Her mange, mange år efter lanceringen af Grand Theft Auto V sniger spillet sig fortsat ind i populærkulturen på nye måder. For nylig er én bestemt scene i singleplayer-delen imellem Franklin og Lamar, hvor sidstnævnte skælder lidt ud, blevet populær på diverse sociale medier. Der bliver lavet TikTok-videoer, postet nye sjove udgaver på Youtube og alt derimellem, lidt ligesom Hamburger-scenen fra The Simpsons.
Og nu vil skuespillerne bag de to karakterer, Shawn Fonteno og Slink Johnson også være med. De fandt præcis samme tøj som i klippet, samme baggrund og mange andre detaljer, og opførte selvsamme scene.
Det ser ret overbevisende ud, og har uden tvivl givet klippet endnu mere liv. Du kan se deres fede video her, som er udført sammen med PlayStatio Haven.
Spiller du stadig Grand Theft Auto V?
Indlæser mere indhold