste, som påstår at spil er skadelige! Men hvis et kilo peanuts og 25 liter cola er basiskosten per måned, så skal vi nok snakke :/

Man kan dyrke motion på mange måder - må jeg friskt foreslå et par runder omkring søerne - eller satse, og få en oplevelse!

Jeg prøvede min krop af med boksning karate, judo og løb...etc.......Ærligt, så tog dette den unge Reinhold fra en lømmel til et rigtigt mandfolk!

http://www.youtube.com/watch?v=gJCH7fJyrEc&feature=player_e
mbedded

Ikke meget med spil at gøre, måske. Men stadig et vindue ind i min ungdom........

138 timer!?

138 timer! Tæt på seks døgn - eller 92 landskampe. 237 S-togsture mellem Hillerød og Østerport. Arbejdstid svarende til cirka 50k og tid som kunne være brugt med noget andet... Ja, alt andet end virtuelt eventyr. Fluestangen på nordkysten efter sølvtøj, havekampen mod skvadderkålen, vokspudse bilen - eller kæresten.

Men nej - den er brugt i jagten på næste mission. Søgen efter hvad præcis det er, der ligger bag næste bakketop. Ganske simpelt i selskab med intet mindre end det bedste spil, der endnu er udgivet til Xbox 360 - så langt vil jeg gå. Jo jo, til tider vil man hellere have cornflakes end havregryn, og andre titler smides i maskinen. Men ellers har dragerne og eventyret trukket så voldsomt i denne gamle gamer, at jeg ikke siden ungdommens C64 og dens opslugende titler, har mærket noget så kraftfuldt.

Jeg har sneget mig gennem sumpe, mens nordlyset smukt oplyser himlen. Ledt efter skatte, folk, kranier, lommeuld, meningen med livet etc etc. Andre stunder har jeg stået face-to-face med spøgelser og andre vanvittige eksistenser. Timer brugt som tyv, hvor ingen lommer er for tilknappede eller huse for aflåste. Leget morder, hvor selv bryllupper ikke er hellige, og bruden friskt kan få stålet for halsen midt i ceremonien. Rollerne har været mange, og hver gang har jeg nydt legen.

Begynder at frygte den dag, hvor det hele stopper! Den dag, hvor alt er forbi... Ingen missioner tilbage, og hvor jeg skal dykke ned i mit ganske velvoksne bibliotek af titler for at finde en ny romance. Kan mine allerede begyndende abstinenser dulmes af andre småsidespring? Svaret er endnu nej, men jeg prøver stadig. Man må have en backup-plan, når livet som forsker, familiefar og medborger bliver for kvælende, og den virtuelle flugt leder én til Skyrim......

Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.