Dansk
Gamereactor
previews
The Division

The Division

Vi får en eksklusiv hands-on med Ubisofts nye titel forud for E3-messens åbning, og træder ind i The Dark Zone.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

for to år siden på E3-messen, i slutningen af Ubisofts pressekonference - noget der i dag er blevet normalt at ender i et brag - blev The Division afsløret, og siden da har forventningerne været skyhøje. Det har muligvis misset et par udgivelsesvinduer, men som udgivelsen så småt nærmer sig (forhåbentligt i starten af næste år), har vi endelig haft muligheden for at få en ordentlig hands-on af spillet på Xbox One. Selvom det rent visuelt ikke er helt så skarpt, som det vi blev vist tilbage i 2013, så imponerer Ubisofts open world-MMO alligevel.

Spillet har et helt særligt feel. Det er som en mere taktisk, realistisk og evnebaseret version af et cover-baseret RPG-skydespil (hvis man skulle drage sammenligning, kunne man bruge Mass Effect som eksempel). Så selvom hurtige reaktionsevner helt klart er en del af oplevelsen, er de ikke den vigtigste del af spillet. Faktisk blev det understreget flere gange under vores gennemspilning, at The Division faktisk er et standard shooter-spil med MMO-elementer tilføjer for god ordens skyld.

En af de store spørgsmål omkring The Division er spillets PvP-del, og den er vi nu blevet en smule klogere på, takket være vores tid med spillet. Ubisoft Massive talte om mulighederne i Dark Zone-området, en lukket karantænezone i det centrale Manhattan, hvor lov og orden er ikke-eksisterende. Det er det rene anarki i området, men det er samtidigt også her, at den bedste loot kan findes. Så må man bare håbe på, at de andre spillere man møder i området, er venligtsindede, men der er ingen garanti.

Før vi fik set det i praksis, virkede PvP-delen som en risikable affære. Grundideen går på, at man dræber fjender for at sikre sig noget loot. Denne loot skal derefter bringes til et extraction-point. I det øjeblik du samler loot op, som vises som en skinnende gul beholder under ens rygsæk, bliver man hurtigt et interessant mål for andre spillere med tyvagtige tilbøjeligheder. I det øjeblik man angriber et andet hold spillere markeres man som "rogue" (det oprindelige kodenavn for spilprojektet), og man får et rødt kranie hen over sin figurs hoved, hvilket kan ses af andre spillere.

Det røde kranie betyder, at andre agenter kan dræbe dig, uden selv at blive markeret som "rogue". Der er en god balance mellem risiko og belønning, og vi kan sagtens forestille os fireteams, der i fremtiden holder sig i baggrunden, mens de afventer at andre hold rykker mod ekstraktionen, eller at enkelte spillere går "rogue", hvis de løbet en i en svækket gruppe spillere.

Noget der nok bør nævnes, er at hvis man går "rogue" og dør, mister man alt indsamlet loot, og potentielt mange timers hårdt arbejde. Grådighed kan derfor skabe problemer for en i The Dark Zone. På den anden side er der et stort potentiale for de gode spillere, der kan stjæle andre spilleres loot, og på den måde skaffe sig masser af lækkert udstyr.

The DivisionThe DivisionThe DivisionThe Division

Før vi nåede frem til PvP-området i demoen, kæmpede vi mod "Cleaners" og "Rikers", hvor den sidstnævnte er en faktion, der blev afsløret på årets E3-messe, som består af tidligere indsatte fra Rikers Island. Som man kan forvente af en cover-baseret shooter, består en stor del af taktikken i at flankere og cirkle rundt om fjenden, så man kan få ram på dem bagfra, da visse fjender bærer sprængfarlige beholdere på ryggen (de onde lærer det tilsyneladende aldrig).

Vi spillede i et fireteam på tre mand under demoen, og vi fik valget mellem nogle typiske pre-fabrikerede builds, med muligheden for at vælge mellem enten en medic eller en assault-figur, eller hvis man skulle have lyst til at nedlægge fjenderne på afstand, en sniper. Vi fik ikke muligheden for at personliggøre figurerne med skills, som man kan have to af ad gangen, våben eller udstyr, men det er selvfølgelig noget, som vil gøre det muligt at skræddersy din figur til din spillestil eller dit mål, når spillet udkommer.

No hvor du læser, at der er en sniper-build, tænker du nok, at du kommer til at holde dig i baggrunden, finde udsigtspunkter og dræbe fjender fra stor afstand, men sådan fungerer det ikke helt i The Division. Vores sniper-figur havde også adgang til Seeker-minen, en evne der kan holde fremrykkende fjender på afstand, hvilket er et godt forsvar, hvis man bliver fanget i en uheldig position. Figuren havde også en sticky-bomb, som kune kastes, og derefter detoneres med fjernbetjening. De andre figurers builds havde skills som healing og en pulse-evne, der kunne bruges til at scanne omgivelserne. Fans af Ubsiofts militære shooter-spil vil allerede have en ide om, hvad der er i vente.

En ting der bør nævnes, er at grundet demoens korthed, var styringen af ammunition ikke noget vi nåede at bemærke. Når det endelige spil udkommer, bliver ammunition en dyrebar ressource, som man skal være forsigtig med at spilde. Der er altid en risiko for at løbe tør for ammunition til sit primære og sekundære våben, men heldigvis har man altid et sidevåben, der ikke løber tør, så man ikke er helt fortabt.

Præsentationen og HUD'en i The Division er en historie for sig. Hvadend det er ens holografiske kort, ens inventory eller bare fjendeindikatorer, giver det hele en fornemmelse af nær-fremtids augmented-reality. Det bringer faktisk på en underlig måde en smule realisme til spillet, hvilket er meget sigende for, hvor vellykket det er blevet implementeret. Det er i hvert fald et elegant system, der passer godt til præmissen, og det gør oplevelsen bedre; endnu en velskabt HUD til en Ubisoft-shooter.

Den demo vi fik lov til at prøve, var tydeligvis meget kort, og scriptet på en måde så "rogue"-agenterne (spillet af udviklere) dukkede op for at vise, hvor farligt en ekstraktion kan være. Det spændende the Dark Zone kommer til at ligge i uvisheden og den naturlige måde truslerne opstår på. Måske slår man sit fireteam sammen med et andet, for at udrydde en fælles trussel. Måske passer man på hinanden til det sidste. Eller måske forråder man dem, eller de forråder en. Eller måske er der nogen derude, der bare venter på at I forråder hinanden..?

Relaterede tekster

The DivisionScore

The Division

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Magnus har skudt sig igennem et sygdomsbefængt New York, og er kommet ud på den anden side med en dom.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.