Dansk
musik-anmeldelser

Mark Knopfler - Privateering

Dire Straits-frontmanden fortsætter med det, han gør bedst.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Når man første gang hører Mark Knopflers nye album Privateering igennem, så er det svært at forstå, at det er den samme guitarist som har beriget verden med numre som Sultans of Swing og Walk of Life. Det er i høj grad stille akustiske arrangementer, med tydelig skæven til den keltiske musiktradition med harmonika, violin og blikfløjte, der er i centrum. En flot samling musikalske stemningsbilleder.

Men giv nu numre som Haul Away en chance. De er med til at vise en afdæmpet, lyrisk side af Mark Knopfler. Albummet byder - heldigvis, vil nogen måske mene - også på sej og skramlende blues i Don't Forget Your Hat og Hot Or What, på en vemodig ballade med et dramatisk omkvæd i titelnummeret, swingende rock'n'roll med velkendt Knopfler-sound i Corned Beef City. En sound, der med en alt andet end diskret snert af Brothers In Arms går igen i Go, Love. Han har på ingen måde glemt, hvordan han kan få guitaren til både at synge og græde.

De 20 numre på Privateering - ja, der er tale om et dobbelt-album - kommer vidt omkring i genrer, på denne side af Atlanten og "over there". Man skal lede med et ikke helt almindeligt mikroskop for finde strofer, der bare MINDER om fornyelse og nytænkning. Til gengæld dyrker Mark Knopfler en forfining af tradition og materiale, der løfter denne udgivelse ud over det udelukkende selvtilfredse og mageligt tilbagelænede.

Mark Knopflers store achilleshæl er - som sædvanlig - hans stemme. Den er dæmpet, sart, sine steder næsten snøvlende. Dette tilløb til handicap bliver dog alt rigeligt overskygget af sangenes delikate arrangementer og Knopflers egen veloplagte guitar.

Mark Knopfler - Privateering
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.