Dansk
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed IV: Black Flag

Ubisoft har virkelig haft vind i sejlene med deres Assassin's Creed serie. Den franske spiludvikler har siden seriens fremragende andet udspil udgivet et nyt hvert år, men som forrige års Assassin's Creed III beviste, kan det være svært at opretholde en vis kvalitet. Dette år hedder det Assassin's Creed IV - med pirater! Derfor undertitlen "Black Flag". Er dette opskriften på et mesterværk eller er det en ren katastrofe?

Jeg har anmeldt PS3 versionen af spillet.

Det var svært at vide, hvad man skulle forvente, da den første trailer for det kommende Assassin's Creed landede. Det hele virkede lidt langt ude og knap så "assassin"-agtig. Jeg var mildest talt skeptisk, og sidste års skuffelse over AC III gjorde det ikke bedre. Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere begyndte jeg at overbevise mig selv om, at det kunne blive godt, søslagene var i grunden en af mine yndlings dele i treeren. Da jeg på udgivelsesdagen gav mig i kast med spillet var det med åbent sind og uden at skrue forventningerne for højt op. Det var en god beslutning. Jeg har været underholdt, det skal der ikke herske tvivl om, men jeg jubler ikke som så mange andre gør det. Heldigvis betyder dette ikke at spillet er dårligt, bestemt ikke og derfor vil jeg starte ud i den gode ende.


Kanon præsentation!
Rent teknisk udmærker Black Flag sig - selv på Playstation 3. Vandet, som indlysende nok er essentielt for spillet, er godt lavet og meget indbydende. Spillets storbyer Havana, Nassau og Kingston er ganske vist ikke ligeså imponerede i omfang og deres rolle ej heller så prominent, som seriens tidligere byer har været det. Men dette har ikke forhindret Ubisoft i at gøre et udførligt arbejde med dem - hvad de mangler i størrelse gør de op i deres detaljegrad, som er yderst rig. Ligeledes er der masser af liv i byerne. Vagter patruljerer omkring i de travle gader og almindelige mennesker tager sig af daglige gøremål.


Det mest bemærkelsesværdige er dog de smukke farver som pryder den åbne verden. Dette er specielt iøjefaldende i spillets små jungleområder. Solens kaster sine stråler ned mellem palmetræernes toppe og får vandet til at glitre som diamanter i dens tilstedeværelse - man kan næsten mærke varmen. Det er umuligt ikke at stoppe for at suge det hele til sig og beundre skønheden. En af Black Flags største glæder kommer i sandhed af blot, at opleve den store verden og det velrealiserede tidlige 1700-tals Caribien.


Der er ingen tvivl om at det grafiske er alle tiders, men af denne grund oplevede jeg desværre af og til dyk i frameraten - nogle voldsommere end andre. I starten var det til stor gene for mig, især i Havana, men efter noget tid blev jeg mere eller mindre vant til det. Fald i frameraten er dog at forvente for et spil som virkelig presser det aldrende systems kræfter og det gør det nye Assassin's Creed.


Det er også værd at nævne, at byerne ligesom dem i forgængeren (AC III) er forholdsvis flade og nogle steder med anselige afstande mellem bygningerne. Dette begrænser selvfølgelig freerunning en smule, men udviklerholdet har været gode til at kompensere og skabt mange muligheder og tydelige ruter, så man kan komme rundt over gadeniveauet. Ikke desto mindre er det stadig nær umuligt udelukkende at holde sig til hustagene.


Et godt soundtrack og stemningsfulde sømandsviser
Assassin's Creed serien har altid været kendt for deres enestående soundtracks. Denne gang er det Brian Tyler, der også har arbejdet på Far Cry 3 og diverse blockbuster film, som leverer musikken. Han sætter tonen med hektiske og adrenalinpumpede kompositioner, som fint akkompagnerer den allerede eksisterede eventyrs følelse spillet har. Sat op imod Jesper Kyd blegner han ganske vist, men man kan ikke kritisere manden for, at udføre det stykke arbejde han er blevet sat til - det er helt forskellige tidsaldre det skal repræsentere i både stil og stemning, så selvfølgelig skal musikken ikke være ens.


Det adskiller sig uden tvivl markant fra hvad vi tidligere har hørt i serien, men ligeledes gør det som sætter scenen og med det i tankerne gør Brian Tyler et ganske solidt arbejde - også selvom jeg kunne tænke mig flere tunge og emotionelle stykker. Det bedste ved soundtracket for mig var dog de mange sømandsviser, som giver en meget autentisk stemning. Det er endda en af grundene til at jeg foretrækker at sejle rundt (kontra at bruge spillets fast travel system), så jeg kan høre skibets mandskab synge. Faktisk har jeg svært ved ikke at nynne de små sømandsviser for mig selv engang imellem.


Meget at give sig til
Pudsigt nok er den største glæde ikke at finde i spillets hovedmissioner, som ofte inkluderer nærmest grinagtige stealth missioner, kedelige og ringe udførte aflytningsmissioner og en fortælling som føles ligegyldig i kontekst til det overordnede plot - det vender jeg tilbage til. De bedste stunder er at finde på det åbne hav med vinden i håret, saltvandssprøjt i ansigtet og den næsten uendelige horisont - det hele ligger åbent for dig, du skal bare sætte kurs og eventyret kan begynde.


Jeg har i selskab med Edward udforsket afsidesliggende øer, hvis eneste beboer var kødædende jaguarer og glubske krokodiller. Jeg har med min dykkerklokke fået adgang til de dybeste afkroge af Det Caribiske Hav, hvor jeg har ledt efter skatte i skibsvrag, alt imens jeg undgik havets rovdyr. Jeg har drukket mig fuld i rom og deltaget i flere slagsmål. Jeg har jaget dyr og harpuneret hvaler som hajer, og af deres knogler og skind har jeg fremstillet forskelligt udstyr. Jeg har endda sejlet med legender som Sortskæg og Benjamin Hornigold. Jeg har også plyndret utallige skibe på min vej og ladet både spanioler og englændere smage ilden fra mine kanoner. Ja, der er meget at give sig til og jeg har ikke engang nævnt det hav af collectibles der er at finde!


Pirat eller snigmorder?
Assassin's Creed IV Black Flag gør ganske enkelt et særdeles godt arbejde med at beskæftige dig - det kan sagtens tage omkring halvtreds timer at opnå 100 % synkronisering - men det gør knapt så godt et arbejde med, at få en til at føle sig som fuldblods snigmorder. Edward Kenway er egentlig bare en pirat, hvis veje krydses med dem af den ældgamle snigmorder orden, i sin søgen efter penge og personlig vinding. Mens den langt fra altruistiske pirats motiver er forståelige og meget menneskelige, så laver det ikke om på at han næsten hele vejen igennem spillets historie ikke er en "ægte assassin" og først bliver det i næstsidste sekvens.


Serien er unægteligt ved at bevæge sig længere og længere væk fra dets grundelement og grundlag - de såkaldte "assassinations" og kampen mellem snigmorderne og tempelridderne. Der er godt nok stadig strid mellem de to parter igennem spillets handling, men faktummet er at Black Flag aldrig flytter det overordnede plot. Det er skuffende og dertil er 4-tallet i titlen svært at retfærdiggøre. Det føles mest af alt som en smart måde at indbringe flere penge på.


Hvis man gerne vil have noget der føles som regulære snigmordermissioner, så må man ty til spillets sidemissioner (hvilke er langt fra fyldestgørende) for man får ikke meget af det i hovedmissionerne - som sagt først i næstsidste sekvens. Her giver det absolut ingen mening, at Edward kan påtage sig disse små snigmorder jobs, før han overhovedet er blevet medlem af broderskabet. Det bliver heller aldrig forklaret hvor han har sine fantastiske evner fra. Jeg gætter på at Ubisoft forventer vi bare slår hjernen fra.


Jeg tørstede uendelig meget efter nogle missioner hvor man fik et mål og skaffede information om det, for så til sidst at slå til. Lidt i stil med systemet fra det originale Assassin's Creed, dog videreudviklet så det blev mere underholdende og derfor knapt så ensformigt. Jeg kunne komme med en endeløs smøre af kritik mod Black Flag for at være for lidt "assassin" og for meget "pirate". Men det korte af det lange er at inkarnerede fans sandsynligt højst vil blive skuffet over dette - det blev jeg i hvert fald.


Dommen
Assassin's Creed serien går med stadigt hastigere skridt væk fra dets grundelement, nemlig de såkaldte "assassinations". Edward er unægtelig mere pirat end snigmorder - han myrder for pengenes skyld. Det er egentligt lidt morsomt når man tænker over det, for der kan drages en tydelig parallel mellem Edward selv og udvikleren Ubisoft, de gør det begge to for pengenes skyld. Som Edward i starten blæser på snigmorder ordenen, så kan der her diskuteres at Ubisoft gør det samme på seriens hardcore fans, der bare gerne vil have et spil hvor man overtager rollen som en ægte snigmorder - ikke det der sælger bedst. Køber man dette års Assassin's Creed skal det være for at opleve den imponerende verden og de vanedannende søslag. Som Sortskæg selv siger det: "If it is fortune and adventure you seek, then Captain Edward Kenway is your man!"


7/10

Samlet karakter: 8.6/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.