Dansk
nyheder

Samsung har nu officielt afsløret S20, S20+ og S20 Ultra

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Ja, som det er med de fleste større telefonlanceringer, så vidste vi stort set godt det hele inden Samsung indtog scenen ved deres Unpacked-begivenhed, for at løfte sløret for den nye S20-serie bestående af S20, S20+ og S20 Ultra.

Først og fremmest læner Samsung sig ind i 5G-udviklingen, hvoraf kun S20 kan fås udelukkende med 4G, og S20+ og S20 Ultra har hybridnetværk, som betyder at man i princippet betaler ekstra for at du en dag kan bruge 5G.

Den mindste standard S20 har en 6.2 tommers Quad HD+ AMOLED-skærm på 563 ppi, og omme bagpå finder du tre kameraer, altså en ultra-wide på 12 megapixel, en 12 megapixel main shooter og en telefotolinse på hele 64 megapixel. Der er desuden tre gange optisk zoom, samt "super resolution zoom" op til 30x. Foran er der et frontkamera på 10 megapixel. Telefonen vejer bare 163 gram og er kun 7.9 millimeter tynd. Den fås med 8 eller 12GB RAM, samt 128GB indbygget plads med mulighed for at ekspandere med op til 1TB via microSD.

S20+ har en 6.7 tommer skærm (også AMOLED men "kun" 525ppi), og har hele fire kameraer bag på, hvortil der tilbydes såkaldt "DepthVision", som er den primære feature der adskiller denne telefon fra sin lillebror. Batteriet er desuden en kende større, og telefoner vejer omtrent 20 gram mere.

Til slut er der S20 Ultra, som tilbyder en 6.9 timmer AMOLED-skærm på 511ppi, og ligesom de andre benytter skærmen HDR10+ certificering. De fire kameraer er dog en del anderledes end dem der tilbydes på S20 og S20+. Ultra-wide-lisen er den samme, men hovedsensoren er hele 108 megapixel, og telefotolinsen er på 48 megapixel med DepthVision. Desuden er fronkameraet nu 40 megapixel. Desuden tilbyder den op til 16GB RAM, samt 512GB indbygget plads. Og når ja, et batteri på 5000mAh.

Alle telefoner har den nye Exynos 990-processor som hjerte, en processor på 7nm med otte kerne. Desuden er der Fast Wireless Charging 2.0, en række nye sensorer, samt en ny udgave af deres proprietære fingeraftryksaflæser.

Samsung har nu officielt afsløret S20, S20+ og S20 Ultra


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.