Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
esports

Ford sendte 20 gamere afsted til DreamHack i elektriske Mach-E'ere

Progressiv organisation ankom til DreamHack med stil, må man sige.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Okay, du skal til DreamHack - det lyder fedt, ikke? Okay, du skal afsted med en masse venner, det er endnu federe, ikke? Okay, I skal køre i en karavane af Ford Mustang Mach-E'ere. Se nu er det rigtig fedt.

Det var præcis det der er skete for organisationen Ladies Night Out (eller LNO), et gaming-fællesskab for kvinder, som primært eksisterer for at ændre det ærgerlige og antikverede kønsparadigme der fortsat dominerer i spillenes, og særligt esportens verden. Organisationen er i dag omkring 800 medlemmer fra 18 forskellige lande.

20 af disse medlemmer blev pakket sammen i fem Ford Mustang Mach-E elbiler, samt en Transit Custom PHEV, der bragte dem til DreamHack i Sverige, der løb henover weekenden, og blev afsluttet her d. 21 juni.

"Vi er Ford evigt taknemmelige for at have givet os den her mulighed. Uden Ford havde det ikke været muligt for os at komme til DreamHack. Det varmer virkelig at se, at der er andre, der interesserer sig for os og vores community. Det kan ikke siges nok gange - tusind tak for at hjælpe os med at realisere denne tur for vores spillere og medlemmer," siger Pernille Larsen fra LNO.

"Ford er en af verdens største bilproducenter, og vi er allerede involveret i e-sport gennem Fords e-sporthold Fordzilla- og så har Ford altid haft et stærkt fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Vores DEI (Diversity, Equity & Inclusion) værdier gennemsyrer Ford på globalt plan, og på trods af vores størrelse har vi et stort ønske om at være med til at gøre en forskel. Også for de fællesskaber der, som Ladies Night Out (LNO), kæmper for en vigtig sag, har værdierne i overensstemmelse med vores og skaber et fællesskab, hvor alle er velkomne," fortæller PR- og Kommunikationschef Lene Dahlquist.

Ford sendte 20 gamere afsted til DreamHack i elektriske Mach-E'ere
Ford sendte 20 gamere afsted til DreamHack i elektriske Mach-E'ere


Indlæser mere indhold