John Romero er en af branchens mest ikoniske designere, og har blandt andet stået bag det originale Doom, og det originale Quake. For noget tid siden grundlagde han sit eget studiet, Romreo Games, og deres første spil hedder Empire of Sin.
Her skal du styre et kriminalimperium i 20'erne, og indgå i turbaserede kampe lig Xcom-serien. Spillet blev forsinket i foråret, men har nu endelig en udgivelsesdato.
Mere specifikt fremgår det fra den nye trailer, der har fokus på forudbestillingsindhold, at spillet ankommer d. 1 december. Det lader lige nu til at spillet udkommer på PC og de gamle konsoller, men vi forventer at en PS5- og Xbox Series X-version også er undervejs.