Dansk
previews
Mass Effect 3

Mass Effect 3 - Omega DLC

Et kendt ansigt vender tilbage i den første DLC-historie til Mass Effect 3. Vi har testet en bid af den.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hvis du skulle lave en liste over kandidater til DLC-historier i Mass Effect 3, ville Aria T'Loaks navn være et af de første, der dukkede op. Har du ikke kendskab til vedkommende, vil vi gerne advare mod spoilere.

Den selverklærede hersker over Omega udgjorde en central del af de første timer i Mass Effect 2, hvor hun styrede rumstationens kriminelle underverden med en mafiachefs ligefremme facon. Her traf vi nogle tvivlsomme beslutninger for at hjælpe hendes sag, i den tro at hun ville hjælpe os med vores.

På et eller andet tidspunkt mellem andet og tredje spil blev hun væltet ned fra sin trone og flygtede til The Citadel, hvor vi fandt hende hensygende - men med sin sædvanlige kølige afstand - i stationens Purgatory Bar. Hun svor at tage hævn og vinde sit kongedømme tilbage. Vi troede hende. Og da der endnu ikke var kommet nogen forløsning, da rulleteksterne gled over skærmen - og Mass Effect 3 er et spil, der ellers er fyldt med afslutninger af figurers historier - var der lagt op til mere om hende.

Og det får vi så nu. I Omega DLC-pakken slår du dig sammen med den kvindelige Asari om at generobre Omega fra Cerberus' besættelse.

Vi har prøvet en ti minutters preview-udgave af DLC-pakken, der starter med vores ankomst til Omega (det er ikke blevet bekræftet, men stationen vil formodentlig optræde som et nyt waypoint på galaksekortet), og slutter med at skærmen toner ned til sort efter en af de blodigste mellemsekvenser i hele serien.

Mass Effect 3

Det er en slutning, der følger i kølvandet på en enorm kamp mod Cerberus-styrker, hvor du ankommer til en bro befæstet af angrebsstyrker og Atlas-mechs. Der er ikke mange steder i dette område, der er til at forsvare, så du må konstant flytte dig fra dækning til dækning mens fjenderne vælter ind fra alle sider.

Omega bliver tydeligvis ikke let at generobre. Men denne gang trækker Aria i aftrækkerne i stedet for trådene, og slutter sig til dig på slagmarken. Hendes arsenal er tungt på biotic, men det kan justeres efter hun har sluttet sig til dit party.

Der er ikke plads til megen snak, men alligevel ser vi antydninger af en ny side af T'Loak. Det er ikke varme - hun ser dig tydeligvis som en brik i sit spil - men hendes stålsatte ydre bløder en smule op, og viser måske et glimt af usikkerhed, da I støder på det tredje hjul i jeres improviserede hold: Nyreen Kandros, en kvindelig Turian.

Nyreen går med hætte og er malet på en måde, der vækker minder om din gamle skibsmakker Kasumi, og selvom der ikke bliver vekslet mange ord mellem de to ved det overraskende møde, siger ansigtsudtryk og kropssprog det hele.

De to har et had/kærlighedsforhold, og har ifølge udviklerne "meget lignende mål, men vidt forskellige metoder" - og du er fanget i midten og skal prøve at træffe et valg. Selvom visse elementer af dine tidligere møder med Aria vil påvirke jeres forhold her, skal langt de fleste af de valg, der påvirker dig og hende, træffes i løbet af DLC-pakken.

Vi kender Mass Effects kampsystem til hudløshed på nuværende tidspunkt, men det er svært at sige hvad DLC-pakken byder på udover nogle hårde skudvekslinger.

Mass Effect 3

Det finder vi til gengæld ud af, når DLC-pakken udkommer sidst på måneden, og det bliver spændende at se lagene blive skrællet af en af Mass Effects mere interessante figurer.

Demoen bestod af 90 procents skyderi og 10 procents snak, og der er intet, der antyder at Omega bliver en slags mini-hub, når vi har spillet gennem pakken.

Udviklerne har bekræftet, at vi kommer til at besøge steder som Gozu District og Afterlife, men vi kommer også til at se nye områder som stationens undergrund - fyldt med rør og skumle korridorer (som om Omega ikke var beskidt nok i forvejen).

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Men eftersom DLC-pakken er den største af sin slags til spillet ifølge udviklerne ("omkring fire timers gameplay") og koster i omegnen af 100 kroner, håber vi at Omega forbliver åben for besøgende i kommende DLC-pakker.

Relaterede tekster

Mass Effect 3 Special EditionScore

Mass Effect 3 Special Edition

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Mass Effect 3 er tilbage. Denne gang indtager Shepard Wii U. Lee fortæller om det nye i denne Special Edition af mesterværket.

Mass Effect 3Score

Mass Effect 3

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Thomas tager turen i det fantastiske sci-fi-univers atter engang. Læs med, når han fælder dommen over Mass Effect 3 i Biowares nyeste.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.