Dansk

Hvordan går det som ny redaktion?

  • Indsendt af: MasterJ

Hey redaktion

Håber, at alt er vel, og at I er ved at vænne jer til rollerne som redaktionsmedlemmer :) Denne besked behøver ikke at publiceres i "Brev"-sektionen, hvis I tager forslaget til jer, men tænkte, at det var den nemmeste måde at nå jer i fællesskab.

Kunne man måske tænke sig, at I på redaktionen kunne give en form for update på, hvor Gamereactor befinder sig set fra jeres vinkel og måske også i forhold til fokusområder for den danske afdeling af GR i tiden fremover? Vil I fortsætte i den gamle redaktions fodspor, eller vil I gå nye veje på nogle områder (og i så fald hvilke) ?

Der har været meget stille på blogsiden for jeres vedkommende, så måske det var en mulighed at opdatere os brugere dér? Det var bare en tanke, da det er mit indtryk, at GR's brugere altid godt har kunne lide at blive holdt ajour af redaktionen via både artikler og blogs.

Måske har I bare drøntravlt med alt muligt andet ned netop det, men var i hvert fald en idé til, hvordan man måske kan få mindsket afstanden mellem brugere/læsere og så redaktionen - en afstand, der føles en smule lang lige pt. desværre :)

Fortsat god sommer (hvis den kan kaldes det med al den regn)

Masterj / Jonas

Svar

Hej Jonas. Tak for din søde besked. Da jeg overtog for Lee, var der en lang række arbejdsopgaver at tage sig af. After all, er det meste af hjemmesiden en "one man operation" på den redaktionelle front, så der er en del at kigge efter. Min vigtigste opgave var derfor først, at få disse forskellige aspekter af sitet til at kører. Nyheder, tekster, videoer, livestreams og den slags, for at sikre mig at indholdet ikke haltede bagefter.

Derefter var opgaven at samle en ny skare af dygtige freelancere, og dem har jeg så sandelig fundet. Katrine, Sebastian, Anders Mai, Anders Fischer og Jonathan er alle super dygtigt og kompetente, og jeg føler mig meget priviligeret at have dem som freelancere på Gamereactor.

Sidenhen har jeg vendt mig mod jer, brugerne, for igen at etablere den vigtige kontakt imellem os og jer. Det er sket hovedsageligt i to omgange.

Først via denne blog: http://www.gamereactor.dk/blog/magnus+groth-andersen/

Og via denne tråd:
http://www.gamereactor.dk/forum/?forum=1&thread=142203&page=1

Jeg håber du finder svaret tilfredsstillende!

Stil et spørgsmål til redaktionen

Breve

Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.