Dansk
BRUGERANMELDELSE

Chrono Trigger DS

Jeg havde læst om titlen Chrono Trigger og om hvor fantastisk det var, gennem nettet og i amerikanske Nintendo-blade, så da det blev annonceret til DS og for første gang ville udgives officielt i EU, spidsede jeg straks ører.

Jeg har aldrig været så tiltrukket af JRPGs. Min fætter havde Final Fantasy V til PS, men jeg så altid bare på, for jeg kunne ikke overskue "matematikken" og menuerne, der faktisk skræmte mig lidt, men monstrene og figurene var da alligevel spændende plus historien som jeg ved Square Enix kun har mestret, især i de FF-spil lige før og efter i rækken.

Historien handler om den unge Crono (ja, Chrono uden H, har jeg også studset lidt over, w0ot) der er dejlig stum, bor hos sin mor, fægter med katana og har to veninder: en gammel ven Lucca (åbenbart et pigenavn hos japsere?) som er teamets pigenørd hvad angår teknologi, og pigen Marle som Crono støder på i starten af eventyret. Teamet vokser selvfølgelig efterhånden.
Grundlæggende er temaet konsekvenserne ved tidsmanipulation. Historiens nutid er en lidt alternativ af vores egen. Tøj, bygninger og monarki er ting der stadig hænger ved fra Middelalderen - der også minder meget om vores Middelalder, bare med magi og monstre oveni, som der er i alle spillets epoker - men på andre områder, som fx en stor del teknologi, er de klart foran os, bl.a. med tidsmaskiner som historien tager afsats i.

Grafikken ... er en interessant størrelse. Måske er det kun fordi jeg ved, at det oprindelige spil er fra 1995, at jeg synes grafikken er en smule ældet. Den udnyttede SNES'en enormt godt for hvad man kunne og vidste om grafik. Men når man ser moderne GBA-spil og 2D DS-spil, kan man mere eller mindre tydeligt se en forskel. For at være lidt mere objektiv i min bedømmelse, vil jeg sige, at på mange punkter bliver grafikken brugt bedre end moderne 2D-spil til DS, men andre små detaljer hænger stadig ved i fortiden, dog som nok er ubetydelige for de fleste.

Lydeffekterne er oftest hvad man kunne forvente af den gamle GameBoy, dvs. virkelig lav-niveau. Musikken derimod imponerede og inspirerede mig helt vildt - værende musiker selv. Yasunori Mitsuda, der ellers bare kun har været lyd ingeniør i spilsammenhænge før, har gjort et fantastisk debut arbejde som holdets hovedkomponist og i samarbejde med den, også dengang, rutinerede spilkomponist Nobuo Uematsu der havde arbejdet med Final Fantasy før.

At spillet har alternative slutninger er også meget interessant, dog kræver det nok at man starter forfra et par gange for at opleve dem alle, da man kun har 3 slots at gemme nyt oven på og køre forskellige handlinger parallelt, og selv dén metode for at få flere slutninger at se, kræver også toldmodighed - hvilket jeg ikke har meget af selv, så det anser jeg ikke for det største plus til holdbarheden. Slutningerne består af 12 oprindelige plus 1 ekstra kun på DS, som jeg tror, sammen med gensynet og de nye funktioner, godt kan gøre det dét værd, hvis man har spillet spillet før i de tidligere udgivelser. Men så skal man nok også have lyst til det gensyn - som fx hvis éns oprindelige spil er forsvundet eller ødelagt - for det er jo grundlæggende det samme spil, og hvorfor så ikke bruge tiden på nogle af de mange andre gode JRPG'er til DS, hvis man gerne vil nå dem alle.

Spillet kan spilles på den helt oprindelige måde, hvor alt faktisk foregår på den ene skærm, ligesom det havde været på tv-skærmen, hvilket efterlader den nederste skærm unødvendig. Så kan spillet også spilles på den nye måde, hvilket klart er at foretrække. Du kan skifte mellem knaptrykkeri og touch-screen kontrol som du vil. Stylus'en fungere stortset upåklageligt, faktisk så godt, at hvis ikke jeg vidste bedre, kunne jeg, i hvert fald udfra dét, godt tro at spillet var lavet til det. (Nu har jeg også haft spillet ret mange DS-spil, der ikke var særlig gode til at udnytte touch-kontrollen, så jeg er overbevist om, at nogen kan være uenige med mig på dette punkt.)
Bemærk: Jeg har glemt at tilføje at med kontrollen ligger også mit største kritik punkt af spillet, eller skulle jeg sige største forundring. Fordi når man spiller på den første måde, jeg skriver om, sidder man egentlig og tænker "Det her spil havde da kørt fint på GBA." Så jeg indser pludselig, hvor underligt det er, at jeg spiller på en DS, udover den udmærkede touch-kontrol - men den er jo også undværlig når man tænker over det. Der er så mange knapper, der ikke bliver brugt samtidigt; X- og Y-knapperne bliver sjældent brugt i en situation hvor enten R eller L eller select også bliver brugt; sagt på en anden måde, der er altid én eller to knapper, der ikke bliver brugt. Så det kan ikke være X/Y-knapperne der gør at det først er med DS'en, at en genudgivelse bliver lavet (det er jo ikke et remake). Måske er det fordi spillet fylder for meget, men igen, når man kan udgive så mange andre SNES-spil til GBA'en, så virker selv dén påstand tåget. Men okay, det er ikke noget, der skal afholde nogen i at købe dette vidunderlige spil. Det var bare en refleksion, der var vigtig at få med i anmeldelsen.

grafik 8/10 - god: udnytter sine begrænsninger på måder, der glemmes i nye spil, men samtidig hænger looket alligevel ved i fortiden på godt og ondt.

lyd 9/10 - fantastisk: ærgerligt at lydeffekterne er uværdige selv for DS'en, men musikken reder stadig lyden op til nær den status vi kalder "mesterværk".

gameplay 9/10 - fantastisk: når vi snakker historie og den stemning den er fortalt ved hjælp af, så får dette spil mange point; det er et velsmurt spil fra de oprindelige udviklere, og de nye DS-tiltag gavner kun spillet.

holdbarhed 8/10 - god: der er mange slutninger, gallerier og jukeboxes, et Pokémon-lignende opdræt, der kører som én stor side quest, og sikkert mere for den interesserede i dette spil at tage sig til.

Et enormt og dybt rollespil, med en filosofisk, moralsk og følsom historie.

Hvorfor 9:
Det er et fantastisk betagende spil, der bruger nogle, set med moderne øjne, primitive metoder til at (og her skiller det sig ud) fortælle en historie der er bjergtagende og hjerteskærende med forskellige valgmuligheder undervejs, hvor man kan beslutte hvordan det skal gå bestemte figurers skæbne, så der i alt kan opleves flere slutninger... Men det er ikke det der vinder 9-tallet hjem.
Spillet er meget anbefaldelsesværdigt for nytilkomne af genren som mig selv, men for historien og musikken og stemningen, er det ikke langt fra kedeligt selv for dem der har spillet mange spil i denne stil. Dette spil er en milepæl i spilhistorien og endelig fik jeg selv oplevet det.

Samlet karakter: 9.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.