Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Asus ROG X13 Flow (3050TI)

Ved at udstyre deres ultrabook-agtige Flow-maskine med et RTX 3050TI, så ændrer det hele sig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Først og fremmest er det værd at slå fast, at denne lettere opdaterede ROG Flow X13 fra Asus har stort set alt til fælles med den originale Flow, der udkom for bare et halvt år siden. Det er samme chassis, samme tastatur, samme højtalere, samme køleprofil, samme byggekvalitet - ja, sågar mange af de interne komponenter er de samme.

Det lyder lidt som en kritik, ikke sandt? Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Vi gav den originale maskine et stort 9-tal, og var netop vilde med stort set samtlige af de ovenstående aspekter af oplevelsen, fra det glimrende trackpad til det responsive tastatur, fra den nubrede, taktile overflade til den imponerende batterilevetid.

Vores eneste centrale ankepunkt, var at maskinen var nødsaget til at støtte sig op af Asus' proprietære eGPU, som erstattede det interne GTX 1650 med et mobilt 3080. Og netop denne anke slipper Asus nu af med, for i den opdaterede udgave af maskinen er netop det interne grafikkort blevet swappet ud. Nu har maskinen et RTX 3050 TI, som sammen den tidligere Ryzen 9 5900HS, som er kommet lidt mere under kontrol her end tidligere, 32GB RAM og en 1TB NVMe SSD, gør X13 Flow til en fantastisk transportabel gaming-bærbar.

Asus ROG X13 Flow (3050TI)

Det sker desuden uden at forøge vægten betragteligt. Den vejer ærlig talt ikke meget mere end en M1-udstyret MacBook Pro, og en hel del mindre end selv en Razer Blade 14. Nu hvor vi er ved de her centrale sammenligninger, så er X13 Flow desuden stadig en 2-i-1, og har et skærmforhold på 16:10 som resultat. Funktionaliteten er altså en del større, prisen er stadig ret konkurrencedygtig, og nu behøver du ikke længere en ekstern GPU til mange tusinde kroner for at få acceptabel billedhastighed.

Der er virkelig ikke mange hager tilbage ved X13 Flow. Du får stadig et 120Hz-panel i 1080p, som i øvrigt er Pantone-valideret, og i Gorilla Glass. Nej, det er ikke det mest lysstærke panel på markedet, men med solid kontrast, silkeblød refresh-rate og generel fed farvegengivelse, så skal man virkelig lede med lys og lygte.

Vi kom op på cirka syv timers batterilevetid ved blandet brug. Det er ikke nær lige så godt som M1 MacBook, eller en mere dedikeret ultrabook, men det er jo ikke hvad det her er. Det her er en gaming-bærbar, så let kan det siges, med alt der hører med dertil. Og alligevel kan du nemt få en dag på studiet ud af batteriet, og slæber ikke på meget mere end 1.2 kilo. Og når ja, så er den bare lækker at bruge.

Asus sendte os tidligere på året deres nyeste Zenbook OLED, og vi havde svært ved at få armene ned. Selvom de to maskiner her ikke ligefrem okkuperer samme hylde, så er konklusionen den samme - X13 Flow er direkte genial, og den er sågar set med Ryzen 9 5900HS, det nye 3050TI og 16GB RAM i dual-channel til godt 12.000 kroner.

Hvad er der ikke at elske?

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.