
Selvom Ghost of Tsushima har fået ganske flotte anmeldelser, så er det ikke, ifølger anmelderne i hvert fald, det etablerede mesterværk som både God of War og The Last of Us: Part II er, og som har sikret høje salgstal til de titler.
Men det har vist sig ikke at betyde synderligt meget, for spillet er, ligesom Days Gone, en gigantisk succes for Sucker Punch og Sony. Faktisk kan SuperData slå fast, at alene i juli måned, hvor spillet ankom d. 17, så formåede spillet at sælge næsten to millioner eksemplarer - og det er kun digitale!
Det er altså to millioner digitale salg på bare to uger, og dette gør så sandelig spillet til Sucker Punch største til dato, og også blandt de mest succesfulde PS4-eksklusiver overhovedet.
Mon så ikke vi ser en efterfølger om nogle år?