Dansk
musik-anmeldelser

Placebo

Magnus kaster sig frådende over den nyeste skive fra Placebo. Hvordan går det med gruppen siden debutten i 1996?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Placebo har i løbet af de seneste år cementeret deres rygte hos oldschool rock'n'roll-folket gennem en kompromisløs forkærlighed for gammeldags grungerock og en ekstrem opmærksomhed på detaljer. Siden "Battle of the Sun" udkom i 2009 har fans verden over tørstet efter nyt materiale, og overraskende nok kommer forløsningen denne gang i EP form.

Overgangen fra plade til EP-format er efterhånden et naturligt skridt for mange kunstnere, da det lader dem eksperimentere med materialet og tillader flere turneer, som er dér hvor pengene ligger i industrien for tiden, men det er ikke tilfældet med Placebos nye EP B3. Her er alt nemlig ved det gamle. Grunge-guitaren skurer, og taktslagene falder tungt og hårdt fra trommeslager Steve Forrest. Lyden er siden Placebos selvbetitlede debutalbum fra 1996 blevet mørkere og tungere, og dette underbygges af forsanger Brian Molokos dunkle og mystiske vokal.

Pladens åbningsnummer, B3, åbner med en sammensmeltning af flere elektroniske elementer, heriblandt hårde synthkeyboards som ikke skulle komme som en overraskelse for nogen der har lyttet til 2009's "Battle for the Sun", og virker mærkeligt usammenhængende og frakoblet fra EP'ens ellers meget traditionelle musikalske opsætning. Det dansable og "synthede" udtryk videreføres heller ikke på pladens andet nummer "I Know You Want to Stop" som er langt mere traditionelt i sin opsætning og stil. Her kommer Placebo langt længere ud over scenekanten og afleverer et musikalsk saksespark som der er få der kan eftergøre. Denne kompromisløse energi er også til stede på "I Know Where You Live", hvor bandet viser stadion-potentiale med sine nærmest U2-lignende omkvæd, kombineret med et mørkt udtryk.

Pladen holder rock'n'roll-stilen resten af vejen, der i alt tæller 5 sange, og energien er ikke til at tage fejl af. Til tider virker hele ideen med det korte EP-format og de lidt for genkendelige sange en smule letkøbt, og hvis du har erfaringer med Placebos tidligere materiale, vil B3 hverken overraske eller skuffe. Men effektivt er det i hver fald, og Brian Moloko har tilsyneladende ramt en guldåre ved ikke at give køb på bandets samlede lydbillede og- stil, og i stedet slippe sangene i mindre doser. Pladen kan købes for 45 kroner, og hvis du som mange andre har følt, at de 3 år siden "Battle of the Sun" udkom er gået ulideligt langsomt, vil du bestemt ikke blive skuffet. Den traditionelle grungerock sidder præcis som den skal, og Placebo holder deres gode rygte ved lige.

Placebo
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Placebo

Placebo

MUSIK-ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Magnus kaster sig frådende over den nyeste skive fra Placebo. Hvordan går det med gruppen siden debutten i 1996?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.