Saber Interactive udførte mindre mirakler med deres Switch-port af The Witcher 3: Wild Hunt, der lancerede i 2019. Nu har de så også fået ansvaret for at opgradere spillet til de nye konsoller. Det bekræfter CD Project Red chefen Adam Kiciński i en investor briefing, rapporterer VCG.
Saber Interactive stod også bag 4k opgraderingen af The Witcher 3, så de har efterhånden stor erfaring med at tweake spillet.
Over for investorerne blev det også gjort klart, hvilket omfang opgraderingen har:
"There will be a patch adding visual quality and a few extra features and of course we're not going to charge people for a patch - it's something they're going to download and it will upgrade their game; upgrade their experience - but we're not going to ask them for extra money," fortalte CD Project Reds Michał Nowakowski.
Det blev også bekræftet at PC-spillere gratis vil kunne downloade den kommende opdatering, hvis de ejer spillet i forvejen, og at det ikke vil ændre på spillets normale pris.