Dansk
Gamereactor
previews
The Last Guardian

The Last Guardian

Ventetiden har været lang, men The Last Guardian er endelig blevet relanceret til PlayStation 4.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Sidste gang vi leverede et preview af The Last Guardian, var helt tilbage i September 2010. På det tidspunkt var Fumito Ueda sikker på, at de ville kunne udgive spillet i julen 2011 på PlayStation 3. Efter dette var stille omkring spillet i 4,5 år. Dog, på sidste uges E3-messe, vågnede The Last Guardian fra sin lange søvn, via en relancering på PlayStation 4, og et uspecificeret 2016-udgivelsesvindue.

Meget er sket i årene imellem demonstrationerne. Spillets kreative direktør Fumito Ueda har forladt Sony Japan, men hans nye studie Gen Design arbejder sammen med Studio Japan på projektet, og det var Ueda der sad ved siden af skærmen, og kommenterede på den forlægnede E3-demonstration i mødelokale 506 i Los Angeles Convention Center.

The Last GuardianThe Last Guardian

Tidligere på ugen fik vi chancen for at tale med Sony Worldwide Studio's Shuhei Yoshida om spillet. Vi noterede her, at spillets nuværende tilstand var overraskende tæt på den originale vision, og at dette ikke ligner et spil der har siddet i udviklingslimbo i 5 år.

Yoshida forklarede, at dette stammer fra Ueda's kreative proces. Han laver en video, der grundlægger visionen for spillet, og den deler han med udviklingsholdet tidligt. Han gjorde dette for Ico og Shadow of the Colossus, og spillene endte med at være meget tæt på den originale videovision. Det samme kan siges om The Last Guardian.

Dette er et spil, om en dreng og hans hund. Selvom Ueda siger, at kæledyr som katte, fugle og hunde alle har bidraget til Trico's design, opfører dyret sig meget som en hund. Den karakteristiske bjæffen den laver, den måde den klør sig selv på og måden den interagerer med drengen på, tager imod kommandoer samtidig med at den er uafhængig, er utrolig sigende for opførslen. Trico er måske meget mere magtfuld og meget større end drengen, men den kræver stadig anvisninger og venskab.

The Last Guardian

Demonstrationen der blev vist ved E3, foregår en tredjedel inde i spillet. Drengen og Trico har allerede etableret noget der ligner et bånd, og Trico er ret åben overfor drengens kommandoer. Drengen klatrer op på Trico, for at trække nogle spyd ud af dyrets enorme ryg. Det ligner måske en simpel knapkombination, men faktisk involverer denne scene to knapper og en skubben af analogpindende, og dette tilføjer lidt ekstra til oplevelsen. Hold fast om dyret, grib fat om spyddene og træk dem ud.

Imens spyddene trækkes ud, falder fjer fra dyret ned på jorden. Det er en smuk scene, men designbeslutningen om at give dyret en fjerpragt, og samtidig lade drengen klatre rundt på det, virker umiddelbart som en tvivlsom en, da der er lidt clipping hist og her. Det er ikke så galt, men resten af spillet virker så organisk og realistisk, at dette skiller sig en smule ud. Der er en fantastisk brug af partikeleffekter (og sommerfugle), samt lækre lyseffekter, der gør denne version overlegen over PS3-udgaven, der blev vist for mange år siden. Det var faktisk de tekniske begrænsinger der ultimativt var skyld i, at projektet måtte rykke til PlayStation 4 - visionen kunne simpelthen ikke realiseres på gammel hardware.

Som hundeejer er det let at danne bånd med Trico. De store øjne virker fremmede men genkendelige, og fyldt til randen med udtryk og personlighed. Der opstår en øjeblikkelig lyst til at tage sig af dyret. Selvfølgelig, nu hvor det er Fumito Ueda, følte en af journalisterne sig nødsaget til at sige: "I ved godt, at den dør til sidste ikke? Den kommer til at ofre sig for dig, og du kommer til at have det rædsomt". Det er måske det mest sandsynlige scenarie, men forhåbentlig vil rejsen gøre op for den deprimerende afslutning.

The Last Guardian

Selvom drengen og Trico får mest opmærksomhed, så spiller miljøerne fortsat en altafgørende rolle, og sådan har det altid været i Ueda's titler. Han taler om vertikalitet og størrelse. Der er en sand følelse af skrøbelighed og fare, når ruinerne smuldrer og falder sammen. Ueda foreslår, at dette kan tilføje den "psykologiske stressfaktor" som spilleren føler, og også at det hjælper med at styrke båndet mellem drengen og Trico.

Udvikleren var også hurtige til at pointere, at hele demonstrationen er "real-time". Du kan misse når du griber ud efter Trico's hale da broen kollapser, og nogle har puslespillene har flere løsninger. Eksempelvis kan du hoppe op på Trico's ryg når han hopper over broen, eller vente på at han krydser, og bruge ham som sikkerhedslinje.

Der er én knap til at kalde på Trico (hvis du er tæt nok på, bruger du den samme knap til at klappe ham), og én til at få Trico til at stoppe helt op. Nøglen her er, at du faktisk ikke kontrollerer Trico. Dyret er meget uafhængigt, og igennem spillet vil i bygge et stærkere bånd, og stole mere på hinanden. Det skulle, i teorien i det mindste, gøre klar til et dybere samarbejde imellem de to.

The Last Guardian's rejse har været lang. Den har faktisk varet en hel konsolgeneration, og den er endnu ikke slut. Det originale koncept er forblevet uændret, og det føles præcis lige så unikt og anderledes, som det gjorde for 5 år siden.

The Last Guardian

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.