
Nintendo har på sin seneste Nintendo Direct-præsentation annonceret Mario & Luigi: Dream Team til Nintendo 3DS. I dette spil rejser vi til drømmenes land, og Nintendos Satoru Iwata fremviste en sovende Luigi for at forklare oplægget.
I Luigis drømme løber Mario omkring, og ved blandt andet at hive Luigi i overskægget, påvirker vi det, der sker i drømmen. Såvel klassiske platformselementer og Paper Mario-agtige kampe ser ud til at være på menuen. Mario & Luigi: Dream Team udkommer i løbet af efteråret, er planen.
Indlæser mere indhold