Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Ecovacs Deebot X1 Omni

Ecovacs' dyreste er også den bedste overhovedet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Sidste år fik jeg privilegiet at teste en Ecovacs Deebot Ozmo N8 Pro+ (sikke en mundfuld) i et par måneder, for at se hvor langt robotstøvsugere egentlig er kommet de sidste par år. Af mange betragtes de stadig som værende lige skridtet for langt, i forhold til hvor stor en portion af dagligdagens trummerum som vi tillader teknologi at ordne for os, men løbende er det ved at ske en udvikling i den modsatte retning.

Dengang roste jeg N8 Pro+ for at have nået milevidt i forhold til appdesign, brugerflade, pålidelighed og alsidighed, men jeg anede ikke at bare et år efter så skulle den virke noget nær antikveret ved siden af den egentliger Rolls Royce-model.

Mød X1 Omni, en robotstøvsuger der får N8 Pro+ til at ligne Meyer fra Huset på Christianshavn. Omni X1 er hurtigere, flottere at se på, bedre konstrueret og er designet til at vaske gulvene sideløbende med støvsugningen, en feature der har været introduceret tidligere, men mere som en slags strøtanke, snarere end en integreret og central søjle af designet. X1 Omni har sågar sin helt egen stemmeassistent - hvad siger I så?

Lad os dog lige gå tilbage til det helt basale først. Ligesom andre Ecovacs-produkter har den to roterende børster, og ét centralt mundstykke. Ovenpå sidder en lettere hævet LIDAR, et sæt sensorer der har til formål at scanne omgivelserne. Hele herligheden er faktisk en hel del pænere og stilet end vi er vant til, for Ecovacs har arbejdet sammen med designvirksomheden Jacob Jensen, og det hele har en lidt OBH Nordica-agtig vibe. Det lyder som en kritik, men det er dog milevidt fra det plastikkede udtryk som eksempelvis N8 Pro+ er udstyret med - her er hele toppen i blankt aluminium, som sidder på med magneter - tag den!

Ecovacs Deebot X1 Omni
Dette er en annonce:

Og nu hvor vi er ved det mere nøgterne, så præsterer den 5000PA sugeevne, og kan køre overraskende fire timer og 20 minutter før den så absolut skal tilbage i laderen. Ecovacs selv lover et støjniveau på 67dB, som stemmer fint overens med vores tests.

Det der uden tvivl kommer til at dele vandene her (pun intended) er det tårn der agere lader og base for X1 Omni. Det er præcis lige så lækkert lavet som selve støvsugeren, men det er mildest talt gigantisk, som i hvert fald 2.5 gange den stander du får til N8 Pro+, og den havde også indbygget støvsugerpose. Det er primært fordi at X1 Omni, igen, er lige så fokuseret på gulvvask som støvsugning, og der skal være plads til to primære beholdere til henholdsvis rent og beskidt vand. Den måler i hvert fald 43x45x58 centimeter, så du skal dedikere en god mængde plads alene til den.

X1 Omni er udstyret med et hav af features, deriblandt automatisk overfladegenkendelse, som betyder at den skræddersyr sugeevnen til overfladen, såsom tæppe, eller trægulve. Det er ikke som sådan nogen eksklusiv luksus længere, men det er dog dejligt at have. AIVI 3D Obstacle Avoidance er til gengæld ret sejt, hvor kameraet foran arbejder sammen med LIDAR-sensorerne, og derigennem kan X1 Omni faktisk genkende 18 forskellige almindelige objekter i husholdningen såsom en sok, eller en ledning. Ved at genkende dem kan den automatisk navigere uden om, og da vi testede det så virkede det faktisk til noget nær perfektion.

Idet X1 Omni kører igennem hjemmet for første gang, så laver den en komplet scanning, og efterfølgende kan du 3D-mappe - det betyder at du kan redigere i scanningen ved at indsætte og navngive konkrete møbler. Det hjælper X1 Omni med at lave en mere detaljeret rengøring, men det er også her at stemmeassistenten YIKO kommer ind. Du kan bede støvsugeren ved at sige "OK YIKO" om at gøre rent specifikt under sofabordet, hvis et klodset familiemedlem har tabt noget - og så kører X1 Omni selv ud og ordner netop den opgave - og intet andet.

Dette er en annonce:

Naturligvis er der også al den granulære kontrol man kunne forestille sig i appen, og det er igen værd at rose Ecovacs for en overskuelig brugerflade, der vitterligt kan opereres ind der står helt, helt uden for hele gadget-sfæren. Du kan planlægge rengøringer, eller noget så specifikt som rengøring under specifikke møbler på specifikke tidspunkter på døgnet.

Ecovacs Deebot X1 Omni

Og så til gulvvask. Det er ret vigtigt at man både genopfylder og tømmer tankene med jævne mellemrum, men det minder appen dig altså om. Desuden skal X1 Omni udstyres med to gulvmopper på to cirkulære diske under støvsugeren, men udover det så er det rimelig automatisk. Faktisk, hvis du sætter gulvvask i gang, så er processen rimelig smertefri, og udover at det larmer lidt når den gør rent, og særligt når den tørrer sig selv efter afsluttet rengøring, så har vi herhjemme haft et lidt apatisk forhold til hele processen - det sker af sig selv.

Kvaliteten af sådan en gulvvask kan dog variere. Jo, X1 Omni bryder lidt med tendensen og de to cirkulære diske skrubber faktisk ved at dreje rundt med 180RPM, og selvom at det er milevidt bedre end tidligere, så betyder det altså ikke at du ikke behøver at vaske gulvet selv en gang imellem.

X1 Omni er virkelig dyr, som i 10.000 kroner dyr, men samtidig har vi aldrig kunne stole så meget på kvaliteten, scanningen, objektgenkendelsen og sågar gulvvasken fra en enhed som denne så meget som her. Det er virkelig bizart at befinde sig i en situation, hvor du næsten kan droppe at støvsuge selv, fordi en robot gør det for dig mens du ser Stranger Things på i soveværelset. Andre robotstøvsugere kan hvad X1 Omni kan i brede træk, men kvaliteten og pålidigheden af eksekveringen er i en liga for sig.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold