Dansk

Det der med tålmodighed, det er svært

Hej GRedaktionen! Ja jeg fandt bare lige på det dersens helt vildt fede kaldenavn ud af det blå :D
Men jeg skriver skam ikke bare for at kalde jer navne, jeg skriver faktisk fordi jeg er utålmodig og alle dage har været det. Denne utålmodighed har oftest været rettet GR's vej, fordi i har været gavmilde med konkurrencer som ikke bare er en lodtrækning men som lægger op til at man som deltager kan give lidt ekstra for at gå sejrrigt fra sitet.

Det er netop det ekstra som gør ventetiden uudholdelig. Når man har gjort sig umage med et bidrag er det svært at give slip og lade ventetiden vente.

Hvor jeg er forstående overfor jeres ret fyldte tallerken med alle de fantastiske titler som er trillet ud i denne uge så kan jeg heller ikke lade være med at tjekke hver anden time for at se om i har fulgt op på følgende konkurrence:

http://www.gamereactor.dk/nyheder/322283/Del+dit+yndlings+Fallout-minde+og+vind!/

Igen kan jeg sagtens se hvordan man skal få mest ud af trafikken og skubbe en sådan reveal til der ingen nye deltagere kommer til og man i forvejen har en sløv nyhedsdag, det kunne være en lørdag eller søndag.

Men på trods af alle disse, og sikkert flere, yderst valide grunde, så kan jeg slet ikke lade være med at være utålmodig og bede jer om en deadline, om det så bare er lørdag eller søndag så kan jeg i det mindste slippe lidt for tøjlerne og kun besøge jer hver 3 eller 6 time :D

Selv om jeg nok ikke vinder så ved jeg i det mindste hvordan jeg skal forholde mig :P

Det hersens brev blev vidst lige en hel del længere end jeg havde tænkt det skulle og jeg er ganske forstående for at i ikke smider det og det potentielle svar ud på sitet så tænkte jeg at det var et brevkasse-spørgsmål og ikke så meget et PM spørgsmål.

Håber at høre for jer
Mvh Charlie

Svar

Hej Charlie. Nu er det med konkurrencerne en besværlig størrelse, fordi det er aldrig vores intention at lade læserne vente, der har været så søde at dele deres fedeste minder med os. Problemet er tit, at vi bliver kontaktet af en udgiver, Bethesda eksempelvis, om at deltage i et samarbejde med dem om at aktivere jer, brugerne. For os giver det anledning til nogle fede fortællinger om spilminder, vi får lidt indhold ud af det, og en af jer vinder noget enormt lækkert. For det meste er det ganske simpelt, alle vinder på det, færdig arbejde.

Men så kommer vi til elefanten i lokalet, for tit lover disse udgivere at have præmien her på kontoret på et bestemt tidspunkt, og så når konkurrencen er slut, så er det svært at finde ud af, hvor fanden præmien bliver af. Det er enormt frustrerende for os, for selv om det ikke direkte er Gamereactor's skyld, så er det vores ry der står på spil. Vi taler tit om det her på kontoret, og holder tit tilbage med konkurrence, for at få afsluttet dem der i forvejen er i gang.

Vi arbejder, jeg arbejder, på at få skærpet processen en smule, for det er jer, læserne, der er mig på sinde i størstedelen af mine vågne timer.

Al fred her fra. Jeg sidder med de ansvarlige i røret nu!

Stil et spørgsmål til redaktionen

Breve

Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.