
Airship Syndicate og THQ Nordic bringer deres Darksiders serie tilbage senere i år, med det nye spil Darksiders Genesis. Her er tredjepersons perspektivet byttet ud med med et top-down perspektiv. Nu ved vi, at der kommer to specielle editions af spillet.
Den ene hedder Nephilim Edition og er den dyreste løsning til 379.99 amerikanske dollars, hvilket svarer til cirka 2500 danske kroner. Denne indeholder selve spillet, lige så vel som det officielle brætspil The Forbidden Land, som du kan se et billede af nedenunder. Du får desuden en figur af Strife, som du spiller som i spillet, en steelbook, en artbook, et soundtrack og klistermærker. Du kan se en trailer for denne udgave nedenunder.
Hvis du ikke vil helt op i det prislag, så er der også en Collector's Edition, der koster 119 amerikanske dollars, hvilket svarer til omtrent 800 danske kroner for konsol ejerne - prisen bliver dog lidt billigere for PC-folket, de skal kun betale i omegnen af 700 danske kroner. Her får du spillet, en Strike figur, en steelbook, en artbook, et soundtrack og klistermærker. Du kan se en trailer for denne løsning nedenunder.
Du kan læse vores preview af spillet Darksiders: Genesis - Indtryk fra vores tid med spillet">her</a>.
Indlæser mere indhold