Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

HyperX Cloud Stinger

HyperX har udgivet et ret billigt headset, som du burde holde øje med.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hvis man har lyst til at købe et gaming-headset, men ikke rigtig har lyst til at krydse de der 500-600 kroner, så er der faktisk en række fornuftige modeller på markedet, og samtlige af disse kommer fra respekterede producenter, som alle har rygte for at levere solid forbrugerelektronik med brugbare features.

Derfor er det ikke ligefrem det letteste marked for HyperX at penetrere, men heldigvis har de masser af erfaring med ikke bare at levere produkter med relativt præcis og konkurrencedygtig prissætning, men at, på bedste OnePlus-maner, at give dig features der betyder noget, samtidig med at de skærer alt fedtet fra at du alligevel ikke gider betale for.

HyperX Cloud Stinger

Det er præcis det Cloud Stinger gør, HyperX' billigste model til lige knap under 500 kroner. Her får du det du har brug for, og ikke meget mere end det, men det er en ret svær balancegang, og derfor fortjener de ros for at opnå netop det.

Det hele er udført i mat plastik, og selvom det som sådan ikke føles robust, så er det dog fleksibelt. Hele herligheden vejer bare 275 gram, og det er lidt en mærkelig mellemzone at befinde sig i, da der findes betragteligt lettere headsets i samme priskategori, og tungere også, men igen, HyperX er dygtige til det de laver, og Cloud Stinger føles ret i orden, særligt til prisen.

Fordi headsettet hverken er trådløst, eller bruger USB, er der ingen knapper, udover en enkelt slider, der angiver volumen. Selvom den ikke er synderligt taktil at bruge, så er det dog meget, meget bedre at bruge sådan en, sammenlignet med knapper. Her kan du mærke hvor højt der er skruet op for volumen, og det er afgørende.

HyperX Cloud Stinger

Mikrofonen sidder fastmonteret på den ene kop, men kan, ligesom eksempelvis Astro A10'erne, slås ned, og her aktiveres den automatisk. Dette er ligeledes en solid designbeslutning, og det føles som altid tilfredsstillende at føle sig helt sikker på at ens mikrofon er mutet, ved at den er slået op.

Kopperne roterer, og dette er tilsyneladende for at skabe en bedre pasform, men her løb vi ind i lidt problemer, for kopperne formår ikke helt at forme sig efter hovedet, de roterende kopper til trods, og dermed opstod der let ujævnhed i både komfort og sågar lydkvalitet. Det skal dog siges at Cloud Stinger ikke er dedicerede ubehagelige at have på, selv efter mange timers brug.

Dog formår Cloud Stinger at gøre op med den ujævne pasform med ret tilfredsstillende lyd. Om det er i en controller til en konsol, eller sat direkte i en PC, så er de dynamiske 50 millimeter neodymium drivere ret stabile, og leverede, i løbet af vores tid med headsettet, både fin positioneringsmæssig information, selv uden dyr virtuel surround, og solid lydkvalitet på tværs af af en række genrer og medier.

HyperX Cloud Stinger

Frekvensen er på 18-23.000Hz med en impedans på 30 Ohm, og kombiner det med en ret fin electretmikrofon som er unidirektionel med støjreduktion, jamen så er det her bare et ret solidt køb til 500 kroner.

Cloud Stinger er faktisk et ret vigtigt headset, for det beviser at man ikke skal lade sig nøje, selv ikke til en pris på 500 kroner. Jo, vi ønskede os da en bedre pasform, men samlet set, så går du ikke galt i byen her.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.