Dansk
BRUGERANMELDELSE

Grand Theft Auto V

Skrevet af: Nike   2013-10-13

(Velkommen til min roman, som er denne anmeldelse! Den er utrolig lang, så derfor er den inddelt i forskellige kapitler, som jeg håber vil gøre den mere overskuelig og læse. Håber i når hele vejen!)

For første gang nogensinde, valgte jeg at tage til midnats åbning. Det er jo Grand Theft Auto V, som jeg længe har glædet mig til, og et af de få spil, jeg havde forudbestilt et år før udgivelse. Ja, jeg har glædet mig rigtig meget til dette spil, på trods af at der ikke engang var vist noget gameplay til spillet. Og jeg er vist ikke alene, når spillet har formået at sælge omkring 12-13 millioner kopier i løbet af en dag, og tjene en milliard på tre dage.

Hold da op! Det kunne da også anes, da køen for at få fat i spillet var gigantisk. Men jeg fik langt om længe fat i det, på trods af at min forkølelses hoste gav mig en punkteret lunge. Ja, jeg har sgu ofret mig, for dette spil!

Men nok om det, lad os se hvordan det længe ventede Grand Theft Auto V klarer sig. Det er noget af en hype, det skal leve op til.

HISTORIE:

Grand Theft Auto V starter med den første hovedperson Franklin. Han arbejder som inkasso indsamler for en bil forretning, sammen med sin ven Lamar. Men livet er ikke helt så godt for Franklin. Lamar er en typisk wanna-be gangster, og på samme tid bor Franklin hos sin utaknemmelige tante, der mere end noget andet vil have ham ud af huset. Han har drømme om at blive til noget mere, og komme videre i livet.

Hans liv ændrer sig dog, da han møder spillets anden hovedperson Michael. Michael er en tidligere bankrøver, der har trukket sig tilbage i Los Santos sammen med sin familie, under vidne beskyttelse. Michaels liv er dog heller ikke en dans på roser. Han går til psykolog, pga. problemer med sin vrede. Han har desuden også et elendigt forhold til sin familie, hvor hans børn mildt sagt hader ham, og hans kone foretrækker andre mænd end Michael selv. Dette giver Michael nogle alvorlige problemer, der ender med at få ham tilbage til sid tidligere profession, som bank røver.

Dette fører os til spillets tredje hovedperson Trevor, der er Michaels gamle slyngel ven. Han prøver ihærdigt at starte sit eget kriminelle firma, der skal fremstille metamfetamin og smugle våben. Dette bliver dog sat på pause, da han opdager at Michael stadig er i live, efter et bankrøveri de begge udførte ni år tidligere, som gik galt. Trevor sætter sig derfor ud for at finde Michael, og finde ud af hvorfor han er i live.

Michael er helt klart den bedste karakter i historien. Han er den der får mest personlig udvikling, og den der bliver undersøgt mest.

Man får virkelig ondt af ham, når man møder hans familie. De er nogle utaknemmelige idioter, som man virkelig har lyst til at skyde. Det undrer ingen, at Michael har problemer, når man ser på dem han bor med. Hans historie linje får også en fin afslutning, og man ender faktisk med at heppe lidt på ham.

Franklin derimod, er rimelig kedelig. Han får nærmest intet karakter udvikling, udover i starten af spillet, og så en smule ved slutningen. Han har et lille karakter akt, der hurtigt bliver smidt til siden, for andre ting. Han er der bare, og føles ikke rigtig nødvendig for handlingen, udover at han er den tredje mand i bankrøverierne.

TREVOR PROBLEMER:

Men den værste er i den grad Trevor, som der i forvejen er mange blandede meninger om. Jeg kan ikke lide ham. Jeg kan ikke fordrage ham, på trods af at han har nogle få sjove øjeblikke. Han er virkelig et forstyrret menneske, der er larmende, psykotisk og sindssyg. Han kan det ene øjeblik være rolig og flink, hvor han i andre er voldelig og truende. Ofte skifter han flere gange mellem disse stadier i samme mellemsekvens, uden at det giver mening. Det er som om at det sker, bare fordi det kan lade sig gøre.

Det hjælper heller ikke, at når han først er introduceret, så er det som om at handlingen går fuldstændig i stå. Franklin er glemt i forvejen, men Michael bliver nærmest også glemt helt. Hans historie om familien bliver reduceret til en fod note, og forsvinder for adskillige timer.

Herefter handler det nærmest udelukkende om Trevor, der løber rundt og laver ballade, og råber af Michael for at have forladt ham ni år tidligere.

Michael ved naturligvis noget, som Trevor ikke ved, hvilket i sig selv er interessant, men det hele ender med at køre rundt i ring. Michael og Trevor skændes konstant, og kritiser hinanden for fortiden, hvilket bliver rigtig trættende at høre på. I starten er det fint nok, indtil man indser at de åbenbart aldrig kommer videre. Det gentager sig selv alt for ofte.

Trevor er alt for tynd og under udviklet, til at kunne bære et så stort et fokus. Han er der bare, fordi så kan Rockstar tillade sig at skrive sindssyge action og volds scener ind i historien, uden at det skaber en usammenhæng mellem gameplay og historie.

Han er baseret på hvordan mange spiller GTA, men det giver altså ikke en interessant karakter i sig selv! I kan altså ikke bare kopiere Jokeren fra The Dark Knight på den måde. Jokeren virker som skurk, fordi han har en rigtig karakter bag sig, og god dybde der giver en grund til, hvorfor han er som han er.. Trevor er en voldelig idiot, bare for at være det. Han bliver aldrig udforsket, men karakter udvikling er åbenbart ikke særlig nødvendigt.

Desuden, så hænger historie og gameplay stadig ikke helt sammen. Jeg har simpelthen svært ved at tro på, at Franklin sagtens ville kunne meje den ene hær af politimænd ned, efter den anden, og gøre så mange forfærdelige ting. Hvis historien havde gidet bruge nok tid på ham, så ville det ikke være noget problem, men så langt tænkte Houser brødrene vist ikke.

Spillet går desuden også alt for langt, når det kommer til at få en til at hade Trevor. Når man først møder ham, hader man ham allerede, fordi den scene perfekt beskriver, hvor stor en psykopat Trevor er. Herfra gør spillet alt for at banke det ind i hovedet på dig, at du skal hade Trevor, hvilket resulter i en totur scene, der er grænseoverskridende, unødvendig og udført i ekstremt dum og dårlig smag.

Forestil dig noget i stil med lufthavnsbanen i Modern Warfare 2, hvor man kunne deltage i slagtning af en masse uskyldige. I dét spil, kunne du enten deltage, kigge på, eller helt springe banen over. I GTAV kan du ikke komme videre, før man f.eks. har hevet en tand ud af totur offeret, eller givet ham stød. Man bliver tvunget til det, og til at udføre hvert enkelt skridt.

Så ja, spillets historie falder fuldstændig sammen, når Trevor bliver introduceret til "banden". Hvorfor skal en karakter, der er så tynd, så latterlig og så idiotisk overtage det hele, og skubbe alt andet til siden? Ja, det er meningen man skal hade ham, men hvorfor skal man tvinges til at bruge så meget tid sammen med ham så?

Hvad der er mere underligt, er at halvvejs inde i spillet, holder det op med at prøve at få dig til at hade Trevor, ved at bruge hans volds scener som humor. Først skal vi hade ham, men så skal vi grine af ham, og på den måde kunne lide ham?

Da handlingen så ENDELIG vendte tilbage, var jeg ærlig talt ret ligeglad. Man bliver taget så langt væk fra karakter udvikling, at man ikke rigtig tænker på dem. Man spiller bare som om, ting sker, og det er så det.

Michael slipper godt fra alt det her, karakter mæssigt, mens Franklin og Trevor ender med at gøre lige så meget indtryk, som en kontanthjælps modtager gør på Helle Torning.
Men fortæl mig lige, hvorfor bruger Michael så lang tid på at brokke sig over, at rigdom ikke har givet ham lykke, men derimod gjort ham ulykkelig og ødelagt hans forhold til hans familie, når han alligevel udfører de ting han gør, for at få ENDNU flere penge? Der er vist en, der er hyklerisk.

Så ja, handlingen er kort sagt en stor skuffelse. Rockstar kan gøre meget bedre. GTAIV havde også sine problemer, men det havde i det mindste en god handling. Det samme med Red Dead Redemption (når der endelig skete noget) og (især) Max Payne 3.

Dette er noget af et skridt tilbage for Rockstar. Historiemæssigt var det måske en for stor mundfuld, at have tre karaktere på en gang.

SOCIAL KOMMENTAR:

Ligesom tidligere spil i serien, så bliver det gjort meget grin med virkeligheden. I GTAIV f.eks. handlede det om, at komme med en kommentar på hvor urealistisk, den Amerikanske Drøm i virkeligheden er.

GTAV behandler også dette emne, samt vores moderne samfund. Spillet har travlt med at pege fingre af samfundet, men tager egentlig ikke nogen side. Det også fint nok, man behøver ikke tage side, for at komme med meningsfuld kommentar.

Det handler om måden det er udført på, og jeg synes ærlig talt ikke at GTAV gør det på nogen god måde.

Rockstars måde at kommentere, handler om at gøre det så åbenlyst som muligt.

Kommentar på at film handler for meget om letpåklædte kvinder og sex? En plakat for en film, ved navnet "Pervert Stare", der ikke viser andet end en kavalergang. Fox News' ensidige og fordomsfulde indslag = Weasel News: "Confirming your prejudices". Facebook = LifeInvader. Deres Call of Duty "parodi" hedder Righteous Slaughter 7, der reklamer med at bruge kedelige multiplayer baner, for at skabe en tynd grund for dig til at skyde på alt og alle, og er den bedste udgave siden den forrige, der udkom for tre måneder siden.

Det er distraherende at være vidne til, men værst var efter den tidligere nævnte totur mission. Denne unødvendige og grænseoverskridende scene skal være en kommentar på USA's brug af tortur.

En pointe, der ret hurtigt er feset ind hos alle, der kan tænke bare en smule. Alligevel føler spillet sig nødsaget til at forklare sin kommentar direkte, ved at have Trevor (af alle mennesker) til at snakke med en anden karakter om, at tortur er forkert og unødvendigt.

Og det er her jeg tænker, at spillets ret brede publikum, er det helt store problem. Rockstar skal nå ud til så mange som muligt, og det er naturligvis ikke alle, der tænker over tingene. Derfor, gør Rockstar deres kommentar, pointer og metaforer så åbenlyse som muligt, og/eller forklarer dem direkte til en, så man er sikker på at alle kan følge med. Jeg er altså ikke dum. Jeg kan godt lægge 2 og 2 sammen, og jeg kan godt genkende et metafor og/eller kommentar, og regne den ud på egen hånd tak.

Og det er sådan, at kommentarerne får mig til at føle: dum. At fordi jeg lever i det nuværende samfund, så kan jeg ikke tænke for mig selv, og skal have skåret alt ud i pap. Hvad med selv at give mening Rockstar, før i behandler mig som en idiot?

Hvorfor kommentere på, at den Amerikanske Drøm er urealistisk, og at det moderne samfund er absurd og grådigt, når beskeden i virkeligheden er, at penge giver adgang til fede biler, villaer og magt? De karaktere, som vi skal holde af, er lige så meget et offer af det samfund, som Rockstar vil kritisere.

Hvorfor dedikere en mission til at tale om hvor dårligt totur og vold er, når man kan stjæle biler, skyde og berøve uskyldige, osv?

Jeg har intet imod, at historier provokere og får en til at have det dårligt, men det skal gøres ordentligt, og faktisk have en rigtig pointe. Ikke bare fordi man kan.

Rockstar slutter sig bare til resten af samfundet, i stedet for at prøve og komme ud med en ordentlig besked. Det føles lidt dobbelt moralsk, og endda lidt hyklerisk. Sådan "Samfundet er dumt, men vi vil med glæde være sammen med er" agtigt.

HISTORIE KONKLUSION:

Historien er kort sagt et stort flop. Den er kedelig, under udviklet, langtrukken og ustabil. Der bliver fokuseret på de forkerte ting og karaktere, tingene gentager sig alt for meget, og det hele forsvinder bare i lang tid, for at blive erstattet af ligegyldige ting, der i sidste ender ikke betyder en skid.

Social kommentar er en god idé, men det er social kommentar for idioter, fordi Rockstar er bange for, at folk ikke forstår den dobbelt moralske besked om, at samfundet er noget møg men livet bliver godt, hvis du har rigtig mange penge.

Noget overraskende, men ja, et stort gigantisk flop.

GAMEPLAY:

HELDIGVIS er gameplayet en meget anderledes historie. Gameplayet er ikke et flop, tværtimod. Det er noget af en succes historie. Ikke perfekt, men stadig en succes.
Som altid, foregår Grand Theft Auto V i en stor verden, som man frit kan udforske, og gøre hvad der passer en. Denne gang tager det et par timer, før man for alvor bliver sluppet løs, og verdenen åbner sig først op derefter, men det helt i orden. Så har man tid til at lære, hvordan spillet spilles.

Først og fremmest, så er spillets skydekampe blevet massivt forbedret. GTAIV havde nogle gode skydekampe, men det var til tider klumset og irriterende. GTAV retter dette problem, ved at hive mekanismerne direkte fra Max Payne 3. Minus det kendte Shootdodge naturligvis.

Det føles uendeligt bedre og sjovere, med en passende udfordring. Skydekampene er svære, men på den gode måde. Det bliver aldrig frustrerende, men alligevel føles de belønnende. Man har renegerende liv, men det virker kun hvis man har under 50% liv tilbage, og helbreder kun en til 50%. Det gør at man virkelig skal passe på, og holder en på dupperne.

Det er desuden også blevet meget lettere at styre spillets biler og motorcykler. Ja vist, man skal lige justere sig lidt til dem, men de er meget lettere at have at gøre med. Det er lettere at dreje om hjørner, og man har generelt større kontrol over dem. Man kan endda selv styre, hvordan de lander når man er i luften med dem. Det er meget bedre og lettere, end GTAIV.

Hvad der dog kunne have været forbedret, er spillets helikoptere. De er mildt sagt irriterende at styre. Der skal ingenting til, før man mister kontrol over dem, hvilket gør noget så simpelt, som at lande alt for besværligt. Det er en udfordring i sig selv, at lære at lande en helikopter, uden at den tager skade. Mange gange døde jeg endda i forsøget!

Spillets fly er dog bedre at styre. Ligesom med bilerne skal man lige justere sig til styringen, og vende sig til vind forholdene, men ellers er de lette og sjove at styre. Og endnu lettere at lande.

Rollespils elementerne fra GTA: San Andreas er også kommet tilbage. Ligesom i dét spil, har de tre karaktere en række færdigheder, som f.eks. skydning, håndtering af fly og biler, kondition, som bliver forbedret, jo mere man f.eks. skyder og løber.

Det giver en noget at gå efter, men i sidste ende føles det ikke som om, at de gør den helt store forskel. Jeg kunne i hvert fald ikke mærke, at de tre karakteres flyveevner eller bilevner blev bedre, selvom de var fuldt udviklet. Det føles lidt som pynt, men på den anden side kan man godt mærke forskel, angående skydning og kondition.

Alle tre karaktere har også deres egne specielle egenskaber. Michael kan gå i slow motion (og gøre spillet endnu mere ligesom Max Payne), Franklin kan køre i slow motion, og Trevor kan eksplodere i vrede, hvor han kan modstå store mængder skade. Alle disse egenskaber er ekstremt nyttige, og kan virkelig gøre en forskel i forskellige situationer. Det hjælper desuden også med at få alle tre karaktere, til at virke anderledes fra hinanden.

En sjov detalje er desuden, når man skifter mellem de forskellige karaktere. Når man skifter hen til en karakter, så er de ofte i gang med deres egne ting. Michael kan f.eks. være i gang med at se fjernsyn, Franklin kan være ude og gå tur med sin hund, og Trevor kan vågne op i et øde sted, kun iført underbukser og en flaske sprut. Det gør at spillet føles mere virkeligt, og er i den grad mindeværdigt. Også selvom det er irriterende at skifte over til Trevor, og blive smidt direkte ind i en politijagt.

Når vi snakker om politiet, så er det også blevet anderledes. Som altid, får man stjerner når man bryder loven, hvilket viser hvor meget politi der er efter dig. Mister man politiets opmærksomhed, skal man holde lav profil, og undgå at havne i deres synsfelt, der bliver vist på kortet.

Det giver en stealth følelse, der er ret velkommen, men det er muligt at udnytte systemet. Der er altid et par blinde vinkler, hvor politiet aldrig tjekker, som man ofte vil komme til at udnytte. Desuden skal der nogle gange nærmest intet til, før man pludselig er statsfjende nummer et.

SAN ANDREAS:

Et varemærke i GTA, har altid været, at man har en stor verden, som kan frit kan udforske, hvilket også gør sig gældende her. Faktisk, så er det let den største verden i et GTA spil. Langt større end GTAIV, og endda San Andreas. Faktisk siges det, at man kan tage alle GTA verdnerne, samt Red Dead Redemption, lægge dem sammen, og så stadig have plads på kortet i GTAV. Noget, som jeg er villig til at tro på.

Det er helt utroligt, hvor stort det er, og det er i sandheden også en stor fornøjelse at udforske. I modsætning til de fleste andre spil i genre, som Saint's Row, Just Cause, så føles verdenen virkelig. Man kan ikke bare komme fra det ene sted til det andet på et par sekunder, man har (næsten) de samme midler, som man ville have i virkeligheden.

Det føles virkelig, hvilket gør verdenen endnu mere sjov og spændende at udforske.
Verdenen er også fyldt til randen med forskellige aktiviteter. Man kan spille golf, tennis, dart, deltage i forskellige løb, gå på jagt, træne Franklins hund, deltage i Triatlon, røve butikker, købe bygninger, ja, jeg kunne blive ved! Det er sindssygt meget at lave, endnu mere end spillet fortæller dig.

Undervejs møder man også fremmede mennesker, der også har en række forskellige missioner at give dig. Disse missioner kan handle om alt, og kan ende med at give fordelagtige kontakter. Der er desuden også en række tilfældige begivenheder, der dukker op undervejs.

Det kan f.eks. være, at man er vidne til at en kvinde for stjålet sin pung, hvor man herefter kan vælge enten at beholde byttet, eller levere pengene tilbage. Ja, dette er et stort spil, der er rigtig meget at lave!

Da jeg havde gennemført spillet, manglede jeg stadig en masse side missioner og aktiviteter, som jeg ikke engang vidste fandtes. I de bedste verdner, opdager du de forskellige ting på egen hånd, hvilket GTAV i sandheden har mestret.

Spillet har også den dejlige effekt af, at mange spillere vil opleve hver sine ting. Dette er et perfekt spil at snakke med vennerne om, fordi alle vil opleve unikke ting, og fortælle "krigshistorier" om hvad de har lavet i spillet.

MISSIONER:

Spillets hovedmissioner er også et af de helt store lys punkter. Der er "kun" 69" missioner, hvor GTAIV havde 88, men de er så til gengæld også blevet længere, og mere fyldige. Der er rigtig meget variation, hvilket kun bliver endnu bedre når alle tre karaktere er tilgængelige.

Hvordan man spiller missionen bliver ofte dikteret af spillet, men ellers kan man nogle gange frit vælge mellem hvem man spiller som. Man bliver desuden også bedømt i dem nu, hvor man får gulv, sølv eller bronze, afhængig af hvordan man klarede sig, hvilket er med til at man gerne vil spille missionerne igen.

Men hvad man klart har hørt mest om, er bankrøver missionerne. Disse missioner foregår ved, at man først planlægger hvordan man vil gribe røveriet an, hvorefter man vælger hvem man vil have med sig. Her skal man tage både løn og færdigheder i betragtning. Bagefter skal man ud på mindre missioner, hvor man skal indsamle de nødvendige ting, og herefter begynder røveriet.

Disse missioner er en lidt blandet fornøjelse.
At planlægge et røveri er en spændende ting, men at udføre dem er endnu bedre. Her når spillet sine bedste og mest spændende øjeblikke. Ikke fordi man tænker på karakterne, men fordi de er så hektiske og udfordrende. Man føler at man genspiller Michael Manns klassiske Heat, og spillet lader dig gøre det mere end en gang. Disse missioner er klart spillets bedste missioner, og nogle man skal opleve.

Men på den anden side, så er der kun seks af dem, og de er spredt langt væk fra hinanden. Dette betyder, at man i sidste ende ikke rigtig tænker over, hvem man vil hyre til jobbet, fordi det ikke virker som om, at have nogen betydning. Jeg ville elske flere missioner, og bedre muligheder for at udnytte de forskellige muligheder. Ja, man kan godt spille missionerne igen og prøve andre metoder, men det ville have været bedst, med helt nye røverier. Forhåbentligt retter fremtidig DLC op på dette.

Missionerne er dog generelt bedre, og er klart de bedste i serien. Også selvom nogle af missionerne ødelægger lidt af den realisme, som spillet ellers går efter. Men det kan godt leves med, fordi de er hæsblæsende, mindeværdige og interessante. Her kunne mange udviklere lære en del!

MELLEMORD:

Som i nok kan høre, så er der et rigtig sjovt spil i vente i GTAV. Det er ikke perfekt, men intet spil er perfekt. For det meste, er GTAV den fortsættelse jeg længe har ønsket mig, og hvad jeg ønskede GTAIV var. Muligheder for at få sine karaktere til at se ud, som man vil, gigantisk verden, massere af missioner og variationer. GTAIV var klumset, og dens verden blev hurtigt ensformig at se på. GTAV lider bestemt ikke under disse problemer. På nogle måder, er GTAV faktisk et af de bedste gameplay oplevelser, jeg har spillet i år.

FEJL:

Ja, nu kommer vi til de helt store temaer. GTAV er et spil af en så episk størrelse, at fejl ikke kan undgås. Bare se, hvordan det gik Skyrim i sin tid. Ingen kan rette alle ting, i et spil så stort og detaljeret som GTAV.

Spillet køre ret stabilt, men jo længere man kommer ind i spillet, jo værre bliver det. Pludselig oplevede jeg at bygninger, veje, kort sagt verdenen foran mig forsvinde helt, så jeg stort set kørte ude i ingenting. Pop in bliver også en hurtig vane, hvor det mindst et par gange fik mig dræbt. Men disse fejl er ret typiske for GTA serien. Det er ikke noget der ødelægger spillet. Det må man bare tage med oplevelsen. Desuden, det skaber nogle ret sjove og mindeværdige øjeblikke.

Hvad der dog er knap så sjovt, er spillets fysik, der bare ikke giver mening. Ja, det skal være realistisk, men nogle gange tager man skade af nærmest ingenting, og dør i værste tilfælde.

Jeg prøvede at hoppe op på en bil, hvilket for en eller anden årsag, fik min karakter til at falde ned på jorden, og dø af det. Andre gange ville jeg prøve at klatre over et hegn, hvor min karakter i stedet ville hoppe direkte ind i hegnet, og tage skade på det. Der er rigtig mange eksempler (de fleste er også til at finde på nettet), og det her at man for første gang tænker: Hvad pokker har Rockstar gang i?

Derefter kommer spillets missioner, der også har en trang til fejl. Nogle gange sad jeg fast, fordi manuskriptet ikke virkede. Andre gange fik jeg bare ikke de beskeder, som jeg skulle have, og så var det umuligt at komme videre. Heldig blev dette rettet, men det er desværre nu blevet erstattet af andre problemer. Alt sammen, takket være en ting.

ONLINE FEJL:

Det er ingen hemmelighed, at GTA Onlines lancering, har været fuldstændig forfærdelig. I løbet af de første par dage, var det umuligt at komme ind overhovedet. Det længste de fleste af os (inkluderende mig) kunne komme, var at lave en karakter, hvor man bagefter blev smidt tilbage til historien. Andre kunne lige se introen, hvor spillet så sagde stop, ved den første online mission. Og for hvert enkelt forsøg på at komme online og/eller videre, måtte man lave en helt ny karakter. Det måtte jeg i hvert fald.

Jeg kom endelig en, men måtte sande at miste min karakter dagen efter. For andre blev det blot værre. Nogle mistede fuldstændig alt, og måtte starte helt forfra, selvom de i forvejen havde lagt adskillige timer ind i spillet. Patches gjorde ikke kun problemerne værre, men pillede også ved single-player saves, så der enten blev sprunget frem i missioner, eller så filerne blev helt ødelagt.

Men nu er vi endelig kommet til et punkt, hvor spillet virker. Noget, der tog omkring en uge og to dage. Man kan sige hvad man vil som diverse forfærdelige lanceringer af f.eks. Sim City og Diablo III, men de spil slettede i det mindste ikke hvad du havde opnået!

Rockstar skulle havde udskudt online delen med en måned (mindst), og lære at udføre beta test, fordi hvad vi fik, var en Alpha kode. Utroligt ringe, især når man først kunne prøve det, to uger efter udgivelsen. Det var lidt som om, at man betalte fuldpris for et produkt, men hvor man så kun fik det halve med.

Men disse ting er løst nu, så det har derfor ikke påvirket spillets karakter. Hvorfor nævner jeg det så? Fordi det er noget jeg har på hjertet, samt opfordre til diskussion.

GTA ONLINE:

I GTA Online starter man med at lave sin helt egen karakter, hvorfor man bliver smidt ud i en mindre tutorial. Her er ikke rigtig nogen historie, kun løse mellemsekvenser, der nogle gange lader dig møde karaktere, fra selve GTAV. Men det gør heller ikke noget, fordi det er ikke en historie, vi spiller GTA Online for.

På mange måder, er dette hvad mange (inklusiv mig) har drømt om længe. I modsætning til den fine, men begrænsede online del i GTA4, så bliver man her sluppet løs i spillets verden, sammen med 15 andre spillere. Du kan så frit køre rundt, og lave lige hvad du vil. Gå ind i missioner, eller bare lege rundt, det er helt op til dig. Især sidstnævnte bliver kun endnu mere fremragende af, at andre spillere er til stede.

Det giver også online delen en god intensitet. Alle spillere kan dræbe en, så man er pludselig varsom med at krydse andre spilleres veje. Ingen ved, om de er venlige eller fjendtlige, og man lærer det som regel kun på den hårde måde. Og hvis de dræber en, kan de sagtens tage dine penge, medmindre du har sat dem i banken.

GTA Online handler nemlig om to ting: At stige i level og tjene penge. Alt er dyrt i San Andreas, så man skal som regel spare penge meget længe, før man får råd til de forskellige ting. Nogle ting er dog lige en tand for dyre, såsom opgraderinger til våben.

Der er mulighed for at købe sig til penge, gennem microtransactions (når muligheden engang kommer tilbage), og det virker lidt som om, at spillet prøver at presse dig til det. Det ødelægger ikke spillet, men det er en tanke, der sidder lidt i baghovedet.

Det føles belønnende at stige i level, og der er rigtig mange ting at låse op for. Man stiger i level gennem RP, som man optjener for f.eks. at klare nogle, af de massive og varieret missioner. Det er sindssygt hvor meget der er at lave i online delen, og ligesom single-player delen, så er der rigtig mange fine detaljer, for ikke at tale om rendyrket morskab, når man bare leger rundt. Jeg kunne fortælle flere historier om, hvad der er sket for mig, da jeg spillede.

Online er dog ikke perfekt. Spillet er langsomt om at åbne sig rigtig op, så det første stykke tid med spillet er meget langsomme, og irriterende. Når det så til gengæld kommer, så er det svært at slippe spillet igen.

Hvis man vil undgå at blive skudt ned af andre spillere, kan man for 100$ aktivere Passive Mode, så man kan spille i fred, men det virker heller ikke perfekt. Det vil ikke forhindre andre spillere i, at kunne køre dig ihjel, så man er aldrig rigtig i sikkerhed, medmindre man søger tilflugt i en bygning. Ikke så fedt. Og hvorfor skal det koste penge, at man gerne vil spille i fred?

Spillets karakter skabelse system er også mildt sagt, en skuffelse. Jeg forventede, at man fik rig mulighed for at danne sin unikke karakter, ligesom i Saint's Row, hvor man kunne styre hver enkelt detalje.

Her bliver du bedt om at vælge din bedstemor og bedstefar, og så bagefter dine forældre, der så afgør hvordan du ser ud. Herefter skal man allokere point, i forskellige kategorier, men dette er også underligt. Du får 24 timer til rådighed, og så skal du afgøre hvor mange timer du bruger, på f.eks. søvn, feste, arbejde, familie osv.

Dette har en effekt på dine statistikker, men hvordan er umuligt at vide. Det er uoverskueligt, og man kan kun undrer sig over hvorfor det er gjort så besværligt. Lige ledes, hvorfor får vi kun så få valg til at lave vores karakter? Man kan godt give ham/hende nyt tøj, hår, tatoveringer og så videre, men det skal man købe, og det er en dyr fornøjelse.

Sidst men ikke mindst, er der spillets bedømmelse af, om man er en god eller dårlig spiller. Er man f.eks. typen, der ofte skrider fra et spil, hvis man er ved at tabe, så bliver man en "bad sport", hvis det gentager sig. Dette betyder, at man bliver placeret på samme server, som andre spillere med "bad sport" status.

En rigtig fin idé, og burde hjælpe med at gøre spillet til en bedre oplevelse, men det har en kæmpe fejl.

Hvis andre spillere beslutter sig for at smide dig ud fra et spil, så bliver du også en "bad sport", hvilket ikke er særlig retfærdigt. Jeg har en del gange prøvet at blive smidt ud af et spil. Ikke fordi jeg gjorde noget galt, men fordi jeg enten ikke var lige så god som dem, eller fordi jeg var ved at vinde. Det er irriterende, at systemet kan udnyttes på denne måde, og straffe spillere, fordi andre er dårlige tabere.

Der er stadig en del ting og rettelser i vente, for GTA Online, men indtil videre er det værd at spille. Det er rigtig sjovt og vanedannende, når først man er kommet igennem de langsomme åbnings tider. De førnævnte problemer skal man ikke lade sig skræmme af, det er stadig en rigtig god oplevelse.

LEVETID:

Normalt plejer jeg at have styr på, hvor lang tid det tager at gennemføre et spil, men det har jeg ikke her. Jeg prøvede så vidt muligt at holde mig til historien, men jeg blev alt for let distraheret af alle mulige andre ting.

Derfor tog det mig omkring 40 timer, før jeg havde gennemført spillet, og på det tidspunkt er der stadig mere end halvdelen tilbage af sidemissionerne. Der er utrolig meget at lave, og der er god grund til at spille de vel designede missioner igennem igen, takket være ekstra belønninger. Tilsæt GTA Online, og du har et spil, der kan holde i næsten et helt år.

Men lige en side ting: hvis spillet siger du har nået 100%, så er det løgn! Spillet kræver kun, at du gennemfører omkring halvdelen af, hvad det rent faktisk tilbyder, hvilket for mig giver ingen mening. Hvorfor sige at man kan gennemføre et spil 100%, når det ikke engang rækker til alt, hvad spillet har at tilbyde?

GRAFIK:

Tidligere i anmeldelsen så du mig snakke om grafik fejl, som startede med at være små, men som blev værre og værre med tiden (ligesom med nutidens pop musik). Det er naturligvis en stor skam, men når man endelig spiller spillet, så kan man pludselig godt forstå hvorfor.

Spillet er rigtig smukt at se på. Først og fremmest, så er det let den pæneste og mest varieret verden, jeg nogensinde har oplevet i et video spil. Det er sindssygt hvor mange detaljer der er, og hvor varieret det hele er. Alt er smukt at se på (bortset fra fejlene, naturligvis), og det er kun gjort endnu mere imponerende af, at spillet stort set kun loader, når man starter det op.

Ellers er der en glidende omgang imellem alt i spillet, ligesom hvordan gameplay og mellemsekvenser hang sammen i Max Payne 3 og Metal Gear Solid 4. Det er rigtig flot og imponerende at se på.

Her fortjener Rockstar virkelig meget ros, det er utroligt hvad de har formået at opnå. Det presser ikke kun PS3 og 360 til det yderste, det presser dem langt over det. Dette burde have været et næste generations spil, men det kan lade sig gøre på de nuværende konsoller. Fantastisk!

LYD:

På trods af den dårlige historie og karaktere, så kan man ikke bearbejde de forskellige stemme skuespillere for at gøre et dårligt arbejde. De gør det rigtig godt, og det er tydeligt at alle har gjort en ekstra indsats, for at få det til at lyde rigtigt og virkeligt. Det er flot at høre på.

Spillets radio stationer har også et bredt musik udvalg, der dog er en lidt blandet fornøjelse. Der er mange sange, men radio stationerne gentager sig selv alt for ofte. Jeg endte i hvert fald med at blive træt af en del sange. F.eks. jeg er glad for vi kan blive enige om, at Robert Plant har lavet god musik, men hvorfor bliver jeg så ofte tvunget til at høre det, og f.eks. ikke Phil Colins? Desuden, så savner jeg også en metal kanal.

Spillet har også fået tilføjet original musik, komponeret af Woody Jackson, The Alchemist, Oh No, DJ Shadow og Tangerine Dream. Musikken er okay. Den er passende, men få numre er mindeværdige. Det falder for det meste i baggrunden.

ENDELIG KONKLUSION:

Igen, jeg undskylder for den sindssyg lange anmeldelse, men der var utrolig mange ting at sige om dette spil. Men jeg håber alligevel, at i er nået så langt.

For at være ærlig, så har de fleste af de problemer jeg har nævnt, været små ting, fordi jeg har ledt efter fejl. Mange af tingene gør ikke så meget ved spillet, og stopper det ikke fra at være en fremragende oplevelse. Dette er et af de spil, man bare skal prøve. Det er en vaske ægte fortsættelse, som faktisk tilføjer en masse nye ting, fremfor at bare kopiere det forrige spil, som så mange andre spil gør (Call of Duty).

Jeg kunne blive ved endnu længere med at fortælle, om alle mine oplevelser og alle de små detaljer, men så kunne jeg udgive en bog på flere hundrede sider. På mange måder, har man aldrig oplevet et spil som dette. Aldrig har et spil været så stort, sjældent har et spil været så sjovt.

Jeg vil så gerne hylde spillet, som et af de bedste nogensinde, men historien holder mig tilbage fra det. Ikke kun fordi den er dårlig, men også pga. den dårlige sociale kommentar, og især den tidligere nævnte totur mission.

Video spil har de sidste par år vokset, og tacklet store, tunge emner. Det er en industri, der udvikler sig til at blive mere seriøs og interessant. De har noget at skulle have sagt nu. Men så kommer et spil som Grand Theft Auto V, og nærmest ødelægger hele oprejsningen, men sin elendige sociale kommentar, og endnu værre tortur scene.

Det er sådan en skam at se, og jeg er irriteret over, at det fylder så meget i mit sind, når jeg tænker over dette spil. Det er som om, at Rockstar satte sig ud for at bevise, at videospil ikke er seriøse. Det gør ondt at se op.

Spillet er i den grad værd at spille, og gameplayet kan kun få måle sig med, på trods af nogle fejl. Jeg vil anbefale dig at spille dette spil, men slå forbi forfilmene, ignorer den sociale kommentar, og glem totur scenen. Så får du en bedre oplevelse. Spillet er ikke ødelagt for mig (langt fra), men det har givet mig nogle triste tanker.

(Tænk at jeg lige har skrevet ca ti sider, om det seneste Grand Theft Auto spil. Liv, hvor er du henne?).

Samlet karakter: 9.4/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.