Dansk

Ikke flere konsolgenerationer

  • Indsendt af: Mr Riddick

Hej GR.

Jeg læste denne artikel her i dag.

http://www.gamereactor.dk/nyheder/372583/Phil+Spencer+Ikke+flere+konsolgenerationer/

I indledningen står der følgende: "Den nye Xbox One Project Scorpio kommer i slutningen af 2017, men ifølge Spencer er der ikke tale om en ny generation - faktisk kommer der slet ikke flere konsolgenerationer."

Hvad mener Spencer helt præcist med, at der ikke kommer flere konsolgenerationer? Indstiller Microsoft deres produktion af konsoller efter Scorpio eller hvordan skal det forstås? Selvom jeg har stillet spørgsmålet i den pågældende tråd og fik et ganske fornuftigt svar fra en bruger, så vil jeg gerne høre redaktionens tolkning af Spencer-udtalelsen.

Svar

Hej Mr. Riddick.

Disse udtalelser bliver selvfølgelig subjektivt modtaget, men nu skal jeg sige dig hvad jeg læser ind i Phil Spencers ord.

Jeg tror skam ikke at Project Scorpio er den sidste konsol fra Microsofts hånd, overhovedet. I stedet tror jeg, at Phil Spencer taler om selve timingen i konsolgenerationer, altså at købe en konsol, for så at se denne blive outdated i løbet af de efterfølgende 5-6 år. I stedet vil Phil Spencer operere med konsollerne som med iPhones, at det er en konstant "iterative" proces. Når han proklamerer de konforme konsolgenerationernes endeligt, mener han at du hyppigere vil se udgivelser af nye konsoller, der spiller de foregående udgavers spil.

Er det svar nok? Jeg er også selv forvirret. Jeg håber at det hjalp.

Stil et spørgsmål til redaktionen

Breve

Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.