Dansk
nyheder

Unity-rapport tilbyder ny indsigt i folks spillevaner under Coronakrisen

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det kan vist ikke komme som nogen overraskelse for dem som checker Gamereactor en gang imellem, men en kuriøs bivirkening ved hele Coronavirusudbrudet har været en gigantisk stigning i antallet af købte spil, og mængden af spilletimer på tværs af en lang række territorier. Det giver jo nu meget god mening, når nu verdensbefolkningen har tilbragt mere tid i hjemmet. Men nu har vi lidt mere kontekst, takket være en dybdegående rapport fra danske Unity.

Rapporten er naturligvis primært ment som marketingsmateriale for Unity-grafikmotoren, men der er nu alligevel nogle ganske interessante betragtninger og resultater, som fortæller os lidt mere om folks spillevaner under krisen.

Eksempelvis er der sket en 46% stigning i antallet af dagligt aktive spillere i forhold til "større spil", der i rapporten beskrives som "HD games", hvorimod der er sket en 17% stigning i diverse mobile titler, hvis man sammenligner med samme periode i 2019.

Desuden er der sket en udjævning i forhold til hvor der er blevet spillet i løbet af ugedagene, sammenlignet med hvor meget der er blevet spillet i weekenden. Den forskel er blevet hele 64& mindre, men vi går ud fra at denne forskel nu vil vokse sig større, når nu mange lande er begyndt at sende folk tilbage ud på arbejdspladserne.

Samtidig med det er antallet af downloadede Unity-baserede applikationer steget med 84% sammenlignet med sidste år. Du kan læse meget mere i selve rapporten.

Unity-rapport tilbyder ny indsigt i folks spillevaner under Coronakrisen


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.