Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

FIFA 12

FIFA 12

FIFA 12 er sidste nye skud på en uendelig række af EA sports fodboldspil.

Mange anmeldelser fokuserer meget på hvad der er nyt i forhold til tidligere udgaver. Det her er i stedet et forsøg på at lege at det er første gang vi prøver et fodboldspil.


Kan det virkeligt være sjovt at spille fodbold på en skærm?
Svaret er: "Hell yeah". Det er bare så sjovt og underhol-dende.

Grundlæggende skulle man jo tro at det var uendelig ens-formigt bare at spille den ene fodboldkamp efter den an-den, men det bliver det bare ikke. Det hænger måske sammen med, at FIFA er så tæt på virkeligheden som man næsten kan komme.

Man kan vælge at spille enkeltkampe, at spille en sæson igennem med det samme hold, selv lave turnering og me-get mere.

Menuen kan virke lidt forvirrende, og der er uendeligt mange muligheder for at sætte ens hold op med holdind-stillinger, taktik, hvilken bane man vil spille på og så vide-re. Heldigvis er det ikke nødvendigt at sætte sig så meget ind i det for at komme i gang. Man kan grundlæggende bare starte en kamp.

De grundlæggende funktioner for at spille er let at gå til. Der er til gengæld basis for at man kan bruge masser af tid på at lære alle spillets detaljer, så man kan lave de mest utrolige finter og afleveringer.

Du kan også forsøge dig med at bruge andre spilsyste-mer, og eksempelvis lade Italien spille ultraoffensivt, med 3 angribere. Generelt er der dog ikke så meget at hente ved at prøve at ændre på et holds taktik - men som i den virkelige verden mener vi jo alle at vi er mere kompetente end landstræneren, og at vores opstilling og taktik er bed-re.

Realismen er i højsæde. Hvis spilleren ikke er i balance, når du prøver at skyde, ryger bolden langt ved siden af, eller triller langsomt mod målet. Du kan heller ikke bare løbe fra den ene ende til den anden og score. Der er også stor forskel på de forskellige spilleres evner, så Ronaldo kan fra stående banke bolden hårdt af sted, men hvis du prøver det samme med Christian Poulsen, rammer du næppe målet. Man sidder reelt med en følelse af at være med på banen, og det er der vel ikke mange spil man kan sige det om.

Dommerkendelserne er også forskellige fra dommer til dommer, Nogen giver mange frispark og gule kort, andre lader næsten alt passere. Til gengæld laver de ALDRIG fejl i forhold til offside, hvilket må siges at være urealistisk

Som i rigtig fodbold er bolden rund, og alt kan ske i løbet af en kamp. Du kan have domineret kampen totalt og haft 4 skud på stolpen, og så alligevel tabe på et mål i overti-den.

Grafisk er det en nydelse. Det ser næsten ud som en rigtig fodboldkamp, med langsomme gengivelser af højdepunk-ter og alt hvad der hører til. Enkelte grafik fejl sniger sig dog ind, men det er mest når der bliver vist jubelscener, og det er aldrig noget der virker forstyrrende på spillet. Man kan vælge imellem flere forskellige kameravinkler, hvoraf nogen af dem ikke giver så meget mening. Man finder hurtigt frem til den vinkel man bedst kan lide, og så bliver man ved den.

Lydsiden er god. Man kan høre når der bliver sparket, tak-let, og når bolden brager på stolpen og det vibrerer endda i controlleren. Publikum, jubler og synger slagsange, der passer til de hold der spiller. Kommentatorerne bliver med tiden lidt ensformige at høre på, men det hjælper på at de snakker engelsk, så bliver det ikke så enerverende at høre på.

Man kan spille alene med computeren, men det er helt klart sjovest at spille flere sammen eller mod hinanden. Man kan spille op til 8 personer sammen eller mod hinan-den. Der er selvfølgelig også mulighed for at spille online, så man kan spille mod modstandere i hele verden.

Det der i den grad gør FIFA 12 til en stor oplevelse er at ånden fra fodbold i den grad er blevet overført til et spil. Det er fodbold med alt det man elsker og hader fra den virkelige verden. Der er kedelige kampe, der er urimelige sejre, der er momenter af episk skønhed og totale kiks.

Om FIFA 12 er det bedste fodboldspil kan vi ikke sige, men fodbold på PS3 er helt klart et koncept der holder.

Samlet vurdering 9/10

Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10