Dansk
previews
Horizon: Zero Dawn

Horizon: Zero Dawn

Remasters og efterfølgere stjal meget fokus på E3 i år, men vi blev også budt på nogle lovende nye titler. Vi ser nærmere på den store overraskelse fra Killzone-skaberne.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

En af de største annonceringer på dette års E3, måske den største af dem alle, var det helt nye Horizon: Zero Dawn fra Killzone-studiet Guerrilla Games. Traileren der blev vist under Sonys pressekonference tog pusten fra os, og viste spillets åbne verden i det action-fokuserede rollespilseventyr. Handlingen udspiller sig i en tid, hvor menneskeheden har tabt en krig mod dyrelignende robotter, som nu færdes frit rundt i landskabet, og grafikken i spillet er intet mindre en mageløs.

Producent Mark Norris præsenterer tre af spillets hovedkoncepter: For det første har vi omgivelserne, hvor der er tale om en natur, der har generobret verden, og hvor fortidens storbyer nu er dækket af planter. For det andet har vi maskinerne, som ikke bare er fjender men også en vigtig del af historien. Til sidst er der det taktiske og strategiske gameplay, som gør hovedpersonen Aloy i stand til at gøre brug af både naturens fordele samt fjendernes svagheder. Hun er smart, smidig og ved hvad hun må gøre for at overleve.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I præsentationen fik vi små glimt af en slags bånd mellem Aloy og metalbæsterne, som da hun tager livet af en Watcher (som advarer andre fjender, hvis den opdager dig), og stille hvisker "sorry, little one" til den. Det tyder altså på, at Aloy ser robotterne som mere end bare maskiner uden sjæl, og under en samtale med Guerrilla Games lærte vi, at forholdet mellem Aloy og maskinerne (hendes navn er i sig selv en ledetråd) er et centralt tema i historien. Med det sagt ønsker udviklerne ikke at røbe mere om historien foreløbigt, men de lover et historiedrevet spil med en stærk fortælling bag.

I slutningen af demoen konfronteres Aloy med en stor dinosaur-lignende robot, en såkaldt Thunder Jaw. Med dette væsen ønskede udviklerne at vise hvor komplekse fjenderne i virkeligheden er, og denne specifikke robot består af intet mindre end 93 separate dele. I forhold til gameplayet har dette stor betydning for, hvordan man angriber. Det er nemlig vigtigt at gå taktisk til værks og angribe de svage punkter, hvis man ønsker at nedlægge den majestætiske skabning. Det går altså ud på at ignorere de dele, som er beskyttet af tykke metalplader, og i stedet fokusere på at eksponere dele som dens "AI-core" og "power-core". En ekstra lille lækker detalje er, at robottens adfærd ændrer sig hvis du ødelægger disse komponenter, da skabningen ikke længere er sig selv.

Horizon: Zero DawnHorizon: Zero DawnHorizon: Zero Dawn

Kompleksiteten gør kampene mod robotterne spændende og varierede, og Guerrilla Games har tilsyneladende fundet en god opskrift. Kampene er både action-fyldte og hektiske på en og samme tid.

Den taktiske fokus finder man også i spillets crafting-system, som vil være en væsentlig del af Horizon: Zero Dawn. Her satser Guerilla på dybde uden at ofre tilgængeligheden, hvor man for eksempel kan crafte nye typer ammunition uden overhovedet at behøve at bruge menusystemet. Udviklerne ønsker at begrænse hvor meget de tager en ud af oplevelsen på, altimens de bibeholder den store mængde muligheder og valgfrihed.

Det ligger i kortene, at robotterne er et levn af en tidligere menneskelig civilisation, som blev offer for sin egen teknologiske udvikling. De mennesker som overlevede, lever under langt mere primitive vilkår, men robotdele og andre levn fra den tabte civilisation er alligevel en væsentlig del af det nye samfund. Faktisk udgør disse levn rygraden af det økonomiske system, men vi kender ikke til nærmere detaljer om, hvordan dette helt præcist spiller ind.

Der er i det hele taget meget, som vi stadigvæk ikke ved om Horizon: Zero Dawn, men den lækre grafik, de spændende omgivelser og de gennemførte gameplay-mekanikker er mere end nok til at pirre vores nysgerrighed. Guerrilla har muligvis fat i noget stort her!

Horizon: Zero DawnHorizon: Zero DawnHorizon: Zero Dawn

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Horizon: Zero DawnHorizon: Zero DawnHorizon: Zero Dawn

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.