
Er du træt af, at din kat konstant ligger på dit tastatur og forstyrrer din gaming? Jamen så skal du da købe dette fantastiske stykke isenkram, så din kat har et sted at opholde sig, når alle andre steder ikke er gode nok. Kræet vil føle sig som Tom Cruise i Top Gun, når den sidder i denne kreation, som jo nærmest er en identisk kopi af et jagerfly. Det oser af kvalitet, og man kan også se på katten på billedet, at den virkelig føler sig hjemme.
Har du kanin, hamster, marsvin, en lille hund eller måske små søskende, så vil flyet også være velegnet til dem.
Gamereactor påtager sig intet ansvar, hvis du forsøger at klemme dig selv ned i flyet og det resulterer i skader på enten flyet eller dig selv.
Set hos: X-Treme Geek