Dansk
Gamereactor
nyheder

PlayStation Studios arbejder på mere end 25 PS5-spil

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

For et par uger siden fortalte chefen for Sony Interactive Entertainment, Jim Ryan, at man vil lancere flere first-party titler på PlayStation 5, end på nogen af deres tidligere konsoller. En ganske frisk udmelding, men tilsyneladende er der noget om snakken.

Wired har snakket med både Ryan og Herman Hulst, der er chef for PlayStation Studios, og sidstnævnte afslører, at PlayStation Studios i øjeblikket har mere end 25 PlayStation 5-spil under udvikling, hvoraf næsten halvdelen skulle være nye IP'er.

"There's an incredible amount of variety originating from different regions. Big, small, different genres," udtalte Hurst i interviewet.

Det er dog nok værd at holde sig for øje, at mange af Sonys nye IP'er netop er mindre eller eksperimenterende projekter, som vi for eksempel så det med Erica og Dreams på PlayStation 4. Så du skal nok ikke forvente 7-8 nye franchises i stil med Horizon: Zero Dawn, Death Stranding og Days Gone, men det gør bestemt heller ikke noget med overraskelser en gang i mellem.

Hvad håber du, at PlayStation Studios har i støbeskeen?

PlayStation Studios arbejder på mere end 25 PS5-spil


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.