Dansk
BRUGERANMELDELSE

Trials Evolution

Skrevet af: N9coleg   2012-07-11

Trials Evolution er endelig blevet udgivet, og jeg har nu brugt en masse tid på det.

Trials Evolution tager et skridt videre i forhold til dets forgængere. Der er mere sindssyge baner, dybere karakter udvikling, og meget sjovere gameplay. Dog har udviklerne ikke fokuseret videre meget på den grafiske del af spillet. De fleste effekter er "blege" og ikke særligt detajlerede. Men heldigvis overskygges grafikken af det mega sjove gameplay. Der er et hav af baner og hver eneste bane er unik.

Som sagt kan man også bestemme hvordan ens karakter/rider skal se ud. Du kan købe hjelme, bukser, handsker, sko, og så kan du også købe en masse ting til ens motorcykel. Desværre er der ikke blevet gjort særligt meget ud af det. Der er omkring 100 items i alt som kan købes for penge som man tjener på forskellige tracks. Personligt elsker jeg at have mulighed for at kunne skabe en unik karakter, men det er der desværre ikke tale om i Trials Evolution. I alt er der 5 bikes som kan unlockes når man opgraderer ens drivers licens som sker i løbet af spillet men den sidste bike kan kun unlockes hvis man har en speciel achievement fra det gamle Trials HD, og det er jo bare en måde at tjene lidt ekstra cash ind på og det har jeg ikke særligt meget respekt for.

Trials Evolution kan også være et meget udfordrende spil. Det kan blive meget fustrerende, men det er mega fedt når man er kommet videre fra et sted hvor man sad fast.

For første gang i Trials historien kan man også lave sine egne baner. Man kan faktisk bruge de samme tools som dem der har lavet de originale baner til Trials Evolution. Man kan også downloade andre spilleres baner, og det tilføjer også en masse timers underholdning ind i pakken.

Styringen er solid og fungerer rigtigt godt til et Trials spil, og heldigvis er der ikke ændret meget på styringen!

I forhold til hvor meget indhold spillet har er det faktisk overraskende billigt, det koster kun 1200 microsoft points på Xbox Live og det er sådan cirka 150 kr.

Multiplayer er også tilføjet til Trials Evolution. Man kan spille op til fire spillere på samme track. Selvom multiplayer delen ikke ser videre spændene ud kan den faktisk godt få ens hjerte til at pumpe lidt hurtigere når man ligger side om side med ens modstander.

Alt i alt kan man lægge mange timer ind i Trials Evolution og det er helt sikkert en af de bedste platform, racing spil der er på markedet lige nu.

Grafik: 8
Gameplay: 9
Holdbarhed: 9
Lyd: 8
-N9coleg

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.