Dansk
BRUGERANMELDELSE

Grand Theft Auto IV

Skrevet af: N9coleg   2012-06-24

Welcome To Liberty City.

Du spiller som Niko Bellic en mand som er det man kalder fresh off the boat, han er lige ankommet til USA for at prøve at finde den amerikanske drøm. Men det kan ikke altid være lige nemt.

Spillets singleplayer del er helt utrolig lang og varieret. Der er så meget indhold at der kan lægges flere hundrede timer ind i spillet udenfor missionerne. Jeg er oppe på 138 og jeg spiller det stadig. Men hvorfor gør jeg det?

Det er det man kalder Freedom of choice du laver det DU har lyst til. Hvis du ikke gider at være stikirenddreng for en gangster, kan du jo selfølgelig bare køre rundt og f.eks. gå på internet café, du kan gå ned og spise en burger, du kan ringe til en af dine venner og spørge om man ikke skal gå ud og drikke os i hegnet. Det er sindssygt så meget man kan, og det er en af de fedeste aspekter i Grand Theft Auto IV. Mange vil nok tænke at så meget content nok ville blive for uoverskueligt meget hurgtigt men heldigvis så har Rockstar Games formået at have alt spillets content på et overskueligt niveau.
Det er mange free roam spil der fucker op i det fordi de er alt, alt for uoverskuelige, og efter min mening kan det godt ødelægge ens spiloplevelse.

Historien i spillet er indviklet og der er mange twists og overraskelser der finder sted i de 50 timer det kan tage en at klare alle missionerne, og som sagt er det måske 70 timers underholdning uden for alle de missioner der finder sted i Liberty City.
Historien er den bedste i Grand Theft Auto serien indtil videre "Mange San Andreas fans vil nok hade mig nu" Alle de personer du møder på din vej og der er mange! Er super flot animeret og har hver deres helt egen unikke identitet. De er så farverige og gennemtænkte at man med tiden kommer til at føle med dem. Tag f.eks. Manny, en mand som prøver at blive kendt for at redde folk fra getthoen. Han er selvisk, egoistisk og han er en tumpe. I løbet af få timer kommer man automatisk til at danne sig et perspektiv af hvilke personer man kan stole på og hvem man ikke kan stole på. Manny er bare én af de mange karakteristiske personer som du vil komme til at møde på din vej!

Rockstar Games har igen gjort det muligt at skabe et spil som har noget af det hele. Man kan roligt sige at Grand Theft Auto IV er en af Rockstar Games største successer efter min mening.
For mig er dette aspekt en meget vigtig del for at et spil kan fungere som det skal.

Spillets Euphoria engine er henrivende. Når du skyder en mand ser det uhyggeligt realistisk ud, og når du kører et halvt dusin mennesker over, ser det ikke bare utroligt realistisk ud men også skræmmende ud. Hvis du skyder en mand i skulderen vil han tage fat i hans skulder med den modsatte arm, og den "lille" funktion adder en hel content til den realisme som Rockstar Games har fået skabt med Euphora enginen.

Bilerne ser også fænomenale ud. Selv når du ødelægger dem ser det fedt ud. Selve kørslen er ikke så realistisk som Gran Turismo men hvem har forventet det? Når man kører ind i noget, så kan man se skader ned til næsten mindste detajle, og det trækker helt sikkert op fordi bilerne reagerer når man rammer dem. Hvis du kører hurtigt nok ind i en anden bil med en chauffør i kan han smadre hovedet ind i rattet og dø, dette beskriver også hvor meget blod, sved og tårer Rockstar Games har brugt på Grand Theft Auto IV, og de har virkelig fået noget ud af alt det arbejde.

Liberty City er en utrolig levende by. Der sker altid noget f.eks. så kan politiet løbe efter en mand for at arrestere ham, og en gang imellem møder du random personer som vil dig noget dvs de fungerer som side-missions hvilket også øger holdbarheden i spillet og samtidigt gør det" som jeg skrev før Liberty City en levende by.

Alt i Liberty City er detajleret og gennem tænkt. Der var også noget som jeg lagde mærke til og det var at alle farver ændre nuancer når vejret skifter fra regn til solskin eller omvendt, og det er også noget der trækker helt vildt meget op. Det er næsten som om byen ændrer sig konstant, og det elsker jeg. Et spil fungerer ikke når der er for meget repitition hverken med hensyn til grafikken, f.eks. Valves Source engine er et godt eksempel på repition.

Multiplayeren funktionen derimod er overflødig men nødvendig. Der er mange game modes som kan spilles sammen med venner eller random personer rundt omkring i verden. Desværre er det ikke lige så sjovt at løbe rundt at skyde på sine venner eller skyde pedestrians med ens venner, eller lave et gaderæs gennem Liberty City, som det skulle være.
Selvom multiplayeren ikke er perfekt, er der stadig fede muligheder for at lave det du har lyst til sammen med en masse venner. Grand Theft Auto IV er en af de spil der er lige til at sætte sig ned at spille uden for meget omtanke, og det er derfor multiplayeren ikke trækker så meget ned på min karakter skala.
Godt nok er udnytter multiplayeren ikke alt det potentiale den har men der ligger stadig mange timers galskab gemt under dens overflade.

Alt i alt er Grand Theft Auto IV en af de bedste spil jeg nogensinde har prøvet, og det eneste der trækker ned er dens multiplayer funktion, Men den trækker det ikke ned på en 9'er;)
Dette spil er helt sikker et must buy for folk der elsker en god spil oplevelse :)

Plus:
-Masser af variation angående missioner og gameplay generelt.
-Imponerende grafik samt lyd.
-Karakterene er gennemførte og troværdige. --Historien er en af de mest spændene i Grand Theft Auto serien.

Minus:
-Der er mange bugs, men kun få af dem kan påvirke din spiloplevelse.
-Nogen af missionerne kan virke tørre, og de kan føles som noget der bare skal overstås.

Grafik: 10
Lyd: 9.5
Gameplay: 10
Holdbarhed 10
-N9coleg

Brugeranmeldelser36
Samlet karakter: 9.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.