Dansk
BRUGERANMELDELSE

Ace Attorney Investigations: Miles Edgeworth

Hele 1.g har for mig været et Ace Attorney år, hvor jeg har spillet mig gennem Phoenix Wright trilogien, anmeldt 1'eren sammen med Botalisko, og nu er tiden så kommet til det nyeste i serien, der ikke er en GBA-port, men efter sigende skulle være et originalt DS-spil.

Hvis vi lige genopfrisker: de tre Wright-spil var historisk sammenhængende, og da det største salgsargument i Ace Attorney er, at det er en alternativ måde at læse en krimi på, så er det ekstremt vigtigt, hvis man bare lige vil hoppe ind midt i serien.

Investegations er det første eksklusive DS-spil, der prøver nye ting af for serien. Det at spille som Miles Edgeworth er i og for sig ikke nyt, da det var bare én af de spilbare figure i Trials And Tribulations som historiemæssigt bare er seriens vigtigste spil. Køb det.
Når alt det er sagt, så består det nye af et mere free roaming minded gameplay, hvor man kan gå frit rundt i lokalerne i stedet for at man er fastfrosset ét sted for hver gang man snakker med nogen i et bestemt lokale eller tjekker gerningsteder.
Men man skal ikke lade sig nare: selvom dette umiddelbart virker som et frisk pust, så er det ikke nok til at kvalificere dette som et spin off af den traditionelle AA-model. Når alt kommer til alt, skal du stadig snakke med vidner og præsentere bevismateriale.
Noget andet "nyt" er, at, udover din Organizer med de vigtige informationer om personer og materialer, så er der en ny funktion der hedder Logic. Og jeg siger nyt i gåseøjne, fordi det et eller andet sted kan ses som en måde, at holde spilleren decideret bevist om hvordan de forskellige ting hænger sammen. I Logic systemet kan du foreksempel have et bevismateriale der ikke er klar til at ligge i din Organizer, fordi der stadig er noget ved det, der ikke hænger sammen og som du derfor vitterligt skal binde sammen med en anden ting i din Logic.
Det var én af de ting, jeg først tænkte kunne være meget interessante af nye funktioner, men ofte er det slet ikke svært nok at regne ud hvad der skal bindes sammen med hvad, og selvom hvis man kludrer i det, så taber man ikke særlig meget liv af gangen, plus det at man kan have gemt lige inden man åbner sin Logic og genstarte derfra. Det er generelt et problem der viser sig igen og igen, det med at man kan gemme så godt som når som helst. Da jeg spillede Phoenix Wright tænkte jeg ikke så meget over, hvor overdrevet det egentlig var, at man kunne gemme så ofte man vil og hvordan helbredssystemet fungerede, måske fordi jeg tilgav det som en port af et ældre spil.
Men jeg synes altså det trækker ned i dette spil, fordi det virker for ubetænksomt af udviklerne. Jeg tror faktisk nogen gange, jeg hellere ville tage længere tilbage i kapitlerne og gennemspille det samme igen, end at starte ved et eller andet klimaks som så bliver et antiklimaks, pga. man ikke har fået det opbyggende med.
Det blev en dårlig vane for mig, at restarte hver gang jeg præsenterede forkert materiale. Generelt kom jeg bare hen i en mere zombie-ligende/rutinepræget måde at kæmpe mig gennem spillet på, som desværre gjorde at jeg nød spillet mindre.
Nogle gange føles det som om man bare spiller fordi man SKAL; at spillet egentlig er en god historie man skal igennem, men som en sjældent gang tvinger dig til at tænke, og når den så endelig gør, kan man sidde fast i flere dage, medmindre man afprøver ALT, så forsvinder jo også lidt idéen med at tænke.
Så spillet har i det hele taget svært ved at finde sig til rette: er det en graphic novel eller et decideret tænke-spil? Og det er dér den største akilleshæl ligger.

Derudover er der småting, som jeg personligt synes virker forældede. Jeg var ved at blive vanvittig til sidst af at skulle høre på de der dut-dut/bip-bip lyde fungerer som personernes stemmer, når de ikke kommer med et kæmpe stort Objection!-udråb.
Og når nu vi er ved det: i sidste sag kunne jeg godt mærke den indelåste mulighed for kreativitet ved brug af de udråb. De kommer mere og mere regelmæssigt og mister simpelthen deres effekt. Måske er det bare for én som mig, der har spillet så mange andre Ace Attorney-spil, at det bliver trættende, men netop dét kunne også give mig belæg for at være en blind fan - hvilket jeg så ikke kan være.

Det positive
Spillet prøver ihærdigt at tilfredstille alle - og det går meget godt: fans er i hvert fald blevet tænkt på med masser af cameos fra tidligere spil i serien. Desværre mest fra sidste sag i 1'eren og hele 2'eren, hvilke ikke er helt så mindeværdige, men hvad fanden.
Noget jeg godt kunne lide, i forhold til Phoenix Wright, var at sagerne hænger totalt sammen, i stedet for at du har nogle uafhængige sager plus nogle der hænger sammen med en sag fra et andet spil (hvilket trilogien benyttede sig rigtig meget af og som gjorde det sværere for nytilkommende).
Grafikken er nydelig. Ikke så meget 3D som man kunne forvente af et DS-spil, men det er da mere end 2'eren og 3'eren (der er GBA-ports).
Historien er hyggelig i de første sager og i de sidste bliver det mere spændende med plot twists.
Styringen er tiltænkt til touch med stylus, men det virker faktisk lige så godt med knapperne, da der ikke er noget du kan med stylusen, du ikke kan med knapperne. Nogen gange føles det ene mere naturligt, end det andet, så jeg selv varierede meget.

Konklusion: som det nok ikke kommer bag på én hvis man kender serien (selvom det ikke er nogen undskyldning) er der ikke en dyt at lave med spillet efter det er overstået. Det kunne gøre spillet mere mindeværdigt set i forhold til tidligere spil.
Så hvad er der tilbage? Jeg må indse, at det "bare" er endnu et AA-spil. Det er selvfølgelig ikke negativt, men jeg synes det er billigt sluppet for Capcom.
Jeg ville ønske, at jeg kunne anbefale det til folk, der ikke kender serien, men det ville være en stor fed løgn, da dette spil emmer af fan service. Det er ærgeligt, fordi det på nogle punkter godt kunne være en appetitvækker til de andre spil i serien, men der er alt for mange referencer til tidligere spil og deres karakterer, så sammenlagt med alle de nye i spillet, så er der rigtig meget at holde styr på for en nytilkommen.
Dette spil er godt. Det er LIGE godkendt. Jeg var tæt på at give spillet 7, fordi det er ikke "rigtig godt"; men jeg nænnede ikke andet, og selvom jeg er en "hård" anmelder, der mener, at der generelt bliver givet for høje karaktere overalt, så følte jeg specielt at spillet fortjente et højere gennemsnit.

7.5 / 10

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.