Dansk
BRUGERANMELDELSE

Grand Theft Auto V

Normalt vil jeg starte en anmeldelse til et spil som GTA5, ved at tage et unikt øjeblik ud og fortælle lidt om det. Give det lidt stemning, og gå dybt i detaljer. Det var da også, hvad jeg ledte efter, da jeg satte mig ned og skrev det her. Men problemet den her gang er netop, at jeg simpelthen ikke bare kan fravælge en enkelt del.

Jeg kunne måske fortælle om det første kup, man begår, da kuppene jo lidt er "det fede" i det nye GTA. Men på den anden side så er det alligevel ikke "det fedeste" i spillet, for det er ligeså GTA-agtigt at prøve og bryde ind og stjæle en jet fra militærbasen, eller køre på motorvejen, mens en god sang spilles i radioen.
Måske om jeg skulle fortælle om den store mængde indhold, der kan findes i spillet, men hvor skal man starte, og hvor skal man slutte?

Jeg kan fortælle, om de mange aktiviteter, jeg prøvede. Golf, Tennis eller bare det at være ude at jage. Jeg kan fortælle om jagten på de mange collectibles og alt det jeg så, mens jeg ledte. Måske om jeg skulle fortælle historiedelen, og hvor godt skruet sammen den er med resten af verdenen. Eller måske om jeg skulle prikke hul i online-delen og fortælle om alt det sjov, som jeg har fået fra den del.

For hold da op, hvor har jeg haft det sjovt. Det er ligesom hovedessencen i GTA. Alle de ting som jeg beskrev ovenover + de 100 andre ting, som jeg også har oplevet.

GTA5 er da heller ikke det første Rockstar spil, som jeg har prøvet, men jeg kan da klart fortælle, at det er det største, bedste og mest detaljerede produkt fra deres side, med så meget indhold, at mit hoved er ved at sprænges, bare at jeg prøver at huske på alt, hvad jeg har set og læst om. Alt det arbejde der er lagt ind i spillet, alle de variationer af en enkelt mission, som man kan komme ud for. Det er ret vildt, og det viser virkelig hvorfor at GTA er kongen af sandbox-spil.

GTA5 er for mig et absolut komplet spil. Det har alt, hvad et sandboxspil har brug for og mere til. F.eks. så følger vi tre hovedpersoner

Michael
Franklin
og Trevor

Da jeg først hørte om den funktion blev jeg bekymret, for hvordan kan man holde styr på plottet, karaktererne og gameplayet, når man har hele tre hovedpersoner med hver deres unikke historie og sidehistorier. Det er svært, vanvittig svært, for et sådan spils plot kan sagtens falde hen og blive ufokuseret. Det samme med karaktererne, og i forhold til gameplay, så jeg kommer jeg til det lidt senere.

Men jeg kan fortælle, at Rockstar ikke fejler i noget af det. Få irritationsmomenter, men aldrig noget, som ødelægger spillet. Hovedpersonerne er i top-niveau og er klart nogle af de bedste fra Rockstar's side. De er alle sammen store, grådige røvhuller, men på en sådan måde, at man ikke kan lade være med at holde af dem.

Michael er en tidligere bankrøver, nu på pension. Han lever "livet" i sus og dus i Vinewood, hvor han har en luksusvilla med en genial udsigt ud over Los Santos. Den store by i GTA5. Han lever dog også livet med sin utro kone, potrygende og dovne søn og sin opmærksomhedskrævende datter, som sagtens kunne finde på at sove med en producer, for at nå sine mål om at blive en "celebrity". Michael har det dog overhovedet ikke godt , da han egentlig savner, hvad han er god til og hurtigt finder han vej ind i det kriminelle miljø, sammen med Franklin.

Og hvem er Franklin. Tja, hvor Michael lever sit liv i et miljø, hvor berømtheder er vigtigere end massedrab, så bor Franklin i ghettodelen af byen. Han er fra den lave klasse og han leder efter en vej, for at nå de høje klasser og samtidig komme ud af ghettolivet, som viser sig at være ret farligt. Det er dog ret så svært at skifte sit gamle liv om til et nyt. Specielt med en fyr som Lamar til at holde Franklin tilbage. Lamar er Franklins "homie" og han vil meget heller være "konge af vejen", hvor Franklin har større ambitioner, og selvfølgelig opstår der problemer ud af det.

Selvom Michael og Franklin har forskellige mål, så har de alligevel en fællesvej for at nå dem og hurtigt ender det med eksplosioner.

Og så er der Trevor. Tjaaa, Trevor er... overdreven. Men overdreven på en underholdende og charmerende måde. Trevor bor langt u' på landet! Ude i sin campingvogn holder Trevor til og Trevor er uden tvivl ens undskyldning til at sprede kaos. For det er hans karakter. Sådan er han. Han elsker at udføre kaos og smerte. Han har ligesom bare accepteret livet, hvor Franklin og Michael prøver langt hen ad vejen at overbevise dem selv, om at de faktisk er de gode typer.
Trevor kender Michael fra tidligere. Hvor Michael er gået på pension, så har Trevor fortsat sit kriminelle miljø og har da også sin egen narkotikaproducerende industri kørende.

Trevor er klart min favorit. Han er simpelthen så overdreven og han er et perfekt billede på, hvor ekstrem man skal være, for at gøre de ting, som man gør i GTA.

Resten af karaktergalleriet er generelt også en fryd. Ligefra hovedmissionerne til sidemissionerne, så underholder næsten alle karakterer. Og alle karakter repræsenterer da også en eller anden del af det moderne Los Angeles, hvor der dog alligevel er pyntet lidt på.

Dog er der nogle få karakterer, som bare ikke når de samme højder, og det er skurkene. De har bare ikke den samme originalitet, som de andre karakterer. De er ikke overdrevne. De er derimod de stereotypiske actionskurke, som altid har en joke på tungen, samtidig med at de kun tænker på penge. De sætter bare ikke samme præg på en, som skurkene i f.eks. Red Dead Redemption gjorde. Og dem i RDR lærte man næsten kun at kende gennem info fra andre personer.

Jeg talte om, at alle karaktererne repræsenterer et eller andet inden for det moderne Los Angeles, og det fører mig videre til at fortælle om den egentlig hovedperson i GTA5. Som det også kan ses i et show, som The Wire, så er det egentlig en historie om byen og områderne omkring - bare tilsat nogle karakter med egne missioner.

Los Santos er en stor parodi på Los Angeles og det moderne liv anno 2013. Det store Vinewood skilt, håbløse talentprogrammer, faceb- nej undskyld Lifeinvader og så meget mere. Hver karakter i spillet er ligesom en parodi på et virkeligt emne. Paparazzier, dedikerede fans, alienfanatikerer, korrupte politimænd, you name it - alle sammen tilføjet en overdosis overdrivelse, der tilsammen giver underholdning uden lige.

Mængden af detaljer i Los Santos og områderne omkring er også slående. Der ørkener, store bjerge, skove, vinmarker og en enorm by, hvor store dele af historien tager sted. Der er endda et stort metrosystem, som slet ikke er udforsket i singeplayerhistorien, for ikke at tale om den store dæmning, som kun kort vises i en sidemission. Der er stadigvæk rigtig mange områder, som Rockstar kan vise mere af i fremtidige dlc-oplevelser.

Men der er også alle de små detaljer. Jeg fandt en dag tilfældigvis to personer, som havde brug for hjælp. De havde lige røvet en butik og de havde brug for en bil at slippe væk i. Jeg hjalp dem da også, som Michael, og jeg fandt faktisk ud af, at en af personerne som jeg reddede var ingen ringere end Packie McReary fra GTA4. Ireren, som gav en masse jobs til Nico og var med i det store bankkup i GTA4.

Da vi var væk fra politiet tilbød han at hjælpe mig, hvis jeg havde brug for hjælp. Ved det næste store røveri, som jeg igangsatte, valgte jeg at rekruttere ham, og ud af det kom en masse sjov dialog mellem ham og hovedpersonerne i spillet. En lille bitte detalje, som nogle spillere aldrig vil finde, viste sig for mig og fik mig til at indse, hvor stort GTA5 egentlig.

Men der er da nogle gange, hvor spillet bare når de ekstra niveauer i galskab. Og det sker typisk ved et kup. Der er et system til det. Man har to muligheder til hvert kup, når man planlægger. Den mere stille vej, eller den vilde "guns blazing" vej. Begge fører dog til sjove scenarier, så at vælge den stille vej betyder ikke at det bliver kedeligt. Lang fra.
Anyway, man vælger den vej, man vil have at kuppet skal gå i og så skal man forberede. Hyre de rigtige personer, som man skal have med (Der optræder Packie) og få fat i alt det udstyr, som skal bruges.

Selve kuppene er de store højdepunkter i GTA5's historiemissioner. Man glemmer ikke den vilde galskab, når man som Franklin undviger og vælter samtlige biler tilhørende et stort politikorps, i en bulldozer...
Det er galt, overdrevent og ekstrem godt håndteret. Det er alligevel ret imponerende!

Mindre godt er dog forberedelsen af kuppene. Selvom systemet giver dig et valg i forhold til, hvordan kuppet skal håndteres, så føles det aldrig som om at det er en selv som planlægger kuppene. Det er selvfølgelig forståeligt, da der skulle lægges ekstra, ekstra meget arbejde i spillet så, men systemet er dog ikke så overbevisende og kunne godt bliver forbedret. Det gør dog ikke spor meget, når først kuppene er sat i gang, og der er faktisk lidt mange af dem. Stadigvæk, så kunne der godt være flere. Rockstar har nemlig sat et levelingysstem op til de folk man hyrer, så deres færdigheder kan stige, men det er aldrig af nogen vigtighed, da der simpelthen ikke er nok kup til at kunne få det brugt ordentligt.

Af nye elementer kan der også nævnes et levelingsystem til hovedpersonerne. Der er bla. stamina, driving og shooting. Det bliver automatisk øget med at du spiller spillet igennem, og det er faktisk en glimrende måde at vise forskellen imellem karaktererne. Michael er en rigtig god skytte, så hans shooting er ret højt fra starten af. Franklin er ferm bag et rat og har bedre kontrol over bilen fra starten. Trevor er faktisk en rigtig god pilot, og hvis man skal flyve rundt, så er det klart bedst at sende Trevor afsted. Selvfølgelig kan man så, over tid, få Michael til at være ligeså god til at flyve som Trevor, men jeg kan egentlig godt lide den forskel man føler, når man styrer de forskellige karakterer.

Hver karakter har dog også et "Special", som også kan forøges. Tryk begge analog-stick i og karakteren man styrer vil udløse sit special. Lad os sige, at man kører som Franklin. man har en ret så høj hastighed og man ser en trafikprop forude. Så udløser man Franklins special og tiden vil blive heeeelt langsomt. Så kan man have tid nok til at navigere ordentligt, uden at få en skramme, og kører sikkert videre med samme fart. Michaels er når han har en pistol. I bedste Max Payne stil kan han stoppe tiden og få perfekte hovedskud. Trevors går ud på, at man går berzerk og næsten ingen skade kan tage. Alle "specials" er meget brugbare og fungerer rigtig godt. En god mekanik, som jeg gerne ser blive.

Resten af spillets elementer er klassisk GTA stil. Mere eller mindre. Unikke oplevelser, mens man suser igennem landet med politibiler og helikoptere efter sig. Det fungerer bedre i GTA5 grundet en bedre bilfysik, der, trods urealismen, underholder på spektakulær vis. I GTA4 føltes det hele for langsomt og for tungt. Selvom det er mere realistisk måske, så har GTA aldrig været et spørgsmål om realismen, og derfor er forandringen meget velkommen.

Nogle controls kan dog godt være mindre heldige. Hvis man ikke er i højt nok flyve-level, så er det bare irriterende at styre helikoptere og flyvere. Til gengæld bliver det pludselig rigtig sjovt, når man når de højere levels.

Men selv når man suser glad gennem landskaberne kan mærkelige ting opstå. Og det er forventet, for GTA5 er simpelthen så stort at bugs og glitches ikke kan undgås. Og det gør egentlig ikke noget, for jeg har aldrig oplevet en bug, som har ødelagt min spiloplevelse. Det er faktisk bare en forstærkning af følelsen om, at det her GTA og det er bare rendyrket morskab.

I forhold til lyd, så har den rendyrkede morskab et passende, men dog alligevel lidt kedeligt soundtrack. For det meste hører man jo bare radio, og selv der er der ikke mange sange, som jeg elsker. Der er dog nogle få rigtig gode nogle og jeg råber altid et indvendigt hurra når de kommer.
Men resten af soundtracket hører man ikke så tit, men når det kommer... tja det slår aldrig rigtig igennem for mig, men på den anden side så er det heller ikke dårligt.

Stemmeskuespillet er dog i aller højeste klasse. Alle karaktererne har en passende stemmeskuespiller, som får tilføjet den rette mængde galskab der kræves. Manuskriptet er også af ren kvalitet. Dialogen er flere gange ufattelig sjov, og jeg har skraldgrinet mig igennem mange, mange samtaler.

Men også, hvis man vælger at gå en tur ned ad gaden, kan man høre en masse dialog fra helt tilfældige mennesker. Og selv der er der kælet for detaljerne. Der er enormt mange små detaljer, som man ikke nødvendigvis opdager, men når man gør, så kan man ikke andet end at blive imponeret. Hvis man er i kamp med politiet og får ramt en betjent i benet, så kan en kammerat gå ud hjælpe betjenten bag den nærmeste bil. Hvis man prøver at spærre for trafikken, så kan nogle personer finde på at give dig fingeren, mens de kører forbi. Selv fingeren på ens musemarkør, når man besøger spillets internet, er en fuck-finger.

San Andreas er en yderst levende stat. Alle detaljerne, alt indholdet er med til at skabe sanbox-spillet over sandbox-spillet. Selv hvis man foretrækker sandet i Red Dead Redemption, så må man alligevel være imponeret over mængden af indhold i spillet, for det er dælme vildt.

Og jeg har ikke engang talt om online-delen endnu...

Men det kan jeg passende gøre nu, for GTA Online er, hvad man kunne drømme. Og det bliver altid opdateret med mere indhold. GTA Online er sit eget spil. Historiemæssigt foregår det nogle måneder før GTA5. Man er en nyligt ankommen person, som prøver at søge drømmene. Karakterer fra GTA5 dukker også op i GTA Online og har unik dialog dertil.

Med det samme, som man har klaret introduktionen, så åbner spillet op. Kortet bliver fyldt op med jobs, deathmatches og ræs, og der kommer mere hver gang man stiger i lvl. Hvis man er for doven kan man også bare starte hurtige jobs i joblisten og hoppe ind der. Efter hvert job kan man så stemme om den næste, så hvis man ikke har lyst til at være Free Roam, så kan man egentlig bare spille jobs efter jobs uden overhovedet at gå rundt i den frie verden.

Men man misser noget, hvis man gør det. Los Santos og de nærliggende områder er stadigvæk levende steder med massere af ting at give sig til. Man kan røve butikker, sætte dusører på andre spillere og have timevis af sjov med sine venner, hvor det eneste man laver er, at flyve rundt i helikoptere.

Og der er det eneste minus ved GTA Online. Selvom det ligesom siger sig selv i navnet, så er Online delen bare ikke særlig sjovt uden ens venner. Golf, tennis, ræs og deathmatches - det går faktisk hen og bliver ret kedeligt uden venner dertil. Spiller man derimod med dem, så bliver oplevelse unik og meget tilfredstillende. Jeg har allerede rigtig mange gode minder fra onlinedelen og spillet bliver stadig opdateret med meget mere indhold. Snart er det meningen, at man kan deltage i større røverier, hvor der også skal planlægges, som i singleplayerdelen. Hvor awesome er det ikke lige?!

GTA5 og GTA Online er to spil i et spil. De er begge enorme og fyldt til randen med indhold. Detaljerne er imponerende i spillet og jeg har ikke engang talt om Easter Eggs i anmeldelsen. Historien og karaktererne mister aldrig deres fokus, trods en åben verden, hvor man kan gøre næsten alt, hvad man lige lyster. At køre langs motorvejen, mens "den der gode sang" kører i radioen er ligeså fedt, som at røve banker på ekseptionelle måder, eller ræse sammen med ens venner i online.
GTA5 er et spil på det der højere niveau en så mange andre spil. Få irritationer hist og her, men aldrig noget, som trækker det for langt ned.
GTA5 is the shit n!&&@ !!!

Samlet karakter: 9.4/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.