Dansk
BRUGERANMELDELSE

The Elder Scrolls V: Skyrim

Skrevet af: Oull   2011-12-03

To mindre imødekommende giganter, en strømmende flod, en aggressiv ulveflok, to forladte skibsvrag på bunden af et hav, kraftige snestorme, tre afdøde uniforms klædte elver vagter og ikke mindst, en kæmpe ildspyende drage, det er "alt" jeg har oplevet på min "korte" rejse fra den velstående by, Whiterun. Efter at have hjulpet en mand med at rydde en guldmine for ubudne skeletter, besteget et bjerg med 7000 trappetrin, bekæmpet en nærmest uovervindelig istrold og fundet en meget værdifuld og skinnende lilla nuanceret ædelsten, tager jeg på min stjålne hest, et ekstra kig udover den flotte bjerg-og vegetabilskrige horisont inden jeg begiver mig videre ud, på min uforudsigelige rejse i det nordisk inspireret land, Skyrim!

Skyrim er formentlig en af de mest hypede spil i år, hvis ikke det mest hypede spil og det siger ikke så lidt. Det store spørgsmål må i så fald være, lever det op til det?

Skyrim er et rpg spil, der som det femte spil i serien foregår i det nordiske hjemland ved navn Skyrim ca. 200 år efter hændelserne i det tidligere spil, Oblivion. Her hersker selvfølgelig problemer. Kongen af landet er død, politiske magtspil i form af krig er i fuldt sving og sidst men ikke mindst, er myten om levende og dødbringende drager, en realitet. Hvordan man skal forholde sig til alle disse konflikter er fuldstændig op til en selv, da man som "Dragonborn", (den dragefødte) der ifølge myten skal nedkæmpe disse drager, selv vælger sin vej og skæbne i dette nærmest levende eventyr.

Var du som mig, begejstret for Elder Scrolls Iv: Oblivion, vil Skyrim ikke skuffe dig. Bethesda har lagt alle midlier i, og har ihærdigt taget hånd om problemerne der fandt sted tidligere. Oblivion var et spil man kunne have delte meninger om. Ikke mindst var grafikken forholdsvis flot, men svingede og haltede til tider enormt. Animationerne var ofte decideret grimme og mængden af bugs var ikke til at overse. Ikke for at tale om de fuldstændige udtryksløse kedelige ansigter, under dialogsekvenserne, som faktisk udgjorde en stor del af spillet. Oblivion var derfor bestemt ikke noget perfekt spil på trods af alle de 10 taller det fik tildelt, men for mig var alle manglerne totalt overskygget af både dynamikken, stemningen og ikke mindst friheden som Oblivion bidrog med, på sin helt egen revolutionerende måde tilbage i år 2006. Det samme er tilfældet i Skyrim.

I tidligere Elder Scrolls spil, starter man altid ud med at designe sin egen karakter, og Skyrim er naturligvis ingen undtagelse, tværtimod. Skyrim indledes ved at man udvælger hvilken race man vil være, og her er alle de velkendte figurer tilbage i fulde drag - de muskuløse grønne og i denne omgang rå orkere, de listige kattelignende "Khajit" eller bare hjemlandets egen barbariske race, "Nords". Denne gang er de alle tilbage, bare alle med et meget mere råt realistisk look og med mere customization hvad angår ansigter end der nogensinde har været i de tidligere spil.

Efterfølgende Oblivion kom Fallout 3 som også var lavet af Bethesda og havde mange af de samme genkendelige fejl som Oblivion. Denne gang gik den bare ikke for mig - De selv samme fejl, animationer, og mekanikker var ikke forbedret nok. Nu er Skyrim her, og som sagt har Bethesda lagt alle midler i. Først og fremmest har de lavet spillet over en ny grafikmotor som virkelig giver spillet et frisk pust. De grimme animationer er stort set væk, Combat systemet er mere præcist og så er spillet naturligvis flottere end sin forgænger. Dog er grafikken i denne her omgang også meget svingende. Der ses flere steder udtværede textures når man ser objekterne tættere på og det kan derfor ikke sammenlignes med et spil som Battlefield eller Gears of war 3. Angående animationerne forekommer der mærkværdige ting nogle gange og dialogsekvenserne kan stadig virke stive, dog med væsentlige forbedringer. Derfor er der rimelig splittede følelser omkring grafikken. Med dette sagt, så er grafikken, overordnet set, sindssyg flot. Den åbne verden sprudler af liv og stemningen er lige i skabet. Bethesda har virkelig overgået sig selv på denne generation af konsoller. Verdenen er enormt indbydende og detaljerig, og illustrerer en fantastisk og autentisk forestilling og billede af racen Nords´ hjemland.

Jeg må indrømme at jeg var meget hyped på spillet, på trods af det, forsøgte jeg at være så skeptisk som jeg kunne. Jeg var ikke yderst imponeret over grafikken lige da jeg havde sat spillet i, men efter som spillet skred frem, blev det flottere og flottere eftersom jeg gav spillet den påkrævet tid og jeg indså hvad Bethesda havde lagt i det. Skyrim skriger virkelig af imødekommenhed og liv med dets strømmende floder, indbyggere, dyr og efterladte ruiner med hver deres historie og skæbne. Udover de 150 unikke og forskellige grotter, så er der også en stor variation af miljøerne. Man kunne umiddelbart formode at et nordisk land som Skyrim, kun var et dækket af sne, men Skyrim består også af livlige grønne grantræ og birketræsskove der adskiller sig fuldstændig fra hinanden. Selvfølgelig kan der argumenteres for at spillet ikke skal have top karakter i grafik, men der kan rent faktisk også argumenteres for at det skal. Skyrim skal ikke inspiceres eller vurderes tæt på, men nærmere ses på og opfattes som en helhed. Skyrim er ikke som Gears of War et lineært og fastlagt kronologisk spil, men en kæmpe og åben verden vi ser med helt nye briller, på den selv samme generation af konsoller som vi fik overleveret tilbage i slutningen af og 2005. Hvis man ser Oblivion og Skyrim i kontrast af hinanden, er der en væsentlig forskel der gør det svært at forstå, at det er lavet på samme system. De mangler i Skyrim som formentlig nemt kan udpeges, er egentlig ikke noget essentielt for den overordnet visuelle oplevelse i forhold til hvilke forventninger man bør have. Især himlens dybde og ridningen på heste udføres meget fornemt i spillet, ren fryd for øjet.

Som sagt så er der tale om et meget stort spil her, ifølge Bethesda skulle der være over 300 timers gameplay. Hele 300 timer hvor main quest "kun" udgør 30 timer. Resten består af sidequest, leveling, og ikke mindst udforskning. Skyrim er naturligvis som sin forgænger et fuldkommet frit spil. Alt hvad du ser i horisonten er muligt at betræde med sin karakter, og meget af det spækket med dybde og forhistorie der giver dig som spillet et bud på hvorfor tingene ser ud eller hvorfor de er som de er.

Du er bundet de første 20 min efter at du har designet din karakter, men derefter er du på egne ben. I Skyrim er der ikke noget man absolut skal. Man skal kun hvad man selv vil, hvilket er en af de ting spillet udfører som en af de bedste i genren, hvis ikke den bedste.

Skyrim virker i det hele taget meget genkendeligt hvis du har spillet Oblivion. Combatsystemet er det selv samme med mange markante forbedringer. Det har aldrig føltes mere præcist og tilfredsstillende både at undvige og udføre slag med sin enchanted iron axe, eller at spænde sin Elven bow og efterfølgende se sit mål knække bevidstløst sammen. Derfor har Bethesta også gjort magi en meget levedygtig metode at nedlægge sine fjender på. Denne her gang kan med høje og utvivlsomme forventninger være en fuldkommen magiker, som kun benytter sig af sine hænder og ikke er iført nogen form for armor (beskyttelse i form a rusting og andre dragter).

Dog må den største ændring af combatten være, at man denne gang, kan benytte sig af hvad man normalt kalder "duelwield" som på dansk betyder at man kan have en form for våben i hver hånd og at de kan styres uafhængigt af hinanden. Personligt benyttede jeg mig af en kombination af en healing magi i den ene hånd og en økse i den anden, hvor jeg mens jeg aggressivt huggede løs på min fjende, med den anden hånd kunne opgøre og kompensere (heale) for fjendens skade på mig. Dette har for mig virket som et perfekt tiltag, og kunne sagtens videreføreres til de næste spil, da det har vist den forholdsvis simple og hvad der kunne være en meget monoton combat i længden, fra en meget bedre side.
Fjenderne er også federe at kæmpe imod, da de som en selv også har fået alle disse nye features. Man kan nemt genkende de velkendte "ice spikes" magikerne ihærdigt forsøger at ramme en med, som naturligvis kan undviges ligesom pile og andre former for projektiler. Overordnet set er combatten uden tvivl blevet langt mere intens, selvom det flere gange forekommer, en fjende inaktivt ser på, mens man på afstand affyrer den ene pil eller lignende, efter den anden, uden nogen reaktion. Dog er det ikke noget der på nogen måde ødelægger oplevelsen, og det er bare en af de mange så kaldte "bugs" som kan opstå i løbet af spillet. Combatten har aldrig set bedre lys end her, mere balance, flere muligheder, mere intensitet og variation.

Dragerne i Skyrim er et virkelig passende tiltag. Udover at main story´en omhandler deres genopstandelse, så kan man også løbe ind i dem, hvor som helst i den åbne verden. Alle møder er ikke lige fede da de på længere sigt bliver en smule repetitve, men det første er en uforglemmelig oplevelse. Måden de elegant letter og flyver på er en decideret fryd for øjet, som gør enhver drage kamp hver at opleve.
Med indførelsen af drager, kommer også de så kaldte drage "shouts" ind i billedet. Shouts er de såkaldte "drageråb". Dræber du en drage giver det dig dens sjæl som gør dig i stand til at forstærke evnen. Disse er magiske evner karakter kan bruge, uanset hvilken type karakter det er. Dragons shouts, kan bruges uafhængigt af mana, og begrænses kun er en "cooldown" timer, som gør at man skal vente et x antal sekunder efter at have brugt en shout, før at den kan bruges igen. Shouts fungerer sindsygt godt, og er igen noget der kun bidrager med mere dybde til combatten.

Her kan jeg derfor ikke undgå at komme ind på det nye leveling system med "perks", som er noget nært perfekt designet til spillet. Bethesda har droppet alt hvad der hedder stjernetegn, major og minor skills, og har i stedet indført et nyt perk system. Et system der ikke prøver at lede dig i nogen retning af hvad du absolut skal, for at stige level, men at du stiger ved at gøre hvad du gør. Selvom jeg som udelukkende bueskytte lige pludselig beslutter mig for at kaste magier, så kan jeg gøre det, og stadig stige level 100 timer inde i spillet. Udover det, bliver man belønnet med et perk point, hver gang man stiger, som kan spenderes i et perktræ, som fx bidrager med nye former for angreb, mere fire damage på ens spells og mange andre ting. Dette system er langt mere motiverende for spilleren, det giver virkelig en lyst til at stige level og afprøve de nye kræfter af i praksis.

Skyrim er ikke kun et flot og underholdende spil, men lydmæssigt et sandt mesterværk. Lydene i spillet dækker næsten alt, og det er en sand fornøjelse at spænde sin bue høre hvordan strengene strækkes og derefter høre pilens susen ende med et "klonk" efter at have mødt en sten undervejs. Eller høre sit sværd penetrere en tung rustning, som fremhæver den skade man pådrager fjenden, selvom det lyder sadistisk, så giver det en sand tilfredsstillelse.

Skyrims musik er aldeles pragtfuld og udføres nær perfektion. Musikken er også det der skabe den sande stemning i Skyrim.. Udover alle de andre elementer som spillet bygger stemning op omkring, er et supplement der tilsammen med musikken udgør det atmosfæriske sær præg spillet består af. Musikstykkerne er som skabt til spillet, og sætter virkelig prikken over i´et og sørger for indlevelsen bliver endnu stærkere. Musikken giver spillet en nærmest eventyrlig følelse og fremhæver spillets sande forståelse af den verden man i hærdigt udforsker og oplever.

Stemmerne er denne gang udført af mange flere, som var en af de mere bemærkelses værdige mindre gode ting ved Oblivion - stemmer der gik igen og igen. Dette er til gengæld desværre også tilfældet denne gang, dog slet ikke i samme grad. Det forekommer tit, at man skal høre på de samme replikker fra forskellige mennesker, med selv samme stemmer. Problemet var uden tvivl større i Oblivion, og er langt fra noget man vil antage som et decideret problem denne her gang, men det forekommer. Stemmeskuespillet udføres ellers flot, med passende accenter der understreger spændende personligheder, som befolker verdenen.

I Skyrim er der masser at tage sig til. Først of fremmest en solid og forholdsvis god main quest på godt og vel 20-30 timer og derudover et utal af sidequest med hver deres tilhørende historie, som bestemt ikke skal undervurderes. Derudover er der længere questlines som "Companions" tilsvarende fighters guild i Oblivion, og mange andre som college of winterhold. De er dog lidt kortere end jeg havde håbet, da man ikke rigtig føler man er helt inde i dem, før de allerede er afsluttet og pludselig står man tilbage som lederen af en større organisation som er kendt i landet, ved at have klaret 5-10 missioner. Dog har de selvfølgelig hver deres små historie, som kan virke fangende, og til dels spændende.

Hvis man har lyst, kan man også spendere store mængder af tid på at indfange og "crafte" sit eget gear som blacksmiting, eller enchante sine våben, som i øvrigt er implementeret rigtig godt. Der er virkelig meget godt indhold i Skyrim, og det gør nemt spillet til en kæmpe tidsrøver, men det er bestemt også tiden værd.

Lever Skyrim op til mine forventninger?
Ja, uden tvivl. Mine forventninger var meget høje, efter at spenderet godt og vel 300 uforglemmelige timer i regionen cyrodill tilbage i Oblivion, var mine forventninger enorme. Jeg ser ikke Skyrim som et lige så revolutionerende og nytænkende spil inden for rollespils genren som Oblivion. Jeg ser det som en langt mere fuldendt og perfekt udgave af Oblivion. Det minder meget om Oblivion, men der var ting i Oblivion som ikke var godt, her kommer Skyrim, med meget af det vi savnede og gennemfører rollespils oplevelsen.

Skyrim er ikke noget perfekt spil, men det præsterer sublimt i stort set alle aspekter. Det suger dig ind i en dyb og dynamisk verden, som ingen andre spil og er en sjælden form for intens, personlig dyb berigende oplevelse. Det skal nydes og have tid, og bliver bedre og bedre jo mere tryllebundet man bliver som tiden skrider frem i spillet. Skyrim er ikke bare godt, Skyrim er et sandt mesterværk.


Plus:
Solid Main story
Suveræne og kreative side quests, med hver deres små historier.
Flot, livlig og åben verden.
Fantastisk indlevende musik
Drager, shouts og duelwielding passer suverænt ind i formularen

Minus:
Alt for mange frustrerende bugs, som forhindrer quests i ikke at blive færdiggjort.
Stadig til tider lidt for udtryksløse ansigter

Samlet karakter: 10/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.