Dansk
BRUGERANMELDELSE

Fire Emblem: The Sacred Stones

I forbindelse med genudgivelsen af The Sacred Stones på Nintendo 3DS'ens Virtual Console, har Tomas valgt at tage et kig på det veloplagte Fire Emblem-spil. Spillet er anmeldt som introducerende spil til serien.

Strategi-genren har aldrig sagt mig meget; jeg er aldrig blevet fanget af at skulle samle ressourcer sammen og opbygge styrker til det endelige "slag" som i real-time strategi-spillene. Selv gammeldags strategi som skak har ikke kunne holde min opmærksomhed, og måske af samme grund var Advance Wars heller ikke den helt store oplevelse for mig. Jeg kan sagtens se potentialet i spillene, men jeg fandt aldrig noget i serien, som jeg ikke kunne få nok af. Jeg kunne godt lide konceptet og sværhedsgraden, hvor det udelukkende handler om at tænke sig om, lidt ligesom turbaserede rollespil, men jeg måtte lægge det til siden.

Det var med den skuffelse, at jeg gik videre til Fire Emblem-serien. Jeg ville dog ikke give op med genren og der var et eller andet ved Intelligent Systems anden strategi-serie, der tiltalte mig. Jeg havde hørt om det originale koncept for Fire Emblem, nemlig at når en karakter døde undervejs, så var han permanent død. Da jeg endelig prøver det, indser jeg, at det er alt hvad jeg følte manglede i Advance Wars, og jeg er glad for at jeg ikke lod Fire Emblem vente på trods af mine oplevelser med den første serie.

The Sacred Stones foregår udelukkende på kontinentet Magvel og historien er også ret indesluttet og uafhængig fra andre spil i serien. Spillet handler om de to tvillinger Ephraim og Eirika, hvis kongerige pludselig bliver invaderet af det normnalt fredelige naboland. Dette tvinger de to søskende væk fra hinanden og ud på nogle individuelle eventyrer.

Det var Fire Emblem-serien der i sin tid opfandt den taktiske rollespilsgenre, som Heroes senere gjorde populaert i Vesten.
Ligesom i Advance Wars, bevæger man sig på nogle firkantede felter med et hvis antalt skridt samt muligheden for at angribe, skifte items etc. for at klargøre sig fjendens taktik. Kampsystemet er delvist simpelt, derfor kan man hurtigt hoppe ind i det, men de taktiske muligheder er ret dybe og derfor ret vanedannende. I spillet hersker en såkaldt våben-trekant, som er en slags naturlov der foreskriver, at sværd er godt imod økser, økser er godt imod spyd og spyd er godt imod sværd. Magi er en fjerde faktor, der kan bæres af forskellige elementer alt efter hvilke type magiker, der bruger dem, og man kan både kaste magi tæt på og fra afstand, hvorimod bueskytter kun kan angribe fra en distance.

Den største forskel fra Advance Wars for mig var helt sikkert, at hvor de enkelte "units" var for upersonlige (selvom det da var interessant, at de kun kunne angribe bestemte modstandere osv.) så er hver figur i Fire Emblem mere unik, selvom de enten er paladin, bueskytte eller munk; de har deres egen personlighed og de har meget lige muligheder for at angribe hinanden.

Universet minder lidt om en blanding af forskellige JRPG'er: der er både realistisk, europæisk middelalder men også overnaturlige elementer som pegasuser, monstrer og drager. Forskellen her vil jeg mene, er, at actionen er helt anderledes indlevende. I Final Fantasy og lignende rollespil, er det meget "gå samlet, tilfældig kamp, al action er fokuseret i den ene kamp". I Fire Emblem er der ikke nogen tilfældige kampe, og selvom det er turbaseret føles det meget mere intenst, fordi der hele tiden sker forskellige ting rundt omkring på kortet. Med enkelte overbevisende animationer, giver det en dynamik, jeg havde svært ved at finde i mange andre turbaserede/taktiske rollespil.

Fans af serien har fortalt mig, at The Sacred Stones er for nemt taget seriens standard i betrækning, men jeg kunne netop godt lide, at man fik lidt ekstra hjælp, da spillets mekanikker ellers ikke er så tilgivende. Spillet har en helt naturlig tutorial, og man har gode muligheder for at købe bedre våben mm. til sine mænd. Nogle af ens figurer er dog ret svage i starten og dør let, mens andre næsten er udødelige fordi det har plot-bekvemmelighed, at de er i live, hvilket gør at de nemt slagter fjenderne mens de undviger deres angreb. Jeg kan godt se, at det er gjort nemmere for spilleren, men jeg synes det gjorde, jeg kunne slappe mere af mens jeg lærte de basale mekanikker; og hvis man synes spillet generelt er for let, så er der 3 forskellige sværhedsgrader - jeg spillede på den letteste.

Mytologien i Fire Emblem ligner på mange måder den jeg ville ønske at se noget mere af i Zelda, en serie jeg er rigtig glad for for sin frie og actionfyldte styring, men hvis mytologi nogle gange bliver brudt for ofte - så er der kameaer med, så er der toge med etc. Fire Emblem har godt styr på sin mythos.
Jeg har netop i Zelda også savnet muligheden for at styre et større crew og at flere bipersoner kunne få større spilbarhed. I Fire Emblem er det som om du samarbejder med dig selv. Det her er nærmest den bedst-tænkelige måde, du ville kunne styre et hold af forskellige krigere på som én spiller uden at det enten bliver random-encounters eller meget forvirrende hvis det var for lige på real-time; her har de forskellige karaktere meget stor bevægelighed, og du føler et særligt episk team-work undervejs.

Jeg kan kun anbefale Sacred Stones som indfaldsvinkel til serien. Jeg har personligt ikke kunne slippe det. Det fungerer rigtig godt som håndholdt spil, da det hele tiden gemmer og husker hvilket træk der sidst bliver udført. Det kan godt til tider føles lidt strengt, at man må starte hele missionen forfra, hvis man genoplive en person, der dør på slagmarken, men samtidig er det også det særlige ved serien. Spillet ligger på eShoppen, så prøv det, hvis du er frisk, da dette spils historie og landkort er sig selv selvstændigt fra de andre spil i serien, der ellers kan være svære at hoppe ind i pga. sværhedsgrad eller handlingsreferencer.

Fire Emblem 8
Køb det hvis du gerne vil ind i den taktiske rollespilsgenre, kan lide et spændende plot og hvis andre serier som Advance Wars har skuffet dig.
Undgå det hvis du absolut ikke tør prøve strategi-genren.

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.