Dansk
Gamereactor
previews
Titanfall 2

Titanfall 2

Vi tog til Los Angeles for at se Titanfall 2's spændende, nye singleplayer-kampagne.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du er Jack Cooper, en soldat for Frontier Milita, som gerne vil være af en de meget anerkendte Titan-piloter. For nu må du dog slå dig til tåls med at slås side om side med de gigantiske robotter og deres piloter. Eller det var i hvert fald den originale plan. Hele dit hold bliver faktisk slagtet under deres første mission i spillet. Heldigvis er der én Titan tilbage der stadig er intakt, og nu er du fanget bag fjendens linjer. Den originale pilot overførte dog hans styring over robotten til dig med hans sidste åndedræt, og nu er det op til dig at færdiggøre missionen.

Det er ret forsimplet koncept, men til gengæld er historien skrevet af Jesse Stern, Steve Fukuda og Todd Alderman, med input fra resten af holdet der skrev Call of Duty 4: Modern Warfare og Call of Duty: Modern Warfare 2. Aldermen kunne ikke lade være med at grine da vi spurgte om det betød at en af hovedkarakteren ville dø Titanfall 2, men svarede at de har lært en del siden da, og en af de ting er humor.

Titanfall 2

Under præsentationen blev det gjort ganske klart, at Respawn ønsker at blande oplevelsen lidt sammen, ved at have mere fordøjelige øjeblikke med som får dig til at grine. Imens spilleren løb igennem en forladt fabrik stjal han et våben fra en robot, og smileyen på robottens bryst blev derefter trist. Et andet eksempel er spillets antagonist, den østrigske kommandør Richter, som lyder ret meget som Arnold Schwarzenegger, og råbte endda den berømte linje: "Get down!". Forhåbentlig er denne humor spredt godt udover oplevelsen, og kommer ikke i vejen.

Hovedideen ved singleplayer-kampagnen er at blande hurtig action fra multiplayer med en interessant historie. Da Respawn startede med at arbejde på en singleplayer-historie, skulle de finde ud af hvilke kerneprincipper spillet bestod af. Titans, hurtig kamp og mobilitet var svaret.

"Det var noget af en udfordring for vores level designere" siger Steve Fukuda, spillets instruktør i et interview. "Fordi du enten kæmper side om side eller i din Titan-robot i løbet af det meste af spillet, måtte vi have baner der giver spilleren mere plads til at prøve forskelllige tilgange. Det er slet ikke open-world, men en gang imellem giver vi dig friheden til at håndtere forskellige scenarier.

Under præsentationen så vi forskellige eksempler på dette. At kæmpe inden i en stor fabrikshal med mange etager gav mulighed for noget imponerende wall-running og akrobatik. Andre eksempler var store, frodige jungler, som er omkranset af store klipper, som du kan glide over imens din Titan tager det meste af opmærksomheden. Derudover er der mange bygninger i de fleste områder, der gør at du kan bruge din robot taktisk.

Ved at gå ind i din Titan-robot får du mere ildkraft, men ved at dele jer i to kan du skabe en solid lokkedue, der i stedet giver dig chancen for at snige dig rundt om fjenden. Din pilot har forskellige evner, som virkelig kommer til nytte når du kæmper udenfor din Titan. Drew McCoy, spillets producer, kunne virkelig godt lide at bruge Cloak-evnen under præsentationen. Ved at bruge denne evne kunne han snige sig omkring og dræbe fjenderne med bare et enkelt knaptryk. Flere af disse angreb var så brutale i deres animationer, at publikummet var en smule frastødt, men det var den samme animation igen og igen, og det kunne ende med at være irriterende at se på. Efter at have leget lidt med Dooms nærkampsangreb tidligere på året, håber vi at disse er mere varierede i Titanfall 2.

Titanfall 2Titanfall 2

Heldigvis handler Titanfall 2 bare om at afprøve forskellige metoder, og derigennem benytte din pilots mobilitet på den bedst tænkelige måde. Når han ikke sneg sig rundt, benyttede McCoy sig meget af et dobbelt hop, og løb i det hele taget rundt omkring med en enorm hast. På samme tid knuste hans Titan alle fjender den kunne finde. Robotten kan faktisk skifte klasse konstant, og selvom multiplayer bare har seks forskellige klasser, lod der til at være hele otte eller ni tilgængelige klasser at vælge imellem her. Åbenbart regnede Respawn ikke med at vi lagde mærke til så små detaljer, og da de blev spurgt om det senere hen, ville de kun bekræfte at det var muligt at skifte imellem klasser i singleplayer.

Er du i forvejen bekendt med introduktionsmetoden med karakterer i Borderlands-serien, ved du præcis hvad du skal forvente fra boss-kampene. Kommandør Richter kom skydende ud med sin Titan (som lod til at være af Ronin-klassen), leverede en cheesy linje dialog, og til sidst zoomede kameraet ind og smed hans navn henover skærmen. I forhold til selve kampscenariet så valgte McCoy at kæmpe imod bossen i sin Titan, for så at gå ud for at tage sig af mindre fjender. Vi fik det indtryk, at hver boss-kamp vil kræve en særlig Titan-strategi.

Titanfall 2's kampagne handler ikke udelukkende om action. Vi så nogle gå glimt af hvad der lod til at være puslespil, hvor spilleren enten skulle hoppe perfekt henover forhindringer, eller skyde paneler langt væk med en elektrisk pistol for at åbne døre. Disse virkede til at være ganske simple, og selv midt inde i spillet var der små spøgelser der viste hvordan du løste hvert puslespil. Det ville være federe at løse disse opgaver selv, så vi håber at disse "hints" kan vælges fra.

Alt i alt forlod vi studiet med et positivt indtryk. Dette er tydeligvis lavet af meget af det samme hold som leverede spil som Call of Duty 4: Modern Warfare og Call of Duty: Modern Warfare 2. Historien lader til at være fyldt med god gammeldags popcorn-action, hvorimod banedesignet giver en plads til at lege med ens evner. Respawn siger at de vil udforske forholdet imellem pilot og robot, og vi fik nogle små glimt af dette. Det bliver interessant at se om de kan blande godt gameplay med en spændende historie, og det finder vi ud af når spillet udkommer d. 28 oktober.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Titanfall 2Score

Titanfall 2

ANMELDELSE. Skrevet af Mike Holmes

Respawn følger op på det fantastiske fundament med Titanfall 2, som stråler om kamp med sin forgænger.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.