Dansk
Gamereactor
nyheder
Disney Infinity

Rygter om fyringer, Marvel og Star Wars til Disney Infinity

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Wall Street Journal skriver i en artikel (der kræver abonnement), at Disney Interactive ifølge deres kilder er ved at forberede fyringer af hundredevis af ansatte. Det kommer måske som en overraskelse, eftersom divisionen endelig giver overskud takket være Disney Infinity, men det er tilsyneladende casual-studiet Playdom (som Disney købte for $563 i 2010), det går hårdest ud over.

Wall Street Journal siger også, at Disney snart vil tilføje Marvel- og Star Wars-universer til Disney Infinity. Om det bliver del af det nuværende spil, eller om de er til et kommende Disney Infinity 2, vides ikke endnu. Men DisneyInfinityFans.com har spottet et jobopslag, der antyder at Disney Infinity 2 kunne være på vej i efteråret 2014.

Opslaget gælder en stilling som midlertidig spiltester af 4-5 måneders varighed, og omtaler "kendskab til Xbox 360, XbOne, PS4, PS3, WiiU" som en fordel. Eftersom listen nævner de nye konsoller og ikke omtaler den gamle Wii, er der formodentlig tale om et nyt spil og ikke bare udvidelser til det gamle.

Disney Infinity

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.