Dansk
Gamereactor
nyheder
Assassin's Creed Valhalla

Assassin's Creed Valhalla: The Siege of Paris udkommer allerede senere på sommeren

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Da den første udvidelse til Assassin's Creed Valhalla blot er en måned gammel, skulle man tro, der gik lidt tid, inden vi igen kunne drage på nye eventyr med Eivor og de andre vikinger.

Men faktisk får vi allerede senere på sommeren lov til at spille Assassin's Creed The Siege of Paris, har Ubisoft netop meddelt. I udvidelsen skal du sejle op langs Seinen og forsøge at indtage byernes by.

Udvidelsen er baseret på en rigtig belejring af kongeriget Vestfranken, der fandt sted i 845, men du skal nok ikke regne med at handlingen passer helt med historiebøgerne. Det forsøger Ubisoft til gengæld at rette op på med deres Discovery Tour, der udkommer til efteråret.

Ligesom i de tilsvarende spildele til Odyssey og Origins kan du her frit udforske spillets store kort og få interaktive historielektioner om datidens folk, religion, teknologi, krigsførelse og traditioner.

Ubisoft har tidligere meldt ud, at Assassin's Creed Valhalla vil få den største "post-launch" i spillets historie, og derfor arbejder de nu også på et nyt udvidelsespas, der vil bringe mere singleplayer-DLC næste år. En lille teaser, ser næsten lidt God of War-lignende ud, men lad os nu se.

Assassin's Creed Valhalla

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.