Dansk
nyheder
Batman: Arkham Origins

Rygte: Warner Bros. Montreal arbejder på Batman Arkham-efterfølger

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det kan efterhånden været lidt svært at finde hoved og hale i hvad Warner Bros.' egentlige strategi er i forhold til udviklingen og afsløringen af henholdsvis Rocksteadys og Warner Bros. Montreals projekter. Der har snart været rigtig, rigtig mange rygter, men heldigvis begynder de allesammen at pege i samme retning.

For nylig slap koncepttegninger ud fra Warner Bros. Montreals gamle Damian Wayne-spil, som dog blev aflyst. Dog, i samme ombæring, har insideren fortalt lidt mere om hvad der sker internt hos de to studier. Dette blev lagt ud på 4chan, for så hurtigt at blive slettet igen, men detaljerne er dukket op ovre hos Reddit.

Her fremgår det at Warner Bros. Montreal først lukkede ned for deres Damian Wayne Batman-spil, for nu arbejde på en mere traditionel Arkham-efterfølger, der lader til at følge Court of Owls-historien. Ikke bare det, et Suicide Squad-spil har også været under udvikling, tilsyneladende ovre hos Rocksteady, men dette er også blevet aflyst.

Nu arbejder de på hvad insideren kalder "a superhero creation", og det kunne meget vel være den Justice League-titel som andre kilder har peget på.

Efterhånden tegner de mange rapporter et ensartet billede. Begge studier har været igennem aflysninger, men arbejder nu på to DC Comics-baserede projekter, hvoraf det tilfalder Montreal at fortsætte Arkham-serien, mens Rocksteady skaber noget helt nyt.

Batman: Arkham Origins

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.