Dansk
musik-anmeldelser

Julie Maria - Kom

Julie Maria virker frigjort og selvstændig på sin nye plade.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Julie Maria har samlet 12 fornemme og letflydende pop-skæringer på albummet Kom. Fra et flerårigt samarbejde med TV2's Steffen Brandt står hun med det nye album klart og overbevisende på egne ben.

Der er inderlighed og eftertænksomhed over blandt andet titelnummeret og Beat. Der er vemod og delikate, lette arrangementer over 16 Minutter Over Midnat og Gå Alene. Og der er noget latin-indsmigrende og sensuelt over Ude af Mig Selv. Frem for alt en efter omstændighederne skarp, vemodig eller skrøbelig vokal fra Julie Maria selv.

Den popmusikalske lethed skal ikke forlede os derude ved højttalerne til at tro, at der er tale om venstrehåndsarbejde. Der er kælet for detaljer det ene sted, lagt ekstra beats ind et andet. Nok har Julie Maria en baggrund i Rudolf Steiner-skolernes pædagogiske principper. På Kom fornemmer man dog en frigørelse, en frisk orientering efter at udforske nye mønstre og følelsesmæssige sammenhænge.

Kom sætter afgjort Julia Marias drømmende og selvkomponerede univers i rampelyset på den danske pop-scene.

Julie Maria - Kom
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.