Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Call of Duty: Infinite Warfare

Call of Duty: Infinite Warfare

Vi har taget os et nærmere kig på Infinity Wards rumbaserede shooter. Få hele oplevelsen med her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

At fortælle en klassisk krigshistorie, men at sætte den i et futuristisk miljø med androider og rumskibe. At holde fast i Call of Duty's velkendte stil, men at tilføje nogle nye elementer både i narrativet samt at øge gameplayets frihed. Enten er Call of Duty: Infinite Warfare én stor, forvirrende modsigelse, eller også gemmer den på nogle overraskelser og interessante nye funktioner. Og faktisk er vi begyndt at hælde mere til det sidste, efter vi bevidnede en dyb, omfattende hands-off demonstration af dens kampagne-del.

Hvis vi ser bort fra de futuristiske miljøer, så forsøger forfatterne og designerne ved Infinity Ward at vende tilbage til den menneskelige krigshistorie, som meget vel kunne blive fortalt med en hvilken som helst baggrund og sættes sammen med enhver konflikt. Men for at kunne bruge narrativet mere (såsom at fortælle om forholdet mellem soldaterne, de svære valg eller fremgang i karrieren), bestemte de sig for at give historien et massivt twist - i hvert fald hvis du sammenligner det med tidligere Call of Duty-spil. Du er ikke blot en almindelig soldat mere; du går fra at være netop det til nu at være en leder, en kaptajn. Fra at dele missioner med din med dine soldaterkammerater i en specialenhed til nu at have ansvaret for dit eget krigsskib med tusinder af soldater under dig. Dette lod Taylor Kurosaki (den narrative director) og hans hold introducere en ny samling af mere relevante karakterer med deres egne plots og attituder overfor vores protagonist, samt for første gang i serien at give spillerne muligheden for at være en del af større, vigtige beslutninger udover de normale, hurtige og ret basale beslutninger man træffer midt i aktionen.

Men så igen, selvom der er hele denne lidt anderledes stil samt en følelse af en større skala samt hele denne fra-soldat-til-leder forfremmelse, så vil IW altså stadig gerne beholde deres soldat-missioner og det traditionelle tema med det gode mod det onde. Lieutenant Reyes er vores protagonist og bliver forfremmet, da den tidligere kaptajn findes død. Og bare rolig, det er ikke en spoiler: vi så et godt stykke af den allerførste mission, hvor man genoplevede alt, der ledte til dette mord bare kort efter.

Dette er en annonce:

Og det er her, de futuristiske elementer bliver introduceret. Men som Jacob Minkoff, design director, understregede, kan meget af den konflikt, der bliver vist, sagtens sammenlignes med virkelige stridigheder mellem moderne nationer. De ressource-udnyttende regeringer, de perifere nationer, der ikke er interesserede i at hjælpe til, landene, der køber eller sælger varer til dem, der kæmper mod deres allierede, det desperate behov for at vise sine militære styrker af. Uden at sige for meget, så er dette en kamp mod UNSA (tænk på dem som en form for jordisk alliance i fremtiden), som du er en del af, og så SETDEF (The Settlement Defense Force fra Mars, der har nogle ret stærke ressource-udvindings poster).

Call of Duty: Infinite Warfare
Call of Duty: Infinite WarfareCall of Duty: Infinite WarfareCall of Duty: Infinite Warfare

Den første mission starter på gå-ben, og det minder ret meget om en traditionel Call of Duty-mission, med de tungt-tilrettelagte, dækningsbaserede og hold-fokuserede mekanikker, vi alle er vant til - i hvert fald i den første halvdel af missionen. UNSA har nemlig arrangeret noget så dumt som en flådeparade i Genève, og har derfor samlet en hel masse skibe på det samme sted for at kunne vise alverdens folk, hvad de er i stand til, og at de står klar til at beskytte dem. Men selvfølgelig kender fjenden til denne parade, og er klar med et overraskelsesangreb, der ender med, at 80% af Jordens flåder bliver ødelagt. Du er vidne til dette grusomme angreb gennem Reyes øjne, mens du forsøger at manøvrere dig igennem en eksplosionsfyldt (imponerende) og velkendt by, der kollapser under angrebet.

Dette er en annonce:

Her fik vi lov til at se nogle af de nye fremtidsinspirerede gadgets, værktøjer og våben. Der var en shotgun, der kunne låse sig fast på forskellige kropsdele, en halvklam men fed edderkoppe-bombe, en voyeur-agtig laser-mikrofon, nye typer granater, en AR arm-pad, hvorigennem du kan kalde efter luft-support og vores favorit, et hacking-apperat der bruges til at tage kontrollen over fjendtlige robotter og AI'er fra afstand - endda også dem, der styrer andre fartøjer. Der er selvfølgelig også evnen til at hoppe på vægge, raketstyrede spring og andet, som vi ser fra nutidens sci-fi shootere. Og på en meget Terminator-agtig måde, så er der også androider, der kæmper for begge sider, hvoraf ETH.3n (Ethan) er en del af dit hold.

Men indtil videre, gameplay-mæssigt, kunne det sagtens være en ny Advanced Warfare udvidelse, eftersom alt vi så, var de velkendte mekanikker med nogle få nuancerede ændringer. Men derfra tog spillet af med fart. Bogstaveligt talt. Bomber faldt fortsat ned over Genève, men Reyes var nødt til at hjælpe tropperne i luften, som også var under angreb. En personlig helikopterlignende Jackal-fartøj dukkede op. Reyes hopper ombord, og der er en spektakulær scene, hvor maskinen letter - man skifter ikke kamera undervejs, og der skal heller ikke loades, men pludselig sidder du med styringen over fartøjet. Derefter bliver Call of Duty til Eve: Valkyrie, og du skal nu begynde at skyde fjender actionfyldt kamp i høj hastighed. Og hvad, der er endnu bedre, er, at dette ikke er endnu en tilrettelagt eller planlagt sekvens, men en integreret ny mekanik i spillet: du kan vælge hvornår og hvor du vil flyve, hvornår du vil bruge auto-pilot, og hvilke planter, du vil lande på.

Transitionen var fantastisk blød, gameplayet så virkelig sejt ud og var både poleret og friskt, og vi er netop begyndt at fantasere om multiplayer-mulighederne, hvis de altså virkelig har mod på at implementere alt dette, sammen med scenerne hvor tyngdekraften ikke hiver dig ned. Vi mangler stadig at se Zero-G outfittet i aktion, men der var tale om en Grappling Hook, så du kan klamre dig til enhver overflade (andre der pludselig tænker på Super Mario Galaxy?) og til alt andet, der nærmer sig ovenfra - og ikke blot forfra, fra siderne og flankerne. Alt dette lyder meget spændende og ambitiøst, og det kunne betyde en signifikant forskel for både kampagnen og for multiplayer-delen.

Men hvad så med de svære valg og muligheden for at udvide kampangne-oplevelsen med mere frihed? Det er her, de valgfrie missioner Mission Ops og Ship Assaults kommer ind i billedet. Historien er ligeså filmisk og lineær, som den plejer at være, og det vil Kurosaki ikke ændre på. Men disse elementer kunne forbedre den narrative-del yderligere og selvfølgelig betyde en fyldig strategisk udvidelse af spillets action. Fra Retribution-skibet kan du vælge, hvem du vil angribe ved at vælge forskellige objektiver på kortet, og derefter personligt håndtere missionerne med samme tilgang, som vi ser under de primære missioner.

Dette er en annonce:

Indtil videre ser Call of Duty: Infinite Warfare både klassisk og futuristisk ud. Infinity Wards store indsats for at nytænke serien er noget, man tydeligt mærker, men det føles stadig som et Call of Duty-spil. Minkoff definerer det som en autentisk, plausibel militær shooter i rummet, og det ser ud til, at hvis det bliver udført rigtigt, så vil der være en forklaring på hele modsigelsen.

HQ
Call of Duty: Infinite WarfareCall of Duty: Infinite Warfare

Relaterede tekster

Call of Duty: Infinite WarfareScore

Call of Duty: Infinite Warfare

ANMELDELSE. Skrevet af Katrine Baumgardt

På en tur til London fik Katrine lov til at stifte bekendtskab med det nye Call of Duty: Infinite Warfare, og alt hvad det har at byde på. Læs om oplevelsen her.



Indlæser mere indhold