
Da Grand Theft Auto: The Trilogy - Definitive Edition udkom sidste år, så blev samlingen øjeblikkeligt mødt med chok og hån fra vrede fans, der ærlig talt ikke rigtig kunne forstå den lidt vakkelvorne tilstand spillene blev lanceret i.
Take-Two CEO Strauss Zelnick afviste dog disse fejl som intet mere end en "glitch", der gerne skulle være fikset nu (spoilers: det er de ikke), men alligevel har samlingen klaret sig over al forventning.
Som VGC kan afsløre snakkede Zelnick med Take-Twos investorer for nylig, og her kunne han afsløre at samlingen har solgt over 10 millioner eksemplarer siden lanceringen sidste november, og at dette er "over al forventning".
Zelnick specifikt siger at de ikke havde forestillet sig så solide salgstal.