Dansk
musik-anmeldelser

SoundReactor: Resident Evil 2

Selvom Capcom ikke helt formår at bryde troperne omkring gyser-underlægningsmusik, byder lydsport til Resident Evil 2 stadig på masser af uhygge.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det kører på skinner for Capcom i øjeblikket. Succeserne står efterhånden pænt i kø. Først var det Monster Hunter: World, så ankom den fjerde sæson af Street Fighter V: Arcade Edition og pustede nyt liv i spillet, og så ramte genindspilningen af Resident Evil 2 hylderne. Selektiv fremvisning, måske, men ellers passer det ikke ind i ordstrømmen i denne introduktion. Jeg siger det bare som det er; spillet er gruopvækkende godt, og salgstallene er derefter. Styrken synes at ligge i det meget omfattende arbejde der er gjort med (og mod) kildematerialet, og jeg kan tidligt afsløre at soundtracket er bearbejdet ligeså. Den originale musik til Resident Evil 2 var et meget anderledes greb om hvordan man laver partitur til gyserspil. Det var meget elektronisk, spættet med synthesizer, og i det hele taget lydmæssigt anderledes - ja, på sin vis underholdende - i forhold til hvilket lydunivers det skulle bygge.

Det forholder sig på væsentlig anden vis med dette nye lydbillede. Hvor det originale soundtrack gjorde sig bemærket for sin tykke finurlighed, gør dette sig helt bestemt bemærket for sin relativ sparsomme instrumentering, og fokus på mørke kompositioner. Som de dunkle afkroge af Raccoon City hvor Resident Evil 2 foregår, bringer dette soundtrack mindelser om en ondskabsfuld, undertrykkende betonjungle, hvor faren lurer ved hvert hjørne. Et enkelt lyt til "R.P.D. Hall" griber lytteren med et knusende favntag, hægter sig fast i øregangene som de levende døde gør Leons hals, og slipper ikke før du sidder i fosterstilling og frygter for din sikkerhed. Det er elektroniske droner og metallisk knas der skaber en fjendtlighed i musikken, på linje med den fjendtlighed du bliver udsat for af, tja, alle i selve spillet.

Dette fravalg af melodier er bevidst, selvom det ikke varer ved. Da de velkendte violindyk sætter ind ved "Third Demise" og videre over "Last Judgment", begynder musikken at samtykke til nogle efterhånden ret trætte standarder inden for underlægning til gys og gru. Nuvel, "Last Judgment" er paradoksalt nok et af de absolutte orkestrale højdepunkter, med korte, kraftige strygeranslag flankeret af en hornsektion der sender lydmæssige kanonslag henover mine højtalere. Selvom instrumenteringen er forgabt i tidens tern, er kompositionen til at føle på. Derfor bragte jeg det originale soundtrack til opmærksomhed i begyndelsen, for dette rakte efter helt andre virkemidler end hvad man ellers så, og det kunne jeg også have ønsket mig her, til trods for kvaliteten.

Resident Evil 2

Ej, jeg bliver simpelthen nødt til at skrive lidt mere om "Last Judgment", for det er virkelig et sidestykke uden lige på dette soundtrack. Det er et storslået orkestralt nummer, men formår ikke blot at skabe en nervøs spænding og intensitet sjældent oplevet i underlægningsmusikken til videospil. Det er skrevet helt imminent til en afsluttende altødelæggende kamp på liv og død. De hårdtslående trommer flankerer det meget sagte kor så flot, og de rasende violiner slås side om side med bombastiske trompeter for en plads forrest i mikset, og denne instrumentale nærkamp tilføjer blot endnu et velskåret lag til en allerede velskåret komposition. Min eneste anke er nok, at nummeret slutter uden noget egentlig klimaks.

Alligevel kan Capcoms lydhold, bestående af en række sangskrivere og komponister, ikke dy sig for at udforske en anelse alligevel. Heldigvis, kan man vel sige. "Black Impact" tager en drastisk drejning, med tonstunge bastrommer og en højspændt elektronisk skæring, der minder mere om noget der kunne have ramt Paul W.S. Andersons Resident Evil-film end spillet. Dette nummer hylder den formular der gjorde der det originale soundtrack mindeværdigt, dog med helt andre virkemidler. Det er spændende opbrud, pludselig at stå med, taget i betragtning de skumle, dystre facetter numre tidligere nævnte "R.P.D. Hall" og "Fear Again" fremviser.

Dog formår dette partitur ikke helt at bryde den nye grund som jeg havde ønsket. For til trods for en række stærke skæringer, og en sund adspredelse i forhold til hvordan gys bliver håndteret i forhold til underlægningsmusik, trækker de sædvanlige troper stadig lidt for hårdt i helheden. Hvilket egentlig ikke er overraskende, da præcis denne form underlægning er meget præcis og i det hele taget ikke har den store mulighed for at træde ny grund, uden at skulle holde de gamle velkendte bevæggrunde i hånden. Er det værd at sidde og lytte igennem for sig selv, uafhængigt af spillet? Næppe. Som kompagnon til selve spillet er det dog et solidt sidestykke.

Resident Evil 2

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

SoundReactor: Resident Evil 2

SoundReactor: Resident Evil 2

MUSIK-ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Selvom Capcom ikke helt formår at bryde troperne omkring gyser-underlægningsmusik, byder lydsport til Resident Evil 2 stadig på masser af uhygge.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.