På The Axis Theater i Las Vegas blev The Game Awards 2014 afholdt den 5. december. Geoff Keighley var vært. Vi har tidligere fortalt, at der var blevet lovet en masse afsløringer blandt andet nogle verdenspremierer på endnu ikke annoncerede spil. Et af disse var Tacoma.
The Fullbright Company har stået bag Gone Home, og deres næste projekt hedder Tacoma og udkommer i 2016. Det blev afsløret på aftenens The Game Award Show. En kort teaser viste nogle pæne indendørsomgivelser i noget, der mest af alt mindede om en foyer og ikke meget mere. Stedet hed dog Lunar Transfer Station, så måske vi skal på rumrejse?