Dansk
nyeste
Atrás

Spil

Snak om spil til konsoller, Pc, Mac, Android, iOS osv.

52 Spil, 1 års challenge 2021


Hej, vi tager lige over for The_Dude, der ikke lige har været aktiv for tiden. Det billiger han nok. Hvis en mod lige gider at sticky, så ville det være love.

Questen går som vanligt ud på at se hvor mange spil man kan nå igennem på et år. Der er ingen præmier, andet end eventuelle skulderklap og måske nogle flabede bemærkninger. Målet er 52 spil, men hvis du når mere eller mindre så er det også fint. Pointen er bare at følge lidt med i hvad hinanden laver og hygge-snakke lidt derom. Hverken mere eller mindre.

Der er nogle regler, men det er ikke så strikst som det lyder. Læs blot forneden:

1. Sværhedsgrad er op til én selv, ingen krav til noget specifikt.

2. Ingen krav for 100% gennemførsel eller alle achievements/trophies, du skal bare have gennemført hovedhistorien.

3. DLC og expansions tæller med så længe det er story. Tænk Witcher 3: Blood and Wine, det tæller i bogen.

5. Hvis du gennemfører resten af et påbegyndt spil fra 2020 i 2021 så tæller det med.

6. Det er ligegyldigt om det er en indie titel eller et AAA spil. Så længe det er et spil du faktisk kan gennemføre, så tæller det med. I princippet kan vi nok også godt acceptere en 100% achievements på et multiplayer-only spil hvis det er.

7. Man må gerne gennemføre et spil man har gennemført før. Det er op til en selv.

8. Alle spil gælder, såfremt vi blot kan klassificere dem som videospil. Hvad end det er Playstation, Xbox, PC, Nintendo eller sågar noget du hygger med på mobilen. Der er ingen diskrimination her.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad gør jeg for at deltage/når jeg gennemfører et spil?

Når du har gennemført et spil laver du en kommentar i denne tråd. For en nemheds skyld foreslås følgende format.

Antal spil du har gennemført
Titel:
Antal timer: (hvis du kan se det nogle steder, ellers kan du bare smide et estimat)
Kan det anbefales?: (Du kan her smide en karakter hvis du har lyst, men det er ikke alle der gider den slags, så det er nok bare at give en thumbs up hvis det er.)


For eksempel:

1/52
Gears 5
Antal timer: 437
Kan det anbefales: Ja, i den grad! 10/10

Skriv endelig også en lille kommentar til spillet, så bliver det også lidt mere spændende at læse med for andre. God jagt.
https://truesteamachievements.com/gamer/Mauser/games# - https://www.youtube.com/playlist?list=PLqKGFSVqZ2k-SwhuIKbNEjtzMvh7rIUAs (assorterede gaming-flexes). 30fps spil er per definition i early access
Den er gjort sticky, godt initiativ!
Freedom is merely privilege extended, Unless enjoyed by one and all
  • 0
Godt arbejder Lil!
Så vil jeg gerne lægge ud.

1/52
The Outer Worlds
Antal timer: 40ish
Kan det anbefales: En solid 8er

Efter at have læst andres meninger om det havde jeg ikke de store forventninger, så det gør måske også jeg blev positivt overrasket. Det er ikke Skyrim, men det bedste RPG jeg har spillet i årevis.
Ja, jeg har jo på en måde været på lockdown i noget tid, og glæder mig til at komme i gang med noget rigtigt. Men jeg har ikke haft noget på skemaet gennem hele Januar, så eh... her er de 10 spil det blev til.

1/52
XIII Classic
7 timer, XXX sværhedsgrad
6/10

Det har sin charme, også lidt jank men meget mere spilbart end remake. Kig forbi hvis du gerne vil kæmpe mod en cel-shaded Asger Reher.

2/52
Stealth Inc 2.
16 timer, 100% achievements.
6/10

Det er nuttet nok lille puzzle-spil, men styringen kunne godt irritere mig en smule. Dog slet ikke værst hvis man keder sig. Og det har jeg gjort!

3/52
Musynx
4/10
12 timer, 100% achievements.

Musik-spil, generelt ok sjovt, men mange frustrerende BPM-skift midt under sangene og tekniske issues der plager en set-liste der består af til tider tragisk ringe musik. Har ladet mig fortælle at jeg er for hård ved det, måske DLC'en tilfører det et bedre soundtrack, idk.

4/52
Mega Man 11
8/10
3 timer, primært achievement jagt.

Godt spil, helt klart noget jeg skal blive bedre til. Kunne være fedt at gennemføre det uden at dø på et tidspunkt.

5/52
Hitman: Codename 47
2,5 time. Gennemført på Normal
5/10

Det er ikke særlig godt guys. Det får lidt bonus-points for sit for sin tid originale præmis og for den serie det ledte til, men ikke noget der kan anbefales i dag. Meget buggy og dårligt designet.

6/52
Half Life
3 timer. Hard
9/10

Klassiker. Ja, min liste bliver hurtigt lang hvis man gerne gennemfører mange klassikere på en eftermiddag

7/52
Hitman III
6,5 timer. SA/Pro på alle baner.
8/10

Rigtig fedt, kommer klart til at spille mere af det men dog nok først når Steam udgaven kommer så jeg kan få det koblet på min egentlige profil. Eneste nævneværdige minus er en rædsom sidste bane.

8/52
Halo: CE Anniversary
7 timer - Heroic gennemført.
6/10

Det er egentligt underholdende nok, til trods for at det er så gammelt. Den lave score symboliserer ikke Halo-hate, men snarere reflekterer det spillets alder. Det har virkeligt store baner med meget lidt variation, og én mission er sågar en tidligere, bare bagvendt. Til gengæld har jeg underholdt mig med at forsøge at nå speed-run achievements i det.

9/52
Disc Room
10 timer, 91% achievements.
7/10

Meget kaotisk spil, har gennemført det på Hard og overlevet 20 og 10 sekunder på henholdvist alle Normal og Hard rum. Det var... udfordrende. Og mega frustrerende pga. alt det RNG lol.

10/52
Yakuza 3 Remastered
29 timer.
5/10
Det sorte får i serien indtil videre. Da jeg kun har spillet 1'eren og 2'eren i Kiwami form, så er det seriens mest primitive jeg har oplevet og det ses på dets kampsystem. Det er sløvt, og alle bosser virker til at være bygget om at du har et fuldt move-set, men du er først for alvor kampdygtig når du opsøger side-quests som giver dig adgang til counters. Ret kikset. Historien er også ret svag, men det har dog sine cool øjeblikke.
https://truesteamachievements.com/gamer/Mauser/games# - https://www.youtube.com/playlist?list=PLqKGFSVqZ2k-SwhuIKbNEjtzMvh7rIUAs (assorterede gaming-flexes). 30fps spil er per definition i early access
  • 0
Lækkert at du har startet en op Lillium
Hopper med igen, selvom jeg ikke fik opdateret den gamle til sidst. Må jeg være bedre til i år

1/52
Cyberpunk 2077 - PC
90 timer
8/10

Helt sikkert et spil som har potentiale og et spil, som jeg langt hen af vejen hyggede mig utroligt med. Var dog også forskånet for en del glitches, bugs og crashes. Bliver spændende at se, hvordan spillet bliver når det er i et stadie, som det burde have været til release.
  • 0
Cool! Det skal jeg være med i det her.
På grund af nedlukning og arbejde hjemmefra har jeg været flittig i årets første måned. Alle mine spil er spillet på min Xbox Series X.
Min liste ser sådan ud indtil videre:

1/52
Monster Train (gennemført 11 gange i år)
9/10
Deck builder der minder om Slay the Spire, men som forbedrer formlen. Virkelig god underholdning, hvis man ellers er til den slags(og det er jeg).

2/52
Call of Duty Black Ops Cold War
7/10
Desværre et skridt ned fra 2019's Modern Warfare. Kampagnen var lige til den korte siden, men underholdende nok. Multiplayer var skrabet ved udgivelsen med færre maps og færre features end Modern Warfare. Der er dog kommet flere maps til siden, men det føles stadig som at spille et ældre CoD spil, hvis vi altså ser bort fra grafikken og/eller de 120 fps, som serien på konsol for første gang har mulighed for.

3/52
Warhammer 40k Martyr
6/10
ARPG(tænk diablo) sat i Warhammer 40k universet. Spillet er helt okay underholdning og kan spilles igennem i co-op, hvilket jeg gjorde med ColdCrow. Det er dog tydeligt at mærke, at spillet er lavet på et budget svarende til en tiendedel af, hvad Diablo er lavet på. Der er meget genbrug og cutscenes ser skrabede ud.
Det var dog stadig habil underholdning og et af de få spil, som jeg har fået via Games with Gold, som jeg har spillet igennem.

4/52
Vanquish Remastered
12 timer
6/10
Gameplay spiller og i 60fps var det oprigtigt sjovt at slide og skyde på samme tid. Desværre er alt andet ved Vanquish nederen. Historien er dum, fjenderne er tåbelige, karakterne er skrækkelige og spillets farepalet er kedeligt.
Det er japansk når det er værst. Havde det ikke været for det glimrende gameplay, så havde jeg aldrig gennemført spillet.

5/52
EA UFC 3
9 timer
7/10
Hentet via EA Play, som er blevet en del af GamePass Ultimate. Glimrende MMA spil, som jeg hyggede mig en del med. Jeg lavede en kæmper, der lignede mig selv og nød at tæve Connor, Nate, Justin og alle de andre. I virkeligheden er jeg en total dårlig jiu jitsu kæmper(orange bælte noob) og er mere vandt til at få klø end til at uddele dem, så det var rart med lidt fantasy-fighting.

6/52
Donut County
3 timer
8/10
En fin lille perle, som jeg hentede fra GamePass. Man styrer et hul, som skal suge ting i sig. Spillet er sødt, sjovt og har humor. Anbefaling herfra.

7/52
Apex Legends Battle Pass Season 7
9/10
Ikke et singleplayer spil. Men jeg har brugt så mange timer på at grinde det battlepass ud, at jeg tager det med på min liste, nå!
Apex legends er bare et pisse godt multiplayer skydespil. Jeg er vild med det.
Nå ja og så er det 100% gratis.

8/52
Star Wars Squadrons
9 timer
7/10
Jeg har ikke været omkring multiplayer endnu. Så min score er baseret på campaign alene. Gameplay er godt, grafikken er fin, lyden er lige i skabet og der er god Star Wars feel. Desværre er karakterne og stemmeskuespillet middelmådigt når det er bedst og decideret dårligt, når det er værst. Historien er tåbelig og fyldt med plothuller og derfor ender jeg på en 7'er, selvom jeg virkelig nød at spille spillet.
  • 0
Super initiativ!

1/52

Cyberpunk 2077

Timer : 100ish

7/10, jeg håber at kunne hæve den en karakter eller to, når den dedikerede newgen version kommer, men jeg er ikke super optimistisk.

+Historie
+karakterer
+missions og sidemissions

÷spillets systemer, upgrades, augmentations, våben, inventory, gear.
÷performance, bugs mm.

Jeg har aldrig haft højere forventninger til et spil end Cyberpunk, og jeg blev (selvfølgelig) skuffet. Så kan du lære det Rune


2/52
A Plague tale: Innocence

Timer: 15ish

7/10

Fin og anderledes oplevelse. Tlou med slangebøsse, børn, lidt okkultisme og en masse rotter. Jeg var ret godt underholdt.


3/52
Rayman: Legends

Timer 40 tror jeg, til næsten 100%

9/10 havde det ikke været for en dum online del havde det været en 10er.

Rayman Legends er en awesome platformer, hvor alt bare spiller. Local coop virker suverænt, jeg spillede det med søn og wifey, som ikke har samme erfaring som mig, og det fungerede upåklageligt. Bane design er yderst intelligent lavet, lydsiden er fantastisk, sværhedsgraden passende og de sidste rytmebaner er helt sindsygt svære.
Rayman Legends kan imo alt det en god platformer skal kunne.

Kan det anbefales? JA!


4/52

A Way Out
Timer:16ish

7/10

A way out kan kun spilles som local coop. Det er generelt for nemt. Der er langt mere fokus på historie og det scenematiske end på reelt gameplay, men det passede faktisk fint for jeg spillede det med min kone, som er på begynder niveau. Vi nød oplevelsen, og præsterede at gennemføre det (næsten) uden at blive uvenner.
Kan det anbefales? Ja, selvom historien er pænt dum og fuld af plothuller, er det stadig en underholdende 2 player oplevelse.


5/52


Brothers a Tale of Two Sons
Timer: 4ish
9/10

Brothers: a Tale of Two Sons er den største positive spil overraskelse, jeg har haft siden jeg stiftede bekendtskab med Edith Finch's efterladenskaber.
Jeg var blown away af det. Storslået, medrivende, grandiost, smukt, sørgeligt, intet mindre end fantastisk og helt sindsygt originalt. Jeg mangler superlativer her. Fuuuuuck hvor var det godt, og det havde jeg slet ikke set komme. Jeg mindes ikke at have spillet noget lignende nogensinde.
Eneste minus var, at det gerne måtte have været lidt længere. Det varede kun nogle få timer men jeg nød hvert eneste minut.

Kan det anbefales? JA!!!
  • 0
6/52

The Medium
16 timer
7/10

Jeg kunne lide historien, spillet har en ret fed creepy stemning og lydsiden er rigtig fin. Ideen med at være i - og styre to verdener på én gang er original. Desværre var det også forbundet med performance problemer. Spillet var også for nemt, gåde gameplay og puzzles. Tilpas langt til jeg ikke nåede at miste interessen. Horror er ikke og bliver aldrig min favorit genre.

Kan det anbefales: tjoe



Kan det
  • 0
1/52
Assassin's Creed: Odyssey
Timer: En tand for mange
Karakter: 8/10
Udemærket spil, men jeg synes måske det hele trækkes en kende for langt ud i sidste ende. De kunne godt have fortalt den historie en smule hurtigere

2/52
Star Wars Jedi: The Fallen Order
Timer: Mange
Karakter: 9/10
Det er ret underholdende Star Wars spil der på mange måder minder mig om et Dark Souls spil. Der er plads til forbedringer, men alt i alt er det et ret godt spil

3/52
Hitman 2016
Timer: ??
Karakter: 9/10
Det er første gang siden de første spil at jeg har været så optaget af hitman universet, og jeg synes uden tvivl den her trilogi af spil er de klart bedste udspil i serien indtil videre

4/52
Hitman 2 2018
Timer: ??
Karakter: 9/10
Lige så veludført som det første og på mange måder en naturlig fortsættelse af det første spil

5/52
Hitman 3 2021
Timer: ??
Karakter: 9/10
En fed kulmination på de tre spil med en tilfredsstillende slutning på historien. Det er på mange måder mere af det samme, men med et gameplay loop der fungerer og utallige måder at gennemføre hver bane er jeg slet ikke så træt af formularen til at det bliver kedeligt til sidst. Stærk trilogi

6/52
Bloodstained: Ritual of the Night
Timer: Omkring 30
Karakter: 7/10
Det er et okay spil der ind imellem skinner, men det er ikke helt så meget mig som jeg havde håbet. Det er dog ganske underholdende at gennemgå slottet og stille og roligt åbne op for det hele. Det er ikke umiddelbart noget jeg regner med at skulle spille igen lige med det samme
Freedom is merely privilege extended, Unless enjoyed by one and all
  • 0
2/52
13 Sentinels: Aegis Rim
Ca. 33 timer for platinum
9/10

Glimrende spil, hvor historien virkeligt fangede. Den grafiske stil er anderledes og utroligt flot. Karaktererne er velskrevet og måden historien udfolder sig fra de 13 hovedpersoners synsvinkler fungerer overraskende godt.
  • 0
2/52
Plants vs Zombies
7/10

Er egentlig ikke til towerdefense spil, da jeg får stress af dem, men den 4årige derhjemme er vild med zombier for tiden, så det skulle vi altså spille. Er lidt pinlig over at indrømme at jeg faktisk hyggede mig med det og tog mig selv i "lige en bane til"
  • 0
7/52

The Outer Worlds
32 timer
7/10

En blandet fornøjelse. Det performede skidt, gunplay var skidt og melee var helt latterligt. Historien startede skidt, men den voksede på mig. Rpg mechanics var ikke så ringe, det var fedt at man kunne tale sig igennem store dele af historien. Setting var fed nok, men verdenen var tom og ikke særlig spændende.
  • 0
3/52
Tell me Why
8 timerish
4/10
Ikke lige mig, selvom jeg faktisk var underholdt af historien. Synes der er meget uudnyttet potentiale i det.
  • 0
11/52
Shovel Knight Specter of Torment
4 timer
8/10

Klart sjovere end Plague Knight, Specter Knights cool moveset med léen gør det simpelt men straight up underholdende at suse igennem banerne.

12/52
Nioh 2
33 timer
7/10

Det er sgu snarere Nioh 1.5, det føles rigtigt meget som 1'eren og til tider genbruges områder, bosser og fjendetyper sågar. Det føles lidt lazy, men til gengæld gør de nye mekanikker spillet sjovere, omend også noget nemmere. Jeg tror vi talte 3 bosser der gav mig klø (læs mere end 3 forsøg), den der ugle, samt Shibata Katsuie og så et eller andet besat slot med 7-8 hoveder der blev ved med at blind-side mig med lasere. Rent ud sagt, pisse træls. Stadig fun game dog, skal klart igennem DLC'en også, tænker jeg går efter "platinet"

13/52
Oni
4-5 timer
7/10
Old-gammelt spil, Master Chiefs ophav og generelt basically Streets of Rage, men i 3D, komplet med fjender i blå og røde jumpsuits for at vise at de er ekstra rå. Lidt sløj combat efter moderne standarder, og en sværhedsgradskurve som en måling på Richter-skalaen under et mellemstort jordskælv. Det er sgu nok nostalgien der presser spillet op her.

14/52
Bright Paw
3 timer
7/10

Nuttet lille puzzle-spil, hvor du indtager rollen som den her kat som du kan give forudbestemte bevælgelsesmønstre som du så skal vælge imellem for at løse gåderne. Det er for det meste stupid easy fordi du kun kan bevæge dig som spillet vil ha' dig til, så svaret er nærmest altid penslet ud, men til gengæld er det charmerende, musikken ok og historien også rimelig. Det hele er bare ganske rimeligt for en så kort oplevelse til så få penge, fås også til tablet. Vil gerne anbefale det.
https://truesteamachievements.com/gamer/Mauser/games# - https://www.youtube.com/playlist?list=PLqKGFSVqZ2k-SwhuIKbNEjtzMvh7rIUAs (assorterede gaming-flexes). 30fps spil er per definition i early access
Faktisk en fed ide for også at have lidt bedre overblik over hvad man egentlig når igennem

1/52
TLOU2
30 timer ish
10/10

1eren er et af mine favoritspil og jeg var virkelig ikke sikker på 2eren kunne leve op til det. Det kunne det og mere til. Forbedret gameplay, fantastisk historiefortælling og persongalleri. Et spil der gjorde mig dybt berørt og endda formåede at påvirke mig som person.

2/52
Spider Man Miles Morales
15 timer ish
9/10

Gennemført hovedhistorien 2 gange, virkelig dejlig lille fokuseret superheltehistorie og underholdene gameplay. Musikken var også rigtig velvalgt. Kunne godt tænke mig en mulighed for special moves med bare en lille smule mere udfordring/sværere knap kombinationer så finishing movies ville føle lidt mere belønnede.


3/52
Ori and the will of the wisps
Timer?
9/10

Smukt spil, kreativ variation i de forskellige områder, fin historie og rigtig fint gameplay. Jeg er ikke helt sikker på hvad det skulle have gjort anderledes for at få en 10er måske var jeg ikke helt så fanget af historien som i det første.

4/52
Ghostrunner
Timer?
8/10

Stramt gameplay der bare fungerer. Til tider frustrerende men man er aldrig i tvivl om det er ens egen timing den er gal med og det ikke er spillet skyld. Belønnede når det så endelig lykkes. Historien kunne godt have mere dybde men nogle gange er det også fedt med et spil der er næsten ren gameplay. På pc hvor man har lige det mere kontrol over styringen kunne det måske godt have været en 9er


5/52
Tony Hawks Pro Skater 2 remaster
9 timer ish
10/10

Den originale udgave er et af mine første og bedste spilminder, totalt nostalgi at genopleve og det føles præcis som det spil jeg spillede som 11 årig bare flottere. Musik gameplay og banedesign er bare pisse fedt. Det er ikke realistisk men for den type Skatespil det her spil prøver at være, så er det nærmest perfekt
7/52
Final Fantasy VII Remake
Timer: 50
Karakter: 8/10
Flot og udemærket spil, med et kampsystem der gerne vil blande action og turbaserede elementer. Der er måske lidt for mange ligegyldige kister man kan finde rundt omkring, som oftest bare indeholder potions, antidotes, ethers og andre ting man alligevel kan købe rundt omkring i spillets butikker. Jeg glæder mig til del 2
Freedom is merely privilege extended, Unless enjoyed by one and all
  • 0
6/52
Resident evil 2 remake
12 timer
8/10

Hvis man kan lide puzzles og at rende frem og tilbage over det samme map og enten er rigtig god til at finde vej eller bare ikke har noget imod ofte at hoppe til mapmeny for at navigere så scorer det nok højere. For mig giver det for mange irritationsmomenter i forhold til at leve mig ind i den skræmmende zombieoplevelse jeg søgte. Historien syntes jeg er middelmådig. Spillet er dog skræmmende og intenst når det er bedst og jeg forstår godt hvorfor mange elsker det, objektiv score ku måske godt være højere.
  • 0
8/52
Lego Marvel Avengers
14 timer ca.
4/10

Jeg gennemførte det med min søn i coop, og det var ikke en god oplevelse. Styringen var elendig, intet virkede intuitivt, performance var også elendig og hele spillet virkede som noget samlebånds makværk, der kun har sin berettigelse pga. superhelte karaktererne.
Frustrerende oplevelse der bestemt ikke kan anbefales, heller ikke til de mindste.

Tillagt 2021-02-20 11:43:
9/52
Pikuniko
3 timer (coop delen)
6/10

Sød lille indie puzzle platformer vi fandt på Gamepass. Gennemførte det med min 4 årrige søn, det var hyggeligt og ret sjovt.
  • 0
9/52
Division 2 Warlords of New York
Tid?
8/10

Efter næste to år væk fra Division 2 er jeg vendt tilbage, da Warlords var på bud og spillet nu kører i en ordentlig framerate på konsol(Series X).
Warlords er en glimrende udvidelse til Division 2 som lukker historien fra det første spil og byder på flotte og spændende lokationer og udvider endgame på en meningsfuld måde.
En udvidelse til et live-service som egentligt gør alt rigtigt. Lidt ligesom Taken King til Destiny eller Reaper of Souls til Diablo 3
  • 0
15/52
Yooka-Laylee and the Impossible Lair
Tid: 17 timer ca.
8/10

Jeg er ret overrasket over spillet her. Deres første fik jo en del flak for angiveligt ikke at have været et særligt godt collectathon platform spil, så jeg havde ikke forventet alverden men hvad jeg fik var et ganske hæderligt spil lidt ala Donkey Kong Tropical Freeze, hvilket jo er dejligt når nu Nintendo ikke gider at lave mere i den retning for nu.

Spillet er unikt i sin præmis, i og med at du kan tackle den sidste bane fra starten af. The Impossible Lair lever dog ret godt op til sit navn, da det er et stage på like 20 minutter uden checkpoints. Spillet går så ud på at du ved at klare baner befrier de her bier som agerer skjold for dig og kan give dig helt op til 48 ekstra hits at klare sidste bane med. Det var stadig ikke nok til at jeg ikke fik lidt sved på panden lol. Fremragende sidste level, det sneg sig sgu lige op på en 8'er der.

Og nej, jeg kommer ikk' til at tage banen uden bier
https://truesteamachievements.com/gamer/Mauser/games# - https://www.youtube.com/playlist?list=PLqKGFSVqZ2k-SwhuIKbNEjtzMvh7rIUAs (assorterede gaming-flexes). 30fps spil er per definition i early access
  • 0
7/52
Immortals fenyx rising
30 timer ish
7/10

Spildesign og historie er ret cool og dialogen fik mig til at grine flere gange. Spillet er bare alt for langt og kampsystemet mangler dybde så det bliver lidt en grind i længden.

8/52
Gris (udtales Gri tror jeg)
4 timer ish
8/10

Hvad sker der hvis man tager en af de der afstresnings bøger hvor man skal farvelægge forskellige mønstre, tilføjer musik platformspil og en lille historie. Så får man indiespillet Gris. Rigtig fin lille oplevelse som jeg godt ku finde på at spille igen.

9/52
Far Lone Sails
4 timer og 20 min
7/10

Du skal få et lille køretøj med sejl henover en dystopisk verden i 2D, primært ved at fodre køretøjets motor med brændstof når du ikke har vind i sejlet, og fjerne små forhindringer på vejen. Spillet er meget simpelt, og lidt svært at beskrive men det kan et eller andet.

10/52
Tony hawk proskater 1
7 timer
9/10

Syntes ikke banedesign er lige så fremragende som 2eren men det er stadig pisse godt.
  • 0
10/52
Gears Tactics
Tid ?
7/10

Turbaseret comebat done right. Jeg vil gå så langt som at sige, at det muligvis ikke er gjort bedre end Gears Tactics. Spillets tre bosskampe er også virkelig veludførte og udfordrende, uden at være uretfærdige.
Men der mangler noget mellem missionerne, her tænker jeg på basen fra x-com eller lignende.
I spillets tre akt bliver man tvunget gennem for mange sidemisssioner, som er gentagelser af tidligere sidemissioner(stort set) og det får spillets slutning til at føles unødvendigt langt.
Så på visse punkter rammer spillet bull's eye, på andre skyder det lidt ved siden.
Still a good game though.
  • 0
10/52
Yakuza 4 Remaster (igen)
Tid 35 timer
7/10

Jeg elsker Yakuza serien. Nummer 4 er ingen undtagelse, også selvom det ikke er blandt mine favoritter i serien. Man styrer fire forskellige protagonister, og det er for mange imo. Det er dog stadig særdeles underholdende, der er masser af wacky japansk humor, smæk for skillingen og så kører det rigtig fint med stabile 60 fps.

Kan det anbefales - ja.

Tillagt 2021-03-03 17:41:
11/52
Lumo
Tid 10ish
5/10

Lumo er en isometrisk Indie puzzle platformer. Styringen var ganske forfærdentlig, kameraet var håbløst irriterende og generelt var det en frustrerende oplevelse. Måske er det spillet hvor jeg er død flest gange, det var pisse svært, men mest pga. styringen. Det gav mig grå hår, og jeg var ved at opgive mange gange, men jeg kunne alligevel ikke lægge det fra mig. Dette lille skriv bliver det sidste jeg nogensinde skal have med Lumo at gøre.

Kan det anbefales - nej!
11/52
God of War

Hvor er det bare fedt og flot og dybden i kampsystemet gør det aldrig bliver trivielt, samtidig har det imo det måske bedste sideindhold jeg har stødt på.

Kæmpe anbefaling!
  • 0
3/52
Persona 5 Strikers - PS4
Ca. 40 timer
8/10

Vakler lidt imellem 8 og 9, men går med et stort 8-tal. Et fremragende gensyn med the Phantom Thieves, som gør mange ting rigtigt. Der er ingen tvivl om at interaktionerne mellem tyvene fylder meget. Også hvor det ikke omhandler det at være Phantom Thieves men også bare som venner. Combatten er jeg ikke solgt på. Er langt mere til det turn-based i de oprindelige spil. Historien er okay. Den når, forståeligt nok, ikke niveauet fra et full fledged Persona spil, hvilket nok heller ikke er forventeligt på 40 timer. Alt i alt er det nok det bedste Persona-spinoff til dato.

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.