Vi ved allerede at Hideo Kojima, og resten af Kojima Productions, er gået i gang med deres næste store spil, men vi ved endnu ikke meget om det. Rygter om et potentielt samarbejde med Sony løb lidt ud i sandet tidligere på året, og vi står ikke tilbage med megen konkret info, udover at han har udtrykt en interesse i gysergenren.
Men kunne den samme komponist som stod bag Death Stranding, Ludvig Fossell, arbejde på projektet? Han har et ret nært forhold til Kojima, og han delte for nylig et billede fra en symfonisk optagelse til et "undisclosed project".
Fans mener dog at have spottet selveste Kojima på billedet, men det er der lige nu delte meninger om. Fossell har dog tidligere slået fast at han gerne vil arbejde med studiet igen, så mon der er en forbindelse?
Tidligere på året kom Death Stranding til PC, og du kan læse vores artikel om den version her.
Indlæser mere indhold