Dansk
previews
Injustice: Gods Among Us

Injustice: Gods Among Us

Hvem vinder i et slagsmål mellem Superman og Batman? Injustice: Gods Among Us og Netherrealm Studios har svaret. Rasmus fortæller.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvem vinder i et slagsmål mellem Superman og Batman? Mellem Flash og Catwoman? Mellem Wonderwoman og Green Lantern? Solomon Grundy og Harley Quinn? De spørgsmål, såvel som et utal af andre opgør i DC-universet, har Mortal Kombat-udviklerne fra Netherrealm sat sig for at finde ud af, og derfor tørner et vognlæs af tegneserieforlagets helte og skurke sammen på bedste fighting-maner i Injustice: Gods Among Us.

Injustice: Gods Among Us

Modsat andre superhelte-fightere, såsom Marvel vs Capcom og Warners eget Mortal Kombat vs DC Universe, blander Injustice ikke nogen etablerede kampspilsfigurer ind i opskriften. Det er rendyrket superhelte-tæv, og det er med til at sætte stemningen.

Netherrealm går efter et cinematisk look, forklarer de, nærmest som så man en superheltefilm. Det går igen både i gameplay-elementer og i selve præsentationen - menuerne er for eksempel lavet, så de ligner dem fra blu-ray-film. Der er ingen, der råber "Round 1, fight!" i starten af hver kamp, og faktisk er der heller ingen runder. Du får ét forsøg, men har til gengæld to livsbjælker.

Injustice: Gods Among Us

Injustice piller også ved de gængse fighting-konventioner. Baggrundene spiller en aktiv rolle i kampene. Vi ser for eksempel Superman og Nightwing gå løs på hinanden i Metropolis' gader, Nightwing kan springe og lave flips fra biler i baggrunden, mens Superman kan samle dem op og kaste med dem. En anden kamp udspiller sig i Batgrotten, hvor Flash og Cyborg giver hinanden på munden. Flash kan gribe en generator i loftet og kaste sig ud fra den, mens Cyborg kan rive den ned og smide med den. Efterfølgende bliver de løse kabler til en slags fælde, der giver stød hvis man sparkes ind i dem.

Glasmontrer smadres, og granater ruller ud, som begge kæmpere kan samle op og smide efter hinanden. Alle baner er delt ind i flere niveauer, som kampene kan bevæge sig mellem. For eksempel smider Cyborg på et tidspunkt Flash ind i en elevator, og mens den kører begge op til en anden etage, sætter Cyborg automatisk en 12 slags combo ind. Noget lignende sker i Superman-Nightwing-kampen, hvor Supes kaster den tidligere Robin gennem en skyskraber (og hver væg eller loft han ryger igennem, tæller som et slag i en combo), inden han til sidst ryger ud på den anden side og begge lander på et tag, hvor kampen fortsætter.

Injustice: Gods Among UsInjustice: Gods Among UsInjustice: Gods Among Us

I stil med mange andre fighting-spil har hver spiller en special-bjælke i tre trin, der kan bruges til særlige angreb. Fylder man de to første trin ud, kan man udløse et særligt angreb, der involverer en lille smule dialog, og en fuld bjælke kan udløse et ekstra voldsomt superangreb, der tilsyneladende ikke har nogen øvre grænse for episk skala.

Disse er selvfølgelig skræddersyet til hver figurs stil. Nightwing bruger for eksempel sin motorcykel til at lave en serie hurtige angreb fra forskellige retninger. Flashs angreb involverer et tilløb udover verdenshavene, der blandt andet vises ved at kameraet klipper til en vinkel fra det ydre rum, hvor man kan se hans lysende spor krydse Stillehavet. Superman giver en uppercut, der sender modstanderen ud i rummet (igen med klip til en ultra, ultra, ultra-vidvinkel) hvorefter han sætter efter, fanger modstanderen ude i rummet, og slår ham tilbage til Jorden.

Injustice: Gods Among Us

Disse scener, hvor spillet virkelig slipper sig løs, ligner noget der er taget direkte ud af biografen. Spilleren skal føle, at det er superhelte der slås, ikke bare et par tilfældige fyre.

Hvad angår kampsystemet, siger udviklerne at de vil gøre spillet tilgængeligt for alle, men stadig have den dybde som de hardcore fighting-fans efterspørger. Om det er lykkedes, tør vi ikke sige - demoen er ikke hands-on, så indtil videre må vi tage deres ord for det. Injustice: Gods Among Us slår ned næste år.

Injustice: Gods Among Us

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Injustice: Gods Among Us
Injustice: Gods Among Us

Relaterede tekster

Injustice: Gods Among UsScore

Injustice: Gods Among Us

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Batman vs Superman vs Wonder Woman vs Cyborg vs Green Lantern vs Sinestro vs Lex Luthor vs The Flash vs... Det går vildt for sig i Injustice

Decembers PS Plus-spil er bekræftet

Decembers PS Plus-spil er bekræftet

NYHED. Skrevet af Bengt Lemne

Vi har allerede fortalt at Injustice: Gods Among Us - Ultimate Edition og Secret Ponchos ville være en del af december måneds PS Plus-spil. Instant Game Collection lader...

Injustice: Gods Among Us til PS Vita?

Injustice: Gods Among Us til PS Vita?

NYHED. Skrevet af Lee West

Mortal Kombat-folkenes kampspil med superhelte har allerede fornøjet mange gamere på konsoller i form af Injustice: Gods Among Us, men nu tyder noget på, at vi måske får...

Injustice DLC ude nu

Injustice DLC ude nu

NYHED. Skrevet af Lee West

Injustice: Gods Among Us er et underholdende kampspil, der blander superhelte med Mortal Kombat-lignende rabalder. Brutaliteten når absurde højder, når man udløser sine...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.