At spiludviklere, spiludgivere og alt derimellem fortjener kritik, når kontroversielle eller forbrugerfjendske beslutninger træffes, det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Samtidig er det svært ikke at kigge på internettet og se en generel negativ udvikling i forhold til den måde der netop kommunikeres med hinanden og med virksomheder på.
Dette har gjort, at udviklere er direkte bange for at kommunikere med spillerne, da tonen og måden hvorpå der kommunikeres kan være i den hårde ende. I et langt indlæg på Reddit fortæller Apex Legends' Senior Game Designer, Daniel Klein, at det er en svær problematik, da nogle spillere simpelthen opfører sig ret ækelt når de er vrede over en beslutning udviklerne har truffet. Desuden går disse brugere langt for at chikanere og generere de udviklere de er vrede på.
"My spouse has had nearly daily emails sent to their (entirely non-gaming) employer yelling that they should be fired, they're a pedophile or whatever. My spouse's parents were doxed and a swatting was attempted, I've had people send me photoshopped images of execution victims with my face swapped in... it's rough."
"Even if it's not as bad as the stuff I quoted, the constant barrage of negativity and people telling you you suck at your job, asking for you to be fired, calling you names, etc. - it will wear you down. People sometimes have serious psychological trauma when they feel pressured to expose themselves to this negativity even when they don't feel up to it."
Klein siger at dette sætter sig på staben, og at der ikke er samme lyst til at interagere direkte med spillerne, som der har været.