Naturligvis ved vi allerede at Ninja Theory arbejder på Senua's Saga: Hellblade II, men de arbejder også på et andet, tilsyneladende mere ambitiøst projekt. De ønsker endnu en gang at skubbe til grænserne for motion capture og grafisk kvalitet, og det sker via Project: Mara, som vi indtil for nylig ikke rigtig vidste så meget om.
Men takket være en ny udviklerdagbog, som du kan finde herunder, så ved vi lidt mere om det. De siger først og fremmest at det er en "experimental title", og at emnet igen er mentale lidelser, eller snarere "mental terror".
Hele spillet foregår i én lejlighed, som er blevet designet til at være fuldstændig fotorealistisk. De har længe arbejdet på værktøjer der skal få denne lejlighed til at virke helt og aldeles ægte, og fysisk.
Du kan se videoen herunder.